ANAPA (Ekstra Bladet): Forløsningen var til at få øje på, da Yussuf Yurary Poulsen kickstartede den rød-hvide VM-kampagne med sit vigtige sejrsmål mod Peru lørdag aften.
Kantspilleren fejrede sin første scoring ved en slutrunde med at kure ud på knæene til de 645 danske tilskuere, da han først havde spottet dem i det peruvianske menneskehav.
Landsholdsspillerne splejsede til privatfly: Nu kommer forklaringen
Men indeni Leipzig-spilleren gik tankerne til den far, han mistede allerede som fem-årig i 1999.
Ligesom de gør hver eneste gang, lørdagens danske målhelt får nettet til at blafre for klub og landshold.
- Jeg dedikerer altid mine mål til min far. Altid. Uanset om det er her, eller det er hjemme i Leipzig, fortæller Yussuf Yurary Poulsen om den far, der sendte ham ind på det fodboldspor, der nåede sit foreløbige klimaks på Mordovia Arena i Saransk.
- Jeg kommer ikke fra en fodboldfamilie, og min far var den eneste, der spillede fodbold for sjov, så det er kun hans skyld, jeg spiller fodbold, siger højrekanten, der på landsholdet bærer farens efternavn, Yurary på trøjen.
Det skulle han også have gjort i Leipzig, men her kom klubben til at smide Poulsen på ryggen i stedet, og inden det blev ændret, var der solgt så mange trøjer, at det ikke stod til at ændre.
- Det var ham, der tog mig med til den første fodboldtræning i Skjold. Men så stoppede jeg faktisk igen, men det er en anden historie, griner han
- Jeg syntes, at de andre var for dårlige. Det er i hvert fald det, min mor siger til mig, forklarer han om sit første farvel til fodbolden som bare fireårig.
Efter farens død var det moren, Lene, der stod med forældreansvaret og sørgede for, at sønnen 'kom på græs' igen.
- Helt sikkert. Hun har også stået ude på diverse græsplæner i regn og set mig spille fodbold. Hun har støttet mig hele vejen i gennem, så hun betyder rigtig meget, siger han.
I dag kan både Yussuf Yurary Poulsen og hele fodbolddanmark glæde sig over, at det ikke blev et endegyldigt 'karrierestop', da han som ærgerrig purk vendte holdkammeraterne i Skjold ryggen.
Dels, fordi han med mål både sidste test mod Mexico og VM-premieren mod Peru gjorde sig øjeblikkets varmeste danske målscorer.
Men også fordi, at han simpelthen stadig nyder legen med den lille runde ligeså meget nu, hvor han lever som udlandsprofessionel landsholdsspiller, som da han bare var en lille dreng med store drømme.
Noget, han deler med resten af den danske VM-trup.
- Hvis man bare ser ud på træningsbanen, som da vi havde en restitutionstræning efter kampen mod Peru, så burde alle, der havde spillet 90 minutter, i princippet ligge og lave ingenting. Men folk kan jo ikke lade være med at stå og spille fodtennis. Du kan se det på alle – at de elsker at spille fodbold. Og så er det ligegyldigt, om det er første eller tiende år man er med, forklarer målhelten, der meget gerne må få flere muligheder for at sende tanker til sin far, når Danmark møder Australien torsdag i Samara.
Landsholdslæge om Kvist: Vil ikke afvise VM-finalen
Blågul video-lykke: Sverige besejrer Sydkorea
Drama i kroatisk VM-lejr: Spiller sendt hjem - nægtede at spille
Danskerne under lup: 'Vi mangler ham jo'
