Han skal være Hareides VM-kanin

Analyse: Snart 35-årige Michael Krohn-Dehli skal med til VM, fordi han er fleksibel og kan dække alle tre pladser på midtbanen – Jonas Knudsen skal også i den endelige VM-trup, mens Durmisi, Højbjerg, Wass bliver sorteper - Boilesen kan blive gardering for Bjelland

Ekstra Bladets udsendte til fredagens landsholdssamling diskuterer, hvem der mon ender i VM-truppen

For otte år siden blev han valgt fra i sidste øjeblik. Morten Olsen kasserede ham til VM-slutrunden i Sydafrika på målstregen.

Landstræneren nægtede at begrunde sit valg ved udtagelsen, men erkendte siden, at det var en fejl, at Michael Krohn-Dehli blev valgt fra.

Nu står den snart 35-årige midtbanespiller til at få et af de yderlige mandater i landstræner Åge Hareides VM-trup.

I Ekstra Bladets VM-trup er Michael Krohn-Dehli kaninen i hatten blandt de 23 udvalgte i Åge Hareides VM-trup.

Michael Krohn-Dehli har ikke spillet mange landskampe under Hareide, men alligevel kan han være blandt de 23 udvalgte, der skal til Rusland. Foto: Tariq Mikkel Khan
Michael Krohn-Dehli har ikke spillet mange landskampe under Hareide, men alligevel kan han være blandt de 23 udvalgte, der skal til Rusland. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Positive meldinger om Krohn-Dehli
Det er han, fordi han er fleksibel og meget anvendelig på midtbanen. Han kan nemlig bruges i alle tre positioner på midtbanen. Både som det defensive anker, som boksspilleren eller i den kreative rolle, hvis Christian Eriksen – gud forbyde det - bliver skadet.

Michael Krohn-Dehli, der nu er i Deportivo La Coruna, har endnu ikke optrådt i landsholdsregi under Åge Hareide. Han var senest med i november 2015, da Danmark glippede EM-billetten mod Sverige i Parken.

Men den snart 35-årige midtbanespiller har færdigheder og ikke mindst erfaringen, som er afgørende ved en stor slutrunde. Og så har assisterende landstræner Jon Dahl Tomasson hørt mange rosende ord om Michael Krohn-Dehlis præstationer fra tidligere holdkammerat i Milan-tiden Clarence Seedorf, der nu har valgt at stoppe som cheftræner i Deportivo La Coruna efter nedrykningen.

Michael Krohn-Dehli har fået store roser for sine præstationer i Deportivo La Coruna af bl.a. sin tidligere træner Clarence Seedorf. Foto: Jose Jordan/Ritzau Scanpix
Michael Krohn-Dehli har fået store roser for sine præstationer i Deportivo La Coruna af bl.a. sin tidligere træner Clarence Seedorf. Foto: Jose Jordan/Ritzau Scanpix
 

Ekstra Bladet foretrækker altså Michael Krohn-Dehli på bekostning af Mike Jensen, Pierre Emile Højbjerg og Daniel Wass. Ikke mindst med baggrund i fleksibiliteten. Med Krohn-Dehli får Hareide en spiller, der kan optræde på alle tænkelige midtbanepositioner.

Hvis Åge Hareide har været det mindste i tvivl, er der ingen tvivl om, at Jon Dahl Tomasson kan sige god for Krohn-Dehli. Erfaringen gør, at han altid kan sætte ham på banen uanset modstanderens kvaliteter.

Landstræneren har allerede forhåndsudtaget en bruttotrup på 35 spillere. Og det bliver også herfra, den endelige udvælgelse kommer til at ske.

Søndag aften eller mandag formiddag skærer landstræner Åge Hareide sin VM-trup kraftigt ned. Det bliver i niveauet 25-26 spillere, fordi han stadig ikke er sikker på den endelige trups sammensætning.

Men der bør ikke længere være den store tvivl om pladserne i den 23 mands store danske VM-trup.

Søndag aften eller mandag formiddag skærer Hareide sin bruttotrup ned til 25-26 spillere, og her er Michael Krohn-Dehli muligvis at finde. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Søndag aften eller mandag formiddag skærer Hareide sin bruttotrup ned til 25-26 spillere, og her er Michael Krohn-Dehli muligvis at finde. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
 

Durmisi bliver sorteper
Riza Durmisi, der fik spilletid i otte af ti kvalifikationskampe, bliver sorteper og kommer ikke til VM. Betis-backen har døjet med spilletid hen over foråret. Han sluttede stærkt af, men usikkerhedsmomentet er hans manglende defensive kvaliteter i en VM-slutrunde. Det er en reel bekymring, hvis Åge Hareide tvivler på, han står distancen defensivt ved så stor en begivenhed.

Nicolai Boilesen står i et tæt kapløb til at tabe duellen mod Jonas Knudsen, fordi Ipswich-backen er stærkere defensivt. Knudsen imponerede mod Chile og har siden præsteret solidt for Ipswich.  Han kan – ligesom Boilesen – også spille i det centrale forsvar, hvis det er nødvendigt. Den fleksibilitet er guld værd for landstræneren.

Det giver dog god mening at tage Nicolai Boilesen med de kommende dage i træningslejren, fordi der stadig er en usikkerhed omkring Andreas Bjelland. Han er nemlig fortsat plaget af en lægskade.

Durmisi er begyndt at starte inde igen for Real Betis, men alligevel kan han blive sorteper i den kommende VM-trup. Foto: All Over
Durmisi er begyndt at starte inde igen for Real Betis, men alligevel kan han blive sorteper i den kommende VM-trup. Foto: All Over
 

Flere presser sig på i angrebet
Efter en fin afslutning på sæsonen i Bordeaux presser Martin Braithwaite sig på til VM-truppen.

Det samme kan man sige om Kenneth Zohore efter en fornem sæson i Cardiff.

Men det bliver svært at komme ind i truppen. Viktor Fischer gik lidt i stå mod slutningen af sæsonen. Scorede dog mod AGF og lagde op til to mål, men Åge Hareide tillægger en spiller som Fischer stor social betydning i truppen, ligesom han er en humørspreder. En vigtig egenskaber, fordi spillerne er samlet mere end én måned. Fischer kender sin rolle og accepterer den.

Fischer skal ikke forvente meget spilletid ved VM, men hans funktion som humørbombe kan blive værdifuld, når spillerne er samlet så længe.

Fischer har stor betydning for humøret i landsholdstruppen, og det kan blive afgørende for FCK-spillerens muligheder for en VM-udtagelse. Foto: Lars Poulsen
Fischer har stor betydning for humøret i landsholdstruppen, og det kan blive afgørende for FCK-spillerens muligheder for en VM-udtagelse. Foto: Lars Poulsen
 

Se Ekstra Bladets bud på de 23 spillere Åge Hareide tager med til VM:

Målmænd: Kasper Schmeichel, Jonas Lössl og Frederik Rønnow.

Kommentar: Der er ingen som helst tvivl om valget. Jesper Hansen er reserven, der kan blive indkaldt, hvis der sker skader.

Forsvaret: Henrik Dalsgaard, Jens Stryger Larsen, Simon Kjær, Andreas Bjelland, Jannik Vestergaard, Andreas Christensen, Mathias Zanka Jørgensen, Jonas Knudsen.

Kommentar: Der skal bruges otte spillere, så der er dobbeltbesætning på de fire bageste positioner. Vi har fravalgt Riza Durmisi til fordel for Jonas Knudsen, der er stærkere defensivt. Det giver god mening at have Nicolai Boilesen med i lejren de kommende dage, efter som Andreas Bjelland ikke er spilleklar.

Midtbanen: William Kvist, Lasse Schöne, Thomas Delaney, Lukas Lerager, Christian Eriksen, Michael Krohn-Dehli.

Kommentar: Her skal der bruges seks spillere, så landstræneren har to spillere til hver position. Kampen om den sidste plads stod mellem Mike Jensen, Pierre Emile Højbjerg, Daniel Wass samt Michael Krohn-Dehli. Her går vi med erfaringen, fordi Krohn-Dehli har prøvet det før.

Angrebet: Andreas Cornelius, Nicolai Jørgensen, Yussuf Poulsen, Pione Sisto, Viktor Fischer og Nicklas Bendtner.

Kommentar: Landstræneren skal bruge seks mand. Martin Braitwaite sluttede stærkt af i Bordeaux, men han sniger sig ikke ind i den endelige trup. Ligesom Kasper Dolberg og Kenneth Zohore heller ikke når gennem nåleøjet. Til gengæld er de spillere for fremtiden.

Se også: Efter 19 måneders landsholds-fravær: - Jeg har lært af mine fejl

VM 2018 - 23. maj. 2018 - kl. 21:19 VM-profil om mislykket transfer: - Det var et cirkus
Durmisi og Ankersens VM-drømme hænger i en meget tynd tråd. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Stor analyse: Danske stjerner slås om de sidste VM-pladser
En svær periode har givet Åge Hareide et nyt syn på livet, fodbolden og familien. Foto: Davali Philip Sport og Spil Chok på hjemmefronten: Multihandicappet barnebarn ændrede alt for Hareide
 

45 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere