Dansk VM-spiller modtog dødstrusler - nu bliver de meldt til politiet

Landsholdsangriberen Nicolai Jørgensen har modtaget dødstrusler efter kampen mod Kroatien, og nu vil DBU melde de ansvarlige til politiet

Truslerne mod Nicolai Jørgensen bliver nu meldt til politiet
Truslerne mod Nicolai Jørgensen bliver nu meldt til politiet

Nicolai Jørgensen er blevet lagt for had på de sociale medier, efter han brændte et afgørende straffespark i 1/8-finalen mod Kroatien, hvor Danmark røg ud af VM.

Siden har han været genstand for voldsomme kommentarer og dødstrusler - læs mere om det her.

Det vil man ikke finde sig i fra DBU's side, der nu går til politiet med sagen.

DBU’s kommunikationschef Jakob Høyer bekræfter overfor Ekstra Bladet, at DBU ikke ser en anden udvej.

- Det er langt over stregen. Det kan vi simpelthen ikke acceptere. Hverken overfor spillerne eller deres familier, siger han.

På Twitter har DBU gjort deres holdning til sagen klar.

- STOP. Vores samfund må aldrig acceptere dødstrusler - hverken mod VM-stjerner, politikere eller andre. Det er helt uacceptabelt og uanstændigt. Vi melder sagen til politiet for at få sat en stopper for dette vanvid, lyder det fra DBU.

Det er især på Instagram, at Nicolai Jørgensen har modtaget mange beskeder, der har indeholdt dødstrusler og trusler om at smadre hans hjem.

Men også i debatforummet hos det danske fodboldsite Bold.dk er brugerne gået over stregen.

- Normalt er jeg ikke meget for, at spillere modtager dødstrusler fra fans, men i Nicolai Jørgensens tilfælde vil jeg med glæde tillade en undtagelse, skriver en bruger af sitet ifølge Ritzau.

Nicolai Jørgensen spiller til daglig for hollandske Feyenoord.

Neymar vrider sig. Foto: Ritzau / Scanpix/ DAVID GRAY VM 2018 - 3. jul. 2018 - kl. 08:00 Alle er i oprør: Schmeichel vil have Neymar smidt ud!

De belgiske spillere takker for støtten efter sejren over Japan. Foto: AP VM 2018 - 2. jul. 2018 - kl. 22:25 Gigantisk VM-sensation lurede: Vanvittigt comeback i mål-show

Se også: Imponerede vildt ved VM: Nu jagter storklubber Schmeichel

83 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere