Hareides mesterstykke: Første VM-triumf i 16 år

Simon Kjær gik forrest, da Danmark via nulløsning spillede sig i 1/8-finalen efter halvkedelig kamp mod de franske favoritter

MOSKVA (Ekstra Bladet): På 26 års dagen for den danske EM-triumf i Sverige, leverede det danske landshold en ny, historisk bedrift. Dog ikke på samme niveau som Richard Møller Nielsens landshold. Men for første gang i 14 år kvalificerede Danmark sig videre fra et gruppespil ved en slutrunde.

Efter 0-0 mod Frankrig på det mægtige, smukke og imponerende Luzhniki Stadion i det centrale Moskva er Danmark nu i 1/8-finalen, hvor modstanderen findes senere tirsdag. Det bliver vinderen af gruppe D (sandsynligvis Kroatien).

Vi skal helt tilbage til VM 2002, hvor Danmark senest avancerede fra gruppespillet ved VM.

Nu har Åge Hareides mandskab præsteret en plads blandt de 16 bedste nationer ved VM efter en heroisk arbejdsindsats mod de franske verdensstjerner.

Derved kan der allerede nu stemples VM-succes for det danske landshold ved slutrunden. Nu har spillerne opnået, hvad de selv forventede ved VM.

De små 4000 danske roligans fyldte ikke så meget på det store stadion, men det kunne i sandhed høres, når de begyndte at synge. De havde en fest til trods for, at målene manglede.

Der var i perioder tendens til stor pibekoncert mod danskerne, fordi de gav sig god tid, når de havde bolden for at forsøge at trække tempoet ud af kampen.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

623 dage uden nederlag
Danmark er nu ubesejrede i 623 dage – 18 kampe har Åge Hareides landshold spillet uden at tabe.

Det kan godt være, at Danmark spillemæssigt endnu ikke har ramt topniveauet ved VM, men det defensive fundament er solidt. Kasper Schmeichel har kun sluppet tre mål ind de seneste 11 landskampe, mens Simon Kjær er vokset ind i rollen som kaptajn og forsvarets general på et højt, stabilt internationalt niveau.

Ved VM-slutrunden har han været en af de mest duelstærke stoppere. Læg dertil, at Danmark er meget svære at spille mod med et ekstremt stærkt kollektiv, hvor alle arbejder for hinanden.

Gruppefinalen blev aldrig en festforestilling. Hertil stod der for lidt på spil. Frankrig var videre og ville sikre førstepladsen. Danmark var tilfreds med nulløsningen, fordi det med sikkerhed bragte dem videre.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Ændrede på fire positioner
Det var lidt af et taktisk mesterstykke, som Åge Hareide leverede fra bænken foran 78.011 tilskuere.

Nordmanden overraskede ved at ændre sit hold på hele fire positioner. Nicolai Jørgensen og Lasse Schöne var sat af, mens Yussuf Poulsen afsonede karantæne.

Landstræneren valgte at ændre på det centrale forsvar, der ellers havde fungeret upåklageligt under slutrunden. Det gav plads til Mathias Zanka Jørgensen som ny makker til Simon Kjær, mens Andreas Christensen blev skubbet frem som det defensive omdrejningspunkt på den centrale midtbane.

Et stærkt og modigt træk af landstræneren, der også fandt plads til Martin Braithwaite og Andreas Cornelius i forreste linje.

De mange rokeringer viste sig at være et genialt træk fra landstrænerens side. Der kom en langt bedre balance på den centrale midtbane, hvor Andreas Christensen lukkede fint af foran forsvaret. Han kom i vejen for meget og fik samtidig god hjælp fra Thomas Delaney, der spillede sin bedste kamp under slutrunden.

Foto: AP
Foto: AP
 

Det fungerede også fremragende i det centrale forsvar med Mathias Zanka Jørgensen som ny makker til kaptajnen – Simon Kjær.

Både Martin Braithwaite og Andreas Cornelius bidrog i stor grad til at gøre offensiven mere levende og uforudsigelig. Cornelius tog mange slåskampe med det franske stopperpar – Varane og Kimpempe. På højrekanten udfordrede Braithwaite og var meget aggressiv i spillestilen. Han faldt dog lidt ud af spillet efter pausen.

For første gang fik også Kasper Dolberg spilletid ved VM. Han gjorde dog ikke meget væsen af sig, da han afløste Andreas Cornelius.

VM 2018 - 26. jun. 2018 - kl. 12:00 Fakta: Danmark møder Kroatien i 1/8-finalen

Se også: Berygtet dansk hooligan anholdt til VM-skæbnekamp

219 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere