Hård dom over Premier League - for dårlige til VM

Når sommerens VM-slutrunde skal spilles, bliver det uden britiske dommere

Mens Tottenhams belgiske forsvars-duo, Jan Vertonghen og Toby Alderweireld, er VM-klar, må Mike Dean og de øvrige britiske dommere blive hjemme. Foto: AP
Mens Tottenhams belgiske forsvars-duo, Jan Vertonghen og Toby Alderweireld, er VM-klar, må Mike Dean og de øvrige britiske dommere blive hjemme. Foto: AP

Det engelske fodboldlandshold har kvalificeret sig til sommerens VM-slutrunde, og dermed bliver Harry Kane, Delle Alli og John Stones, som må regnes som stensikre kort i landsholdstruppen, briternes repræsentanter i Rusland.

Hverken Skotland, Nordirland eller Wales har kvalificeret sig til slutrunden, og der kommer heller ikke til at være britisk islæt med en fløjte for munden.

FIFA har valgt 36 dommere til VM-slutrunden, men ingen af disse er fra Storbritannien, og det er første gang siden VM-slutrunden i 1938, at der ikke er en britisk dommer med til VM. En beslutning, der kun kan tolkes som en nedadvendt tommelfinger til dommerstandarden i Premier League.

Det er ikke kun i Premier League, at dommerne er i fokus. Her går det HELT galt for fransk dommer:

Ved EM i 2016 dømte Mark Clattenburg finalen mellem Portugal og Frankrig, og briten var også blandt kandidaterne til at få en plads ved sommerens VM-slutrunde, men han har droppet sit job som dommer i Premier League for at blive dommerchef i Saudi Arabien.

Da det blev offentligt kendt, at Mark Clattenburg stoppede, fik det engelske fodboldforbund muligheden for at erstatte ham på kandidatlisten, men det afviste de at gøre.

Ved de seneste to VM-slutrunder har Storbritannien været repræsenteret ved Howard Webb, som dømte finalen i 2010.

Danmark havde senest en dommer med til en VM-slutrunde i 2002, hvor Kim Milton Nielsen blandt andet dømte semifinalen mellem Brasilien og Tyrkiet. I øjeblikket er ingen danskere i FIFA's elitekategori.

Oversigt over VM-dommere i Rusland

AFC
Fahad Al Mirdasi (Saudi Arabien)
Alireza Faghani (Iran)
Ravshan Irmatov (Uzbekistan)
Mohammed Abdulla Mohamed (Forenede Arabiske Emirater)
Ryuji Sato (Japan)
Nawaf Abfulla Shukralla (Bahrain)

CAF
Mehdi Abdi Charef (Algeriet)
Malang Diedhiou (Senegal)
Bakary Papa Gassama (Gambia)
Ghead Grisha (Egypten)
Janny Sikazwe (Zambia)
Bamlak Tessema Weyesa (Etiopien)

CONCACAF
Joel Aguilar (El Salvador)
Mark Geiger (USA)
Jair Marrufo (USA)
Ricardo Montero (Costa Rica)
John Pitti (Panama)
Cesar Arturo Ramos Palazuelos (Mexico)

CONMEBOL
Julio Bascuñan (Chile)
Enrique Caceres (Paraguay)
Andres Cunha (Uruguay)
Nestor Pitana (Argentina)
Sandri Ricci (Brasilien)
Wilmar Roldan (Colombia)

OFC
Matthew Conger (New Zealand)
Nobert Hauata (Tahiti)

UEFA
Felix Brych (Tyskland)
Cüneyt Cakir (Tyrkiet)
Sergey Karasev (Rusland)
Björn Kuipers (Holland)
Szymon Marciniak (Polen)
Antonio Miguel Mateu Lahoz (Spanien)
Milorad Mazic (Serbien)
Gianluca Rocchi (Italien)
Damir Skomina (Slovenien)
Clement Turpin (Frankrig)

Se også: Gamblede i 2014: Bedstefar scorer formue på indskiftning

Se også: Hareide skal besøge Wass, Højbjerg og Dolberg

Se også: Danmarks VM-modstander ordnede Island

35 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere