Engelsk landstræner overrasker: Dropper stjerner og tager teenager med til VM

Den 19-årige højreback Trent Alexander-Arnold er blandt Gareth Southgates udvalgte til VM i Rusland

Trent Alexander-Arnold skal til VM sammen med blandt andre Harry Kane, Jordan Henderson og Eric Dier. Foto: AP
Trent Alexander-Arnold skal til VM sammen med blandt andre Harry Kane, Jordan Henderson og Eric Dier. Foto: AP

Fem Tottenham-spillere, fire fra Manchester United, tre fra Manchester City og to fra Chelsea og Liverpool.

Sådan var fordelingen hos nogle af de engelske storklubber, da landstræner Gareth Southgate onsdag satte navn på de 23 spillere, der skal repræsentere England ved sommerens VM i Rusland.

Mange gamle kendinge var i blandt, men mere bemærkelsesværdigt var det, at træneren havde fundet plads til den 19-årige højreback fra Liverpool Trent Alexander-Arnold.

Han kommer til at kæmpe med Manchester Citys Kyle Walker og Tottenhams Kieran Trippier om pladsen som højreback.

Derimod blev der ikke plads til Arsenal-spilleren Jack Wilshere eller målmanden Joe Hart, når England i gruppe G skal møde Belgien, Tunesien og Panama.

Truppen ser således ud i sin helhed.

Målmænd: Jack Butland (Stoke), Nick Pope (Burnley), Jordan Pickford (Everton).

Forsvarsspillere: Kyle Walker (Manchester City), Kieran Trippier (Tottenham), Trent Alexander-Arnold (Liverpool), John Stones (Manchester City), Gary Cahill (Chelsea), Phil Jones (Manchester United), Harry Maguire (Leicester), Ashley Young (Manchester United), Danny Rose (Tottenham).

Midtbanespillere: Eric Dier (Tottenham), Fabian Delph (Manchester City), Jordan Henderson (Liverpool), Ruben Loftus-Cheek (Chelsea), Jesse Lingard (Manchester United), Dele Alli (Tottenham), Raheem Sterling (Manchester City).

Angribere: Harry Kane (Tottenham), Marcus Rashford (Manchester United), Jamie Vardy (Leicester), Danny Welbeck (Arsenal).

Som reserver har Southgate udpeget Lewis Cook (Bournemouth), Tom Heaton (Burnley), James Tarkowski (Burnley), Jake Livermore (West Bromwich) og Adam Lallana (Liverpool).

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen