Den 64-årige landstræner Åge Hareide står lige nu overfor sit allerførste verdensmesterskab, som han har ført det danske landshold til.
Karrieren som træner har dog ikke været helt uden modgang for Hareide.
I en TV2-dokumentar om landstræneren fortæller han, at han har haft problemer med at kontrollere sit temperament.
Han har ladet sig påvirke af journalister og kommentatorer og andre mennesker, der har 'angrebet' ham eller det hold, han har ledet, med irriterende og gentagende spørgsmål.
Hareide lægger dog ikke skjul på, at det er en svaghed, han har forsøgt at vænne sig af med, og det er ifølge landstræneren blevet bedre med årene.
- Du dummer dig bare, når du bliver temperamentsfuld. Nogle gange har jeg undskyldt for, at jeg har været lidt for hård, siger Åge Hareide
Vindermentalitet
Ifølge flere norske sportsjournalister skyldes hans store temperament lysten til at vinde.
- Hans temperament er stort. Han bliver rigtig glad, når han vinder, og han bliver meget skuffet, når han taber. Han fortalte mig på et tidspunkt, 'at det gør mig nærmest syg at tabe’, siger VG-journalisten Øyvind Herrebrøden til Ekstra Bladet.
Herrebrøden mener, at netop temperamentet er årsagen til Hareides medvind som træner, og det kan Erland Nesje, der er journalist på Aftenposten i Norge, nikke genkendende til.
Danskerne under lup: 'Vi mangler ham jo'
Åge Hareide peger selv på, at han til tider han føle sig uretfærdigt behandlet, og det store temperament særligt kommer frem, når han føler sig presset.
- Jeg føler uretfærdighed. Noget er gjort forkert, eller nogen forsøger at ramme dig. Det vil ofte forekomme i modgang, fordi holdet er presset. Det er der, at du vil forsvare dig selv, lyder det fra landstræneren.
Adskillige angreb gennem karrieren
Eksemplerne er der flere af, hvor Hareide er blevet vred og har angrebet journalister tilbage.
Specielt én episode husker man i Norge fra Hareides tid som norsk landstræner. I 2004 inden en VM-kvalifikationskamp imod Italien, blev Hareide så vred over et spørgsmål fra en journalist, at han gik i flæsket på ham.
- Enten er du med os, eller så er du med Italien, rasede Hareide mod reporteren.
Som dansk landstræner har nordmanden også flere gange hævet stemmen.
Undgå betting-fælder: Her er spillene, du IKKE må hoppe på
Nu fødes de næste fodboldstjerner: De kan skrive sig ind i VM-historien
I efterårets playoff-kampe mod Irland fik Hareide nok, efter den irske journalist Paul Rowan havde stemplet det første opgør i Parken, som endte 0-0, som dårlig reklame for international fodbold.
Hareide nægtede derfor at kommentere den danske triumf på 5-1 i Dublin i returopgøret, da Rowan efterspurgte en kommentar.
- Måden, du taler til mig på, er skammelig. Jeg vil ikke give dig en kommentar, for du er en skamplet på pressestandarden. Måden, du taler til folk på, er skammelig. Du spørger, om det var skidt for international fodbold (at Danmark kvalificerede sig til VM, red.)? Vi gav svaret i dag, sagde Åge Hareide vredt.
Med adskillige spørgsmål om fravalget af både Andreas Bjelland og Nicklas Bendtner nåede landstræner Åge Hareide igen sin grænse efter lørdagens venskabskamp mod Mexico.
Da han blev spurgt om Bendtners store comeback-fremskridt, blev det endnu en gang for meget for Hareide, der rasede mod en journalist.
- Jeg er træt af at tale om spillere, der ikke er her. Det forklarede jeg også meget tydeligt på sidste pressemøde. Nu er det sidste gang, jeg siger det. Forstår du det!, lød det fra Åge Hareide.
Landstræneren fortæller i dokumentaren, at han har arbejdet med sit temperament, og det er blevet bedre, understreger han.
- Jeg var mere ustyrlig, da jeg begyndte som træner. Der er mange ting overfor pressen, som mange gange er helt unødvendige, fortæller Hareide.
Vraget til VM: Nu er han på vej til italiensk storklub
Efter nyt Hareide-raseri: - Han er som en otteårig dreng
Udgik i tårer: Hareide afslører resultatet af Bendtners scanning