Hareide forklarer beslutning: - Det handler ikke om Pierre-Emiles uvilje

Åge Hareide får sine rutinerede spillere til at tale med de unge, uprøvede kræfter, så de hurtigt kan gå fra rollen som hvalp til hund

Landsholdet er i disse dage samlet. Få seneste nyt derfra her

Når du skal sammensætte et VM-landshold er det afgørende med en blanding af både den unge kådhed og den store internationale rutine. Balancen er også helt afgørende, så det ikke er et baby-landshold, du sender til en VM-slutrunde.

Landstræner Åge Hareide går i dyreriget, når han sætter ord på overvejelserne om sammensætningen af truppen.

- Mange spillere skal gennem den fase, hvor de er hvalp for en stund, før de bliver hund. Det er forskelligt, hvor hurtigt det går med den enkeltes udvikling. Med Christian Eriksen gik det meget hurtigt, forklarer Åge Hareide.

En af dem, hvor det har taget noget tid, er Pierre-Emile Højbjerg. Han kom tidligt på landsholdet, men er nu tilbage efter 19 måneders fravær. Han optrådte lidt umodent i oktober 2016, da han blev skiftet ud mod Montenegro og levede ikke helt op til de taktiske forventninger, landstræneren havde til ham.

Åge og assistent Jon Dahl tager en hurtig snak til dagens træning. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Åge og assistent Jon Dahl tager en hurtig snak til dagens træning. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

- Det handler ikke om Pierre-Emiles uvilje. Det handler mere om hans kådhed, om hans ivrighed. Han er ung og savner naturligt erfaring, forklarer Åge Hareide, der har taget ham med i VM-bruttotruppen, fordi foråret har været så stærkt i Southampton.

- Vi ved, Pierre-Emile har gode kvaliteter. Han har virkelig gjort det godt i foråret, roser Åge Hareide, der i dagligdagen bruger de rutinerede spillere som William Kvist, Kasper Schmeichel, Christian Eriksen og Simon Kjær til at tale med de unge og uprøvede hvalpe.

Hvis Pierre-Emile Højbjerg skal i VM-truppen, er det som supplement til Thomas Delaney. Han er udpræget boks til boks spiller.

- Han har ikke nok erfaring til at spille på 6’er positionen. Og jeg ser ham heller ikke som 10’er, fastslår landstræneren.

Jonas Knudsen drømmer både om en VM-plads og et stort klubskifte i sommerpausen. Foto: Lars Poulsen VM 2018 - 24. maj. 2018 - kl. 08:55 Dansk profil kom fra baghjul: Drømmer om VM og stort klubskifte

Se også: Efter kontroversiel beslutning: Voldsom kritik af Simon Kjær

43 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere