Annonce:
Annonce:

Fischer om Bjellands VM-nedtur: Vi kommer til at savne ham

Viktor Fischer er gode venner med Andreas Bjelland og forstår forsvarsspillerens skuffelse

Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, kommenterer den usædvanlige sag her. Producer: Martin Lorentsen
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

HELSINGØR (Ekstra Bladet): Andreas Bjelland var ikke at finde blandt de 22 friske landsholdsspillere, der trænede igennem onsdag formiddag i landsholdslejren.

Det ville han ellers gerne have været, for det er den flok, der skal til VM i Rusland, men Bjelland blev siet fra i sidste øjeblik af landstræner Åge Hareide, og det var forsvarsspilleren så skuffet over, at han tirsdag meldte sit syn på sagen ud i en pressemeddelelse.

Her udtrykte han, at han slet ikke var enig med Hareides beslutning. En udmelding, der overraskede landstræneren, fortalte han tidligere onsdag.

Bjellands ord er også blevet vejet blandt spillerne, og offensiv-esset Viktor Fischer har fuld forståelse for den 29-årige forsvarsspillers følelser.

Annonce:

- Jeg har jo læst, at Andreas selvfølgelig er skuffet. Det ville være underligt alt andet. Vi er også ærgerlige, fordi han er en fantastisk person og en god fodboldspiller. Jeg skal ikke gå specifikt ind i, hvad der er blevet truffet af valg og hvorfor.

Særligt forhold
- Vi kommer til at savne ham i gruppen, men vi kommer også til at savne Mike Jensen, Peter Ankersen og Nicklas Bendtner. Der er nogen, der har et tættere forhold til Mike og Bendtner, og så lige i mit tilfælde har jeg et særligt forhold til Andreas. Personligt er jeg ked af det på hans vegne, men det er også bare sådan, det er. Det er den beslutning, der er blevet taget, siger Fischer.

Fischer og Bjelland ses her i landsholdslejren i 2013. Arkivfoto: Lars Poulsen
Fischer og Bjelland ses her i landsholdslejren i 2013. Arkivfoto: Lars Poulsen
 

- Gør det indtryk på dig, at han melder sådan ud, når man mest af alt kender ham som en stille og rolig fyr?

Annonce:

- Jeg synes, det er den bedste måde at håndtere det på med et officielt statement. Fra mit synspunkt som fodboldspiller og udøver kan jeg se, at det, han beskriver, er ret mildt i bund og grund. Det er voldsomme følelser, som bliver kogt ind i en lille, mild presse- boullionterning, som er helt okay. Og helt naturlig i hans situation. Jeg synes ikke, der er noget galt med det, han siger. Vi føler med alle, der er valgt fra.

Begejstringen vil ingen ende tage
- Jeg skal ikke tolke på, hvad han konkret mener. Han har betydet meget, og jeg havde da håbet på, at han kunne betyde endnu mere. Sådan er det jo. Mike, Peter og Bendtner havde også håbet, de kunne betyde det samme, siger Fischer.

Han slår fast, at det nu handler om at se frem ad mod en spændende VM-slutrunde med dansk deltagelse.

- Vi er super begejstrerede. Det er et par dage, siden de sidste blev valgt fra. Det har vi dealet med. Vi ser fremad og tænker på kampen mod Mexico. Jeg var ikke kommet ind på Bjelland, hvis I ikke havde nævnt det. Jeg glæder mig til at spille og træne. Begejstringen vil ingen ende tage, smiler Fischer i vanlig stil.

Danmark møder lørdag Mexico i den sidste testkamp inden VM i Rusland.

Tottenham, Barcelona eller Real Madrid: Eriksen står med alle trumferne

Her er Superligaens 25 bedste spillere

Andreas Bo: Jeg gider ikke gå og lege pengemand

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: