På dagen, hvor VM-slutrunden åbnede valgte Griezmann at lancere en dokumentar om sig selv, hvor han afslørede, at han også fremover spiller i Atletico Madrid, og når det nu efterfølgende er blevet til tre dårlige VM-kampe fra Griezmanns side, hvor det er blevet til en straffescoring og tre udskiftninger, så er kritikken nådesløs forud for 1/8-finalen mod Argentina.
- Han har været urørlig i flere år nu. Man får ikke lov til at kritisere ham, siger den tidligere stjerneangriber Christophe Dugarry ifølge VG.
- Du kan ikke udvikle dig i fodbold, når du er i komfortzonen, når du siger til dig selv, at du er størst, bedst, pænest og har den bedste frisure.
- Han har været i opløsning i et år nu. Han er ikke til stede på fodboldbanen. Han er blevet et PR-udyr. Han har mistet sig selv på fodboldbanen, og det slår negativt ud, siger Dugarry.
Her kan du finde ud af, hvem der er din VM-tvilling:
Griezmanns mangeårige rådgiver Eric Olhats valgte sidste år at bryde med Griezmann, fordi han var uenig i kommunikationsstrategien.
- Det er præcis på grund af sådanne ting som den dokumentar, at jeg valgte at trække mig tilbage. Jeg var totalt ueni i den retning, hans PR-strategi var på vej imod, siger Olhats til France Football.
- Jeg ville have, at han skulle være bossen og udstråle et helt andet image, men ingen ville høre på mig. Jeg tror ikke engang til hans bryllup, siger Olhats.
Også franske journalister kritiserer Griezmanns foreløbige VM, og landstræner Didier Deschamps erkender også, at det ikke har været helt godt.
- Antoine har haft en vanskelig start på VM. Han trænger til rytme, og Frankrig behøver en Griezmann på sit bedste. Han gør alt, hvad han kan for at leve op til forventningerne, lyder det fra landstræneren.
Frankrig møder Argentina klokken 16.00, og du kan følge kampen live hos Ekstra Bladet.