Har vi en fordel? Perus landstræner og Hareide er uenige

Perus landstræner Ricardo Gareca og Danmarks Åge Hareide er i det nye VM-magasin ikke enige om, hvad højdeforskellen mellem de to hold betyder for holdenes åbningskamp ved VM

Åge Hareide tror på, at højdeforskellen kan blive en afgørende faktor i kampen mod Peru. Foto: Lars Poulsen
Åge Hareide tror på, at højdeforskellen kan blive en afgørende faktor i kampen mod Peru. Foto: Lars Poulsen

Da Peru i november kvalificerede sig til VM, skete det efter to kampe mod New Zealand, der uden den tidligere FC Midtjylland-spiller Winston Reid ikke havde mange chancer mod sydamerikanerne.

Men på ét område skabte newzealænderne problemer for Peru, navnlig i luftrummet, hvor New Zealand på hjørnespark og frispark skabte uro i det peruanske forsvar.

VM-magasinet har været på reportagerejse i Peru som forberedelse til Danmarks åbningskamp, og på turen mødte den udsendte journalist blandt andre Perus landstræner Ricardo Gareca.

Den argentinske træner, der i 1985 skød Argentina til VM i Mexico med et mål mod netop Peru, roser i interviewet det danske landsholds kollektive styrke, men den meget omtalte højdeforskel på de to hold, der eksempelvis gav Peru problemer mod New Zealand, behøver ifølge Gareca ikke komme Danmark til gavn.

Ricardo Gareca (t.h.) observerer sin angriber og anfører sparke på mål. Foto: AP
Ricardo Gareca (t.h.) observerer sin angriber og anfører sparke på mål. Foto: AP
 

- Den slags fordele kan man udnytte, hvis modstanderen giver lov til det. Det er op til os at sørge for, at det ikke bliver en fordel, siger Ricardo Gareca til VM-magasinet.

- Vi er nok et af de laveste landshold ved VM. Højde kan være en fordel i nogle tilfælde. Men i andre er det ikke. Den dag skal vi forsøge at neutralisere den fordel. Men i fodbold er det sådan, at de bedste spillere i verden ikke er to meter høje. Ronaldo er af en vis højde, men Messi er lille. I fodbold er der muligheder for alle, siger Ricardo Gareca.

Danmarks landstræner Åge Hareide købte dog ikke præmissen om peruansk mulighed for at neutralisere Danmarks farlighed på dødbolde, da VM-magasinet diskuterede sagen med nordmanden.

- Det skal Gareca jo sige. Jeg ved i hvert fald med sikkerhed, at Perus spillere ikke vokser med 10 cm i de næste par uger. Jeg minder gerne Gareca om, at deres spillere er mindre, og at vi i Christian Eriksen har en spiller, der kan sparke farlige dødbolde. Vi har set, at de begår fejl på deres defensive dødbolde. De dækker mand til mand og er aggressive, men det ændrer ikke på, om de kan nå op til vores spillere eller ej. Hvis jeg var Perus landstræner, ville jeg bekymre mig meget om den højdeforskel til kampen mod Danmark, siger Åge Hareide.

Peru-spillerne fejrer den 3-0-scoringen mod Saudi Arabien i søndagens træningskamp. Foto: Ritzau Scanpix
Peru-spillerne fejrer den 3-0-scoringen mod Saudi Arabien i søndagens træningskamp. Foto: Ritzau Scanpix
 

Landstræneren virker til at prioritere resultaterne i lørdagens kamp mod Sverige og næste uges Mexico-kamp højt, selvom udfaldet af de to kampe formelt kun har en effekt på den FIFA-rangliste, hvor resultaterne ved VM vægtes langt højere.

- Det er vigtigt, at vi får to gode træningskampe forud for Peru-kampen. Vi skal have troen på, at vi kan præstere i Rusland, og det får vi blandt andet ved at præstere godt og få gode resultater i de to kampe. Man skal ikke tro, at det bare er to kampe, vi skal have overstået, og hvor resultatet er ligegyldigt. Både mod Sverige og Mexico vil vores vilje til at vinde kampe og stå godt sammen som

hold blive testet, og jeg kan love, vi ikke kommer til at tage let på noget, bare fordi vi har Peru-kampen forude. Jeg synes, vi klarede det fint i marts i kampene mod Panama og Chile, selvom vores forberedelser til Panama-kampen ikke var så god på grund af problemer med træningsbanerne. Mod Chile spillede vi godt efter de første 10 minutter. Vi er det hold i vores gruppe, der har lukket færrest mål ind, og det siger efter min mening noget om, at vi har defensiv styrke, siger Åge Hareide.

Læs historierne med Åge Hareide, Peru og resten af VM-slutrunden i VM-magasinet, der er på gaden nu.

Her får du blandt andet store artikler om:

- Christian Eriksen

- Simon Kjær

- Vores besøg i Lionel Messis hjemby, Rosario

- Brasiliens 1-7-traume fra 2014

- Fodbold i Peru på en stor reportage i Sydamerika

- Tysklands titelforsvar

- Frankrigs fremragende forward Antoine Griezmann

Endelig skiller VM-magasinet sig også ud fra konkurrenterne ved at have trupper med på de 32-nationer, som hver bliver behandlet i detaljer af vores kyndige skribenter, fra Sydkorea og Tunesien til verdensstjernerne hos Brasilien og Tyskland.

Få vores 164 sider store VM-magasin hos de følgende forhandlere: Bilka, Føtex, Kvickly, Super Brugsen, Lidl, Q8, Circle K, Aldi, Shell, Nærkøb, 7-Eleven, Løvbjerg, Eurospar, Spar, Letkøb, Elite, Meny, OK+, YX/Ekstra, Københavns Lufthavn.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen