Driller Hareide med video: Bendtner og Bjelland med stikpille

Nicklas Bendtner har lagt en video op på Instagram, hvor angriberen træner sammen med Andreas Bjelland

Bendtner og Bjelland er sorteret fra til VM, men har nu lavet en video, hvor de slår lange afleveringer som tegn på, at de er klar. Foto: Lars Poulsen
Bendtner og Bjelland er sorteret fra til VM, men har nu lavet en video, hvor de slår lange afleveringer som tegn på, at de er klar. Foto: Lars Poulsen

Nicklas Bendtner og Andreas Bjelland blev ikke udtaget til sommerens fodbold-VM i Rusland.

Nu træner de to vragede landsholdsspillere sammen, kan man se i en video, som Bendtner har lagt ud på Instagram.

Bjelland ses blandt andet slå lange afleveringer til Bendtner. I en indendørs træningshal står de i hver sit hjørne og sparker boldene på tværs til hinanden.

Det vil utvivlsomt blive tolket som en stikpille til landstræner Åge Hareide, der blandt andet ikke vurderede, at Bjelland var i god nok kampform til at kunne slå lange tværgående afleveringer.

Hareide ville ikke have spillere med til VM, som døjede med skader.

Begge spillere var ifølge Hareide for skadede til at kunne deltage i den første kamp ved VM mod Peru 16. juni.

Bjelland har kritiseret Hareides beslutning, og stopperen meldte sig selv klar til VM, mens Bendtner ikke har ytret et ord endnu.

Bendtner har lagt en video op, hvor han og Bjelland slår lange afleveringer. Foto: Lars Poulsen
Bendtner har lagt en video op, hvor han og Bjelland slår lange afleveringer. Foto: Lars Poulsen
 

Tidligere har Bendtner, som blev sorteret fra på grund af en skade i lysken, dog lagt et kulsort billede ud på Instagram.

Hareide har opfordret spillerne til at tage konfrontationerne direkte med ham i stedet for at kritisere ham offentligt.

Ud over Bjelland og Bendtner blev også Peter Ankersen og Mike Jensen sorteret fra i søndags.

23 spillere rejser mandag til Rusland. Inden da skal Danmark på lørdag spille en testkamp mod Mexico på Brøndby Stadion.

Hareide slår tilbage: Rasende Bjelland nægtede at snakke

Da Laudrup chokerede hele Danmark: Vi vidste at det var slutningen

Afslørede Tøftings familietragedie: Det var kalkuleret ondskab

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt