Her er VM's eneste kvinde: Alle elsker hende

Hun er den første kvinde nogensinde, der sidder med på trænerbænken ved en VM-slutrunde i fodbold for mænd. Og hun er populær hos spillerne, der efter Rusland-kamp fik besøg af en anden kvinde i omklædningsrummet - nemlig præsidenten

Iva Olivari er den første kvinde på trænerbænken i VM-historien. Foto: All Over
Iva Olivari er den første kvinde på trænerbænken i VM-historien. Foto: All Over

32 lande har været med til VM, og hvert enkelt land har adskillige ledere, læger, fysioterapeuter og scouts med til slutrunden, men alligevel er Kroatiens teammanager, Iva Olivari, unik.

Hun er nemlig den eneste kvinde ved hele VM-slutrunden, der sidder med på bænken.

- Jeg er ikke blevet diskrimineret, men jeg har hørt kommentarer, som 'hun bør ikke være der', 'det ville være bedre, hvis hun var en mand', og 'hun ved ikke meget om fodbold', men jeg bekymrer mig ikke om disse kommentarer, siger Olivari i et interview med nyhedsbureauet AFP.

Her får Olivari krammer af Subasic:

Olivari med Rakitic og Mandzukic:

Hun er ansvarlig for at organisere rejser og planlægge logisitikken i forbindelse med træning og kampe, ligesom hun kvalitetssikrer stederne, hvor truppen skal bo, og så står hun for kommunikationen med FIFA.

- Kvinder behøver spille fodbold for at være repræsenteret i fodboldens verden. Vi kan gøre mange forskellige ting, som at være i administrationen, gøre ting klar til spillerne. Der er mange ting, som kvinder kan gøre for at hjælpe og udvikle fodbolden, siger Olivari.

Som ung var hun jugoslavisk ungdomsmester i tennis i U14-rækken og vandt blandt andet over den senere storspiller Steffi Graf, men Olivari måtte siden stoppe på grund af en håndledsskade.

I 1992 begyndte hun at arbejde for det kroatiske fodboldforbund, og siden 2012 har hun været teammanager eller holdleder for A-landsholdet.

Og hun er populær hos spillerne.

Spillerne er vilde med deres kvindelige team-manager. Foto: AP
Spillerne er vilde med deres kvindelige team-manager. Foto: AP
 

- Hun er altid med os. Hun er en fantastisk person og vores skytsengel. Jeg har kendt hende i ti år, og alle elsker hende, sagde målmand Danijel Subasic tidligere under VM.

- De respekterer mig, og jeg elsker dem. De er fantastiske fyre. Med de ældste har jeg et bror-søster-forhold, fordi vi har tilbragt så meget tid sammen, og jeg har været en tante-Iva for dem, siger Olivari ifølge Olé.

Ved VM 2014 var hun også med, men så kampene fra tribunen. I Rusland har hun været med på trænerbænken, og hun skulle være den første kvinde nogensinde, der har den placering ved et fodbold-VM for herrer.

Kroatiens præsident i midten med tidligere storspiller Davor Suker og FIFA-boss Infantino, og så er den russiske minister lige lidt uden for billedet. Foto: AP
Kroatiens præsident i midten med tidligere storspiller Davor Suker og FIFA-boss Infantino, og så er den russiske minister lige lidt uden for billedet. Foto: AP

Mens Iva Olivari sidder med på bænken, så viste kvartfinalen mod Rusland også en anden kroatisk kvinde på plads på tilskuerpladserne - nemlig landets præsident Kolinda Grabar-Kitarović. Hun sad iført fodboldtrøje i VIP-logen og fik tv-tid ved samtlige scoringer, da hun gav håndtryk til den russiske minister Dmitry Medvedev.

Kolinda Grabar-Kitarović var efterfølgende med i omklædningsrummet hos kroaterne. hvor sejren over Rusland blev fejret.

I omklædningsrummet uddelte præsidenten både knus og kram til spillerne - også selvom de optrådte uden ret meget tøj på og sikkert var ret så svedige.

Kroatiens præsident var også med flyet til fodbold, da Danmark var modstanderen i 1/8-finalen.

Se også: Eksperter rystede over doping-tests ved VM: - Det er forfærdeligt

Se også: Alt er på plads: Her er Cristianos sidste ønske før skiftet

Michael Laudrup takker Dunga fra Brasilien efter den vanvittig spændende kvartfinale. Laudrup og Danmark er ude af VM, og allerede længe inden nederlaget har han besluttet at indstille karrieren efter slutrunden. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Da Laudrup chokerede hele Danmark: Vi vidste at det var slutningen

Brian Laudrup har lige scoret - og Søren Colding løber ud mod målscoreren. Få sekunder efter laver de jubelscenen, der er blevet ikonisk for dansk VM-succes. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Søren Colding om lige netop dét billede: Undskyld

 

34 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere