Annonce:
Annonce:

Hareide før VM-braget: Den detalje afgør skæbnen

- Det mentalt stærkeste hold vinder kampen, mener Åge Hareide før mødet med Australien

Åge Hareide forventer en hård kamp, hvor det handler om, at danskerne skal finde sig selv
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

SAMARA ARENA (Ekstra Bladet): I silende regn indledte Danmark de sidste forberedelser til torsdagens møde med Australien ved VM-slutrunden.

På Samara Arena åbnede himlens porte sig, da det danske landshold trådte ind på det flotte og nybyggede stadion i den russiske millionby, som i øvrigt er den niende største i landet.

Danskerne under lup: 'Vi mangler ham jo'

De grå skyer havde i timerne forinden det danske landsholds entre i Samara holdt sig tilbage, men under træningen på kampbanen væltede regnen ned.

Danmark står med en gylden mulighed for at spille sig videre fra den indledende gruppe for første gang i 14 år, hvis Australien torsdag i Samara bliver besejret.

Klar i hovedet
Åge Hareide forventer en hård kamp, hvor det handler om, at danskerne skal finde sig selv.

Annonce:

- Favoritterne ved VM har slidt lidt i starten. Vi har foreløbig set, at alle hold er godt organiserede. Alle er svære at bryde ned. Australien er en stærk modstander, der har udviklet sig meget, siger Åge Hareide og uddyber:

- Det bliver en tæt kamp. Derfor har vi også talt meget om, at det handler meget om den mentale styrke. Det handler om at være klar i hovedet. Dem, der er stærkest mentalt, vinder, pointerer Åge Hareide.

Han er ikke bekymret for det danske forsvarsspil, selv om Peru skabte mange chancer mod danskerne i lørdags.

- Jeg ville være bekymret, hvis jeg så Peru kampen som en enkeltstående kamp. Men det er klart den kamp af de seneste 16, hvor modstanderne har skabt flest chancer mod os, fastslår landstræneren.

Tager vurdering senere
Han glider let af på spørgsmålet om, hvordan holdet skal sammensættes til torsdagens udfordring mod Australien.

Annonce:

- Efter den sidste træning i Saransk (onsdag eftermiddag) tager vi en vurdering af truppen og ser på, hvor slidte spillerne er. Kampen mod Peru tog hårdt på flere af dem fysisk. Nu ser vi på det efter træningen, fastslår landstræneren.

Han erkender, at der nok har været for meget fokus på resultatet mod Peru frem for spillet på banen.

- Vi skal ikke fokusere så meget på resultatet, men mere på, hvordan vi kan præstere på banen, pointerer nordmanden.

Hareide holder fast: Afviser pause til skuffende offensiv-spiller

Tøfting: Stop den hyldest til Kvist - det er hykleri!

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: