I sidste uge var det Christian Eriksen som blev far til en søn, og tirsdag blev det så landsholdskollegaen Jonas Knudsens tur, da hans kone, Trine Bruun Jensen, fødte en datter.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Den 25-årige Jonas Knudsen er fortsat i Rusland med resten af landsholdet, så han nåede ikke hjem til konens fødsel, der skete et par uger før tid, og der er heller ingen umiddelbare planer om, at Jonas Knudsen skal flyve hjem og se sin kone og det nyfødte barn efter Peru-kampen, meddeler DBU.
DBU oplyser desuden, at både mor og datter har det godt.
Jonas Knudsen, der til daglig spiller for Championship-klubben Ipswich blev gift den 20. maj sidste år.
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra DBU, men onsdag aften har dette ikke været muligt.
Dansk landsholds-profil blev valgt fra: - Derfor gør det specielt ondt
'The Special One' har talt: Sådan går det Danmark til VM
Eriksen afslører: Sådan holdt vi fødslen hemmelig
Danskerne under lup: 'Vi mangler ham jo'