Efter Zlatan-nej til VM: Hovedpersonen leverer kryptisk forudsigelse

Zlatan Ibrahimovic spøger med, at han anser Sverige for at være VM-favorit uden han selv på holdet

Zlatan Ibrahimovic mener, at det svenske landshold er bedre end ham. Ironi er formentlig anvendt. Foto: Thanassis Stavrakis/AP
Zlatan Ibrahimovic mener, at det svenske landshold er bedre end ham. Ironi er formentlig anvendt. Foto: Thanassis Stavrakis/AP

Torsdag bekræftede Sveriges Fodboldforbund, at landets største fodboldprofil ikke kommer på banen under sommerens VM i Rusland.

Den svenske landsholdschef, Lasse Richt, oplyste torsdag, at Zlatans beslutning om ikke spille for landsholdet står fast, og at VM dermed er udelukket for Los Angeles Galaxy-angriberen.

Nu udtaler hovedpersonen sig for første gang om sagen.

Jeg har ikke læst de svenske aviser endnu på grund af tidsforskellen, det må jeg gøre senere. Men det er, som jeg har sagt før. Jeg er ikke en del af det svenske landshold, og sådan har det vært i snart to år, siger Zlatan til den mexicanske avis Univision.

Zlatan Ibrahimovic deltog talkshowet 'Jimmy Kimmel Live' tidligere denne måned. Foto: Alloverpress
Zlatan Ibrahimovic deltog talkshowet 'Jimmy Kimmel Live' tidligere denne måned. Foto: Alloverpress
 

Beskeden kommer i samme måned som Zlatan Ibrahimovic gæstede det populære amerikanske talkshow 'Jimmy Kimmel Live', hvor han i kryptiske vendinger fortalte om sine planer for sommeren.

- Jeg har bare sagt, at jeg skal til VM. Siger jeg mere, kommer folk til at hænge mig, så jeg må være forsigtig med, hvad jeg siger. Men altså - et VM uden mig, er ikke et rigtigt VM, sagde Zlatan.

Det er langt fra første gang, at den 36-årige svensker har antydet, at han kunne dukke op ved VM. Mange har tolket det i retning af at et Sverige-comeback kunne være aktuelt, men sådan er det ikke.

– Folk bliver ved med at snakke om, jeg skal til VM eller ej. De burde bare være glad for, at jeg i det hele taget spiller, siger Zlatan, som ikke er i tvivl om svaret, da Univision vil vide, om Sveriges kommende modstandere kan ånde lettet op ved udsigten til sit eget fravær.

Nej, jeg synes, Sverige er favorit til VM, eftersom de er bedre uden Zlatan, siger han og henviser til debatten om, hvorvidt Sverige er bedre med eller uden ham.

Spekulationerne omkring Ibrahimovic' comeback på landsholdet har været vedholdende, men den svenske landstræner, Janne Andersson, har tidligere sagt, at Zlatan selv måtte ringe til ham, hvis han ville med til VM. Noget kunne dog tyde på, at det aldrig har været med i angriberens overvejelser, som man kan se i nedenstående video, han postede på sin Twitter-profil i tirsdags.

Hvordan Zlatans rolle under VM bliver, vil han ikke løfte sløret for, men det bliver i hvert fald ikke som tv-ekspert, påpeger han.

Nej, spillere, der gør sig som tv-eksperter, er spillere, som søger opmærksomhed. Jeg har ikke behov for opmærksomhed, slår han fast.

Se også: Stort slagsmål om Zlatan-statue: - Kæmpe anti-klimaks

Kommer Zlatan med til VM? Det er det helt store spørgsmål i den svenske presse. Foto: AP/Ringo H.W. Chiu Intl. fodbold - 26. apr. 2018 - kl. 08:49 Svensk anfører har fået nok af Zlatan-snak: - Respektløst over for de andre

Se også: Zlatans VM-skæbne afgjort: Nu taler landsholdschefen

15 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere