Kække Zlatan og Beckham i raskt Ikea-væddemål inden VM-kvartfinalen

Taber Sverige til England i VM-kvartfinalen, skal Ibrahimovic se en kamp på Wembley iført en England-trøje

De to gode venner Zlatan Ibrahimovic og David Beckman er havnet i et tydeligt venskabeligt mundhuggeri på Twitter forud for lørdagens kvartfinale mellem Sverige og England på Cosmos Arena i Samara.

Således skriver den populære svensker, der spiller for Los Angeles Galaxy:

- Yo David Beckham, hvis England vinder, så giver jeg middag hvor end i verden, du vil. Men hvis Sverige vinder, så køber du, lige hvad jeg har lyst til i Ikea. Ok?

Under 20 minutter senere svarer David Beckham:

- Zlatan Ibrahimovic, hvis Sverige vinder, så vil jeg personligt tage dig med i Ikea og købe præcis, hvad du vil have til dit nye palæ i Los Angeles. Men når England vinder, så skal du komme og se en kamp på Wembley iført en England-trøje og spise fish and chips i halvlegen.

Dermed er vilkårene for væddemålet på plads, før kvartfinalen sparkes i gang lørdag eftermiddag klokken fire dansk tid.

Skal man tro Ibrahimovic, som har takket nej til at spille for landsholdet, bliver det en sejr til svenskerne.

- Ja, jeg tror, at Sverige kan vinde VM. Nu handler det ikke kun om, hvor god man er. Nu hvor man har nået frem til en kvartfinale, handler det meget om følelser.

- Det hold, som bedst klarer at håndtere følelserne, har en fordel, siger Zlatan Ibrahimovic ifølge nyhedsbureauet NTB.

Han har selv spillet mange kampe for Sverige mod England. Blandt andet scorede han fire mål mod englænderne i landskampen, der indviede Friends Arena, Sveriges nationalstadion, for fire år siden.

Se også: Spansk medie: Dansk stjerne meldes klar for storklub
Der herskede stor glæde på det svenske landshold, efter sejren i 1/8-finalen mod Schweiz. Foto: AP VM 2018 - 7. jul. 2018 - kl. 07:26 Sverige straffes med gigantisk VM-bøde

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere