Eksperter rystede over doping-tests ved VM: - Det er forfærdeligt

Når VM-spillerne testes for doping sker det uden overvågning fra WADA, som det gør ved OL. Det er forfærdeligt, at FIFA tester egne spillere som ræven, der vogter høns, lyder det

Han lavede straffespark på Cristiano Ronaldo, men nu fortæller medie, at Saeid Ezatolahi er taget for doping. FIFA har dog ikke bekræftet. Måske skyldes det, at FIFA kontrollerer sig selv ved doping-tests, hvor WADA ikke er på plads. Foto: AP
Han lavede straffespark på Cristiano Ronaldo, men nu fortæller medie, at Saeid Ezatolahi er taget for doping. FIFA har dog ikke bekræftet. Måske skyldes det, at FIFA kontrollerer sig selv ved doping-tests, hvor WADA ikke er på plads. Foto: AP

Godt nok meldte nyhedskanalen Mutko Protiv fredag, at den 21-årige iranske stjernemidtbane Saeid Ezatolahi har afleveret en positiv doping-prøve i forbindelse med en VM-kamp i gruppespillet, men officielt er der før semifinaler, bronzekamp og finale ikke taget en eneste spiller for doping.

Måske skyldes det, at der ved VM ikke er nogen fra den internationale antidopingorganisation WADA, der overvåger situationen, hvor prøverne bliver taget.

I stedet er det FIFA selv, der udfører testen af spillerne.

- Jeg synes, at det er forfærdeligt. Det svækker den tillid, som publikum burde have til anti-doping-programmet, siger chefen for USA's antidopingorganisation Travis Tygart ifølge NRK.

Ved tidligere VM-slutrunder har FIFA også selv stået for doping-tests, men med de mange skandaler de senere år, så mener doping-eksperter, at situationen nu er en anden.

Ved OL har WADA for eksempelvis altid neutrale observatører til stede.

- At FIFA ikke vil være åbne om deres testprogram ved ikke at have uafhængige observatører til stede, det skaber desværre en foragt, som publikum ikke bør have. Det er ikke spillernes fejl. Det er sportens ledere, som har svigtet dem, siger Tygart.

Artiklen fortsætter under billederne

Saeid Ezatolahi begår straffe mod Portugal - var han dopet? Og bliver tests udført korrekt? Foto: Ritzau Scanpix / Lucy Nicholson
Saeid Ezatolahi begår straffe mod Portugal - var han dopet? Og bliver tests udført korrekt? Foto: Ritzau Scanpix / Lucy Nicholson

Golovin var den store spiller mod Saudi Arabien - han løber længere end alle, og det er næsten en halv kilometer mere end Christian Eriksen, der ellers altid løber langt. Foto: AP
Golovin var den store spiller mod Saudi Arabien - han løber længere end alle, og det er næsten en halv kilometer mere end Christian Eriksen, der ellers altid løber langt. Foto: AP
 

Neymar vrider sig. Foto: Ritzau / Scanpix/ DAVID GRAY VM 2018 - 3. jul. 2018 - kl. 08:00 Alle er i oprør: Schmeichel vil have Neymar smidt ud!

Se også: Nye billeder: Øver Neymar skuespil til træning?

Han peger på, at det i øjeblikket er som ræven, der vogter høns, når FIFA tester deres egne spillere.

- Sporten og FIFA har selv kontrollen og tillader ikke uafhængige observatører, fordi de vil have publikum til at tro, at alt er sandt og ægte og ikke fuld af doping. Og lad os håbe, at det er sådan, men det kræver mere end at sige 'stol på mig, vi gør tingene rigtigt', siger Tygart.

FIFA har foreløbig garanteret, at der ikke er russere involveret, når spillerne skal doping-testes. Dertil har Rusland en for dårlig historik omkring doping.

Selvom ingen officielt er taget for doping under VM-slutrunden, så har der været flere sager, hvor doping har været et tema.

Forud for VM fik den peruvianske angriber Paolo Guerrero lov til at være med i VM-slutrunden, selvom han i første omgang havde fået en længere doping-karantæne.

Og kort før VM-slutrunden kunne den tyske journalist Hajo Seppelt, der afslørede doping-skandalen ved OL i Sochi i 2014, også afsløre, at der på det nuværende russiske fodboldlandshold også var en spiller, der beviseligt var dopet.

Der var tale om den 28-årige back Ruslan Kambolov, men han blev kort før VM fjernet fra truppen med meldingen om en skade.

Kambolov skulle i 2015 have afgivet en positiv dopingprøve, men urinprøven blev byttet ud og erstattet af en ren prøve.

- Kambolovs urin blev definitivt udbyttet. I et møde den 10. juni 2015 byttede jeg urinprøven ud - præcis som jeg skrev i min dagbog. Kambolov var dopet, og FIFA ved det, sagde Grigorij Rodtjenkov, der er tidligere chef for det russiske antidopinglaboratorie, i den nye ARD-dokumentar.

Og ved VM har Rusland været det bedst løbende hold af alle og kometen Aleksandr Golovin, som alle har travlt med at rose, han er den mest løbende i en enkelt kamp ved VM. Han løb således 15.957 meter i de 120 minutter mod Spanien i 1/8-finalen, hvilket var 548 meter mere end Christian Eriksen mod Kroatien og endnu mere end Jesse Lingaards 15.339 meter mod Colombia i den tredje overtidskamp.

Den russiske holdlæge Eduvard Bezuglov peger dog på, at Rusland har været gennem 120 dopingtests hos FIFA og mere end 200 hos UEFA alene i år.

- Jeg vil vædde en flaske mælk på, at det er dobbelt så mange prøver, som England har givet. Så England må kigge på sig selv, lyder det fra landsholdslægen ifølge Daily Telegraph.

Den køber WADAs Tygart dog ikke.

- Rusland har bevist, at de vil gå langt for at vinde, og deres testresultater har været skræmmende. Vi er dumme, hvis vi tror, at det hele er anderledes, end det var i Sochi. De griner bag vores ryg, siger WADA-bossen ifølge USA Today.

Og mens ingen russere altså er gået i FIFA's dopingfælde ved VM, så kan Irans Saeid Ezatohi altså blive den første, der bliver straffet for brug af ulovlige stoffer ved VM. Ifølge den russiske avis, der bragte historien fredag, så skulle den positive prøve været afleveret efter enten kampen mod Portugal eller Spanien.

A-prøven viste angiveligt spor af testosteron-doping, men er altså ikke meldt officielt ud fra FIFA's kanaler. Iranske Ezatolahi spiller til hverdag i FC Rostov, der spiller i den bedste russiske liga.

Foreløbig afviser Irans holdlæge Tohid Seyf Berakeh dog, at der er tale om en sag.

- FIFA har via brev bekræftet, at spilleren ikke er mistænkt for at have brudt doping-reglerne. Hans klub FC Rostov kommer til at sige det samme, lyder det.

VM-semifinalerne spilles tirsdag og onsdag, mens der er bronzekamp lørdag og finale søndag.

Ruslands VM-spillere er dem ved hele VM, der løber længst, og inden VM kom det frem, at en spiller fra den første trup har været dopet. Russerne vil ikke svare på spørgsmål. Foto: AP VM 2018 - 23. jun. 2018 - kl. 10:40 Nægter at svare: Mystiske VM-tal vækker opsigt

  Efter 30 år i politiet er der ikke meget, der  kommer bag på Michael Ask. Men omfanget af den organiserede russiske statsdoping var alligevel en overraskelse. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Doping-jæger efter 30 år i politiet: Russere ikke bedre end rockere

Rusland har et solidt greb om international fodbold. Foto: AP Sport og Spil Det beskidte spil om VM: Sådan styrer Rusland fodbolden og FIFA

104 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere