Annonce:
Annonce:

Ingen ville have superstjernen: - De sagde, jeg var for lille

Antoine Griezmann måtte rejse helt til Spanien for at finde en klub, der mente, at han var stor nok. Nu har den 27-årige angriber gjort sit liv til en drøm og sin drøm til virkelighed og er den største franske spiller

Antoine Griezmann ligner en starter mod Danmark. Her ses den franske stjerne i fangeleg med Corentin Tolisso. Foto: Lars Poulsen
Antoine Griezmann ligner en starter mod Danmark. Her ses den franske stjerne i fangeleg med Corentin Tolisso. Foto: Lars Poulsen
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

MOSKVA (Ekstra Bladet): En lille fransk prins rejste fra by til by, fra klub til klub, men hvert eneste sted var svaret det samme. ’For lille - duer ikke’.

Antoine Griezmann skulle helt til Spanien for at finde en klub, der mente, at han var stor nok, og sikke et eventyr det siden har været.

Nu er han den største franske stjerne, og om landets VM-drøm går i opfyldelse, kan meget vel afhænge af, hvordan den 27-årige angriber gør det i Rusland.

Starten har ikke været for god. Udskiftet mod Australien, udskiftet mod Peru og kun scoret på et straffespark mod australierne i den første kamp.

Bekymring før kampen mod Danmark? Nej, hverken hos Frankrig eller Antoine Griezmann.

Det minder om EM i eget land for to år siden, hvor den lille angriber lige skulle i gang, inden han endte som en af slutrundens store stjerner.

Og desuden har Griezmann været udsat for langt større prøvelser i sin karriere.

Annonce:

Antoine Griezmann i samtale med den franske landstræner, Didier Deschamps. Foto: Lars Poulsen
Antoine Griezmann i samtale med den franske landstræner, Didier Deschamps. Foto: Lars Poulsen

På sin højre underarm har Atlético Madrid-angriberen tatoveret sit livsmotto. ’Fais de ta vie un rêve et de ton rêve une réalité'. Gør dit liv til en drøm og din drøm til virkelighed.

Det stamme fra Antoine de Saint-Exupérys meget populære børnebog ’Den lille prins’ fra 1943. Griezmanns børnehave hed også Den lille Prins, og han er inspireret af Saint-Exupérys visdomsord.

Hans drøm var at blive fodboldspiller, men virkeligheden så længe anderledes ud for den lille Antoine fra Mâcon godt 70 kilometer nord for Lyon

Han var talentfuld, men også lille. For lille ifølge de store klubber i hjemlandet. Han trænede med i Lyon, men storklubben mente, at den havde større talenter i årgang 1991 - blandt andre den nuværende Arsenal-angriber Alexandre Lacazette.

- Det var en stor fejl, en historisk stor fejl, ikke at lave en aftale med Griezmann. Tænk, at han var her og spillede hver weekend, da han var lille, har den franske klubs tidligere chefscout Gérard Bonneau sagt til spanske AS om klubbens store fejlskud.

Annonce:

Den lille prins rejste videre i det store franske rige. Sochaux, Metz, Saint-Étienne og Auxerre, men fik samme triste besked efter at have prøvetrænet.

- Svaret var altid det samme. Det, jeg mindst ønskede at høre – at jeg var for lille, har Griezmann fortalt i et interview med det engelske fodboldmagasin FourFourTwo.

Antoine Griezmann fejrer den franske scoring mod Peru. Den blev sat ind af Kylian Mbappé (th.). Foto: All Over Press
Antoine Griezmann fejrer den franske scoring mod Peru. Den blev sat ind af Kylian Mbappé (th.). Foto: All Over Press
 

Men der var én, der mente, at Griezmann var stor nok, da han - omkring 140 centimeter lav - som 13-årig forsøgte lykken i Montpellier.

Han fik lov at spille de sidste ti minutter i en kamp for dem mod Paris Saint-Germain, og på sidelinjen fulgte Eric Olhats med.

Og det var ikke kun, fordi han løb rundt i en T-shirt med Jamaica på brystet, at Olharts lagde mærke til lille, blonde dreng.

- Hans teknik og lethed fangede mig straks. Han kunne gøre store ting med bolden, og jeg mente, at udviklede han sig fysisk, kunne han være en interessant spiller.

Olharts var scout for den spanske klub Real Sociedad og gav Antoine sit visitkort med en opfordring til at få faderen, Alain, til at ringe.

Annonce:

Montpellier kasserede også angriberen (’du er for lille’), men Alain ringede, og så gik turen til den baskiske klub, hvor en uges prøvetræning blev til to.

Selv om forældrene mente, at deres Antoine var for lille til at flytte, plagede både Antoine og Real Sociedad så meget, at de gav sig.

Som 14-årig flyttede Antoine Griezmann til Bayonne i det sydvestlige hjørne af Frankrig tæt på grænsen til Spanien. Han boede hos Eric Olhats og gik i skole i Frankrig og trænede i Real Sociedad på den anden side af grænsen.

I 2009 manglede Real Sociedad-træner Martín Lasarte en dag under sæsonforberedelserne en mand til træning.

Den franske angrebsstjerne er blevet udskiftet i begge kampe ved denne VM-slutrunde. Foto: Pavel Golovkin/AP
Den franske angrebsstjerne er blevet udskiftet i begge kampe ved denne VM-slutrunde. Foto: Pavel Golovkin/AP

Antoine Griezmann havde lige afsluttet sin træning med ungdomsholdet, da han blev spurgt, om han kunne være med hos førsteholdet.

Den lille franskmand kørte rundt med sine ældre og større modstandere. Lasarte rystede på hovedet og udbrød ’hvad helvede laver han på ungdomsholdet?’.

Annonce:

Griezmann spillede 39 kampe den sæson og scorede seks gange. Real Sociedad rykkede op i den bedste spanske række, og derfra kender de fleste vist historien.

Den baskiske klub fik takket være Griezmanns mange mål succes i La Liga, og for franskmanden kulminerede det, da han i en Champions League-kvalifikationskamp sendte Lyon ud med et saksespark fra kanten af straffesparksfeltet på Stade de Gerland.

Det stadion, han kom på som lille iført en Lyon-trøje.

Griezmann har spillet hele sin karriere i spansk fodbold. Først i Real Sociedad og nu i Atlético Madrid. Foto: Daniel Ochoa de Olza/AP
Griezmann har spillet hele sin karriere i spansk fodbold. Først i Real Sociedad og nu i Atlético Madrid. Foto: Daniel Ochoa de Olza/AP

Nu var han ikke længere for lille, men for stor til Real Sociedad, og Atlético Madrid købte ham for fire år siden for ca. 225 mio. kr.

Der er mange, der mener, at Griezmann også er blevet for stor til dem. Nu vil alle have den lille prins, men han har lige afvist FC Barcelona og i stedet forlænget med Atlético frem til 2023.

- Der var øjeblikke, hvor jeg fandt det vanskeligt, men jeg gav aldrig op. Jeg blev ved med at kæmpe, og her er vi - jeg udlever nu min egen drøm.

Annonce:

- Jeg tror ikke, at jeg ville være, hvor jeg er i dag og være så stærk, som jeg er, uden de barndomsår, har han sagt til FourFourTwo.

Gør dit liv til en drøm og din drøm til virkelighed. Antoine Griezmann gør det.

***

Ti hurtige om den franske nummer syv

1 Hans familie har rødder i både Tyskland og Portugal. Hans morfar, Amaro Lopes, var også fodboldspiller, men rejste i 50’erne til Frankrig for at arbejde

2 Griezmann holdt med Lyon som dreng, og klubbens brasilianske angriber Sony Anderson var blandt hans favoritter. Det var hans trøje, han havde på, når han besøgte Stade de Gerland.

3 Han fejrede sit første La Liga-mål for Real Sociedad ved at sætte sig ind på førersædet af sponsorbil, der stod parkeret på løbebanen.

4 I løbet af sine fire sæsoner i Atlético Madrid har han scoret 112 gange og er nu ’kun’ 60 mål efter den mest scorede Atlético-spiller, Luis Aragonés.

5 Han scorede to gange, da Atlético Madrid i maj i Lyon vandt Europa League-finalen 3-0 over Marseille.

Annonce:

6 I 2012 fik han 14 måneders karantæne fra landsholdsfodbold, da han sammen med fire andre under en U21-landsholdssamling i Le Havre tog på natklub i Paris.

7 Han blev ved EM i 2016 både topscorer med seks mål og valgt som turneringens bedste spiller.

8 Hans søster Maude overlevede angrebet mod spillestedet Bataclan i november 2015, hvor 89 mennesker mistede livet.

9 Griezmann spiller næsten altid i lange ærmer. Inspirationen har han fra David Beckham, og som englænderen spiller han i nummer 7 og er glad for tatoveringer.

10 Det er blevet til 21 mål i 56 landskampe for Frankrig. I den nuværende trup har kun Olivier Giroud scoret flere gange for Les Bleus (31).

Frankrig om kontroversielt Hareide-interview: - Ikke så behageligt

Manager-ekspert overrasker inden 3. runde: Det vrimler med guldkorn

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bar røv - eller vi betaler 143 milliarder
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: