ANAPA (Ekstra Bladet): Fra Sakskøbing til Saransk med en hulens masse stop undervejs. Sådan cirka er Jens Stryger Larsens fodboldrejse forløbet indtil videre.
O.k., nu er den 27-årige lollik endnu ikke nået hele vejen til netop Saransk, hvor Danmark på lørdag møder Peru, men når han sætter fødderne ned i den russiske by, er det med bevidstheden om, at han kan føle sig temmelig sikker på sin plads som venstre back.
Det lå ikke lige i kortene, at det var her, den højrebenede Jens Stryger Larsen skulle slå sine folder, så er han overrasket over den store rolle, han har fået på det danske landshold?
– Ja – og nej. Selvfølgelig var jeg overrasket over, at jeg lige pludselig skulle spille venstre back.
– En rolle, jeg synes, jeg har udfyldt rigtig godt. Som hold er vi ubesejrede i 15 kampe og har kvalificeret os til VM, men jo lidt overrasket, siger Stryger Larsen.
Til gengæld kan han tydeligt huske, hvordan VM-drømmen for alvor blev tændt hos en dengang syvårig knægt.
– Første gang, jeg rigtig drømte om VM, var i 1998. Der var jeg i Frankrig med min familie på en campingplads og sad og så fodbold med franskmændene.
– At mærke den opbakning, at et helt land var bag et hold, og at man hele tiden skulle ned og se fodbold. Det var for alvor der, at min VM-drøm startede. Så er det da fantastisk, at man selv kan stå her 20 år senere.
– Så må du jo være Lollands største stjerne nu?
– Haha – ja, altså ... Jo, det tror jeg! Jeg kender ikke så mange navne dernede fra, så det tror jeg da, storsmiler Udinese-spilleren, der er svært begejstret for at være en del af dette landshold.
– Ikke kun fordi det på banen går forrygende, men også fordi det ganske enkelt er et behageligt og rart sted at være.
– Vi er et meget sammentømret hold. Alle kan snakke med alle. Jeg har prøvet i mange klubber, at man har faste pladser, spiser med de samme og snakker med de samme mennesker. Sådan er det ikke her. Der sætter man sige bare ved et bord og snakker med dem, der nu sidder der.
– Vi kender hinanden. Vi ser hinanden uden for banen og i andet end fodboldtøj.
– Men der er vel stadig et tydeligt hierarki?
– Ja, og det er kun et sundt tegn for truppen, at der er et hierarki.
– Vi ved jo godt, at når der skal tages fra på banen, så er det Kasper Schmeichel, Simon Kjær og Christian Eriksen, der er lederne. Ingen tvivl.
– Men i dagligdagen er vi lige. Det er mere når der skal træffes nogle vigtige beslutninger både uden for og inden for banen, så ved man godt, hvem der har de sidste ord, siger Jens Stryger Larsen.
Artiklen fortsætter under billedet:
Han er måske ikke allerførste mand på Hareides holdkort, men alligevel temmelig sikker på sin plads, og det giver masser af selvtillid på kontoen.
Med en gylden bonusaftale forhandlet på plads ruller der også masser af kroner ind. Rundt regnet en million for VM-anstrengelserne – og det gør ikke noget, forsikrer Stryger Larsen.
– Altså, jeg er en af dem, der godt kan mærke, når der ruller sådan et beløb ind, lyder det med et skævt smil.
– Men det betyder nu ikke det store. Jeg er her for at repræsentere Danmark og bidrage til holdet.
Meget hurtig spiller
Det bidrag kan falde på lørdag, hvor han formentlig skal op mod Perus højre back Luis Advíncula, der vil med frem – og som i år er blevet målt til at være verdens næsthurtigste spiller med en topfart på 36,1 km/t. Kun overgået af Gareth Bale med 36,9 km/t.
– Ja, jeg kender nogle af spillerne. Deres højre back skulle netop være en af de rigtig hurtige i verden, så ham håber jeg at skulle spille over for.
– For du er er også en af de hurtigste i verden?
– Præcis!
Hele vejen fra Sakskøbing til Saransk.
Ekspert afslører sit VM-managerhold: Du sætter dit helt forkert
'The Special One' har talt: Sådan går det Danmark til VM
Kom med i kulissen: Sådan endte Delaney i Dortmund som Danmarks dyreste
