Det er ikke så længe siden, at Kamil Wilczek var med til at smide det danske mesterskab, da Brøndby fik gummiben og i stedet sendte guldet over i hænderne på FC Midtjylland.
Og på trods af en flot pokaltitel må den polske angriber sande, at sæsonafslutningen har været noget af en mavepuster. For nu er drømmen om VM også blevet slukket definitivt.
Polens landstræner Adam Nawalka har ikke fundet plads til Wilczek i angrebet, og derfor må polakken, der har kæmpet hele foråret for at komme med, se slutrunden hjemme fra stuen.
Han gjorde ellers, hvad han kunne for at overbevise landstræneren til det sidste.
Efter et sløjt efterår, hvor det blot med til tre ligamål, bankede Wilczek 12 kasser ind i løbet af foråret, men han har måttet sande, at konkurrencen på det polske landshold er for stor i skrivende stund.
I stedet er det Anderlecht-angriberen Lukasz Teodorczyk, der tager positionen som 4. angriber bag Dawid Kownacki, Arkadiusz Milik og selvfølgelig Bayern-bomberen Robert Lewandowski.
Polen sparker VM i gang i en gruppe, der tæller Senegal, Colombia og Japan.
Men det bliver uden Kamil Wilczek.
Dårligt nyt til Brøndby-bomber: - Det er sort uheld!