Kjærs vilde løn: Runder halv milliard kroner

Landsholdets anfører Simon Kjær ender sandsynligvis som den danske fodboldspiller med størst indtjening

NIZHNY NOVGOROD (Ekstra Bladet): Håret sad som det skulle og smilet var stort og bredt hos Simon Kjær, da han sad oppe på podiet på pressemødet før søndagens 1/8-finale mod Kroatien.

Han lignede en fokuseret topatlet, hvor fremtiden er den, der finder sted søndag i Nizhny Novgorod. Her går han med rank ryg og stolthed i kroppen på banen som kaptajn for sit land.

Når Simon Kjær har særlig grund til at smile, er det ikke kun fordi han har toppræsteret for Danmark under VM. Her har han været en af slutrundens bedste stoppere.

Uden for kridtstregerne går det i sandhed også forrygende for Kaptajn Kjær.

En gennemgang af hans imponerende udlandskarriere, der begyndte for ti år siden med opholdet i Palermo, viser, at han ender som den danske fodboldspiller, der har haft den største indtjening.

Når de resterende tre år af kontrakten i Sevilla er overstået, og Simon Kjær har rundet de 32 år, vil indtjening runde 500 mio. kr. – en halv milliard - brutto!

Fik topløn i Tyrkiet
Den gigantiske løn fremkommer, hvis man ser nærmere på de indbringende aftaler, som Simon Kjær har haft de seneste ti sæsoner, hvor han udover Palermo har spillet i Wolfsburg, Roma, Lille, Fenerbahce og aktuelt i Sevilla.

Den første kontrakt han fik i det italienske galehus på Sicilien gav han 30 mio. kr. brutto i de to år, han spillede i klubben.

Siden kom det gigantiske skifte til Wolfsburg, hvor han i løbet af tre år havde skiftende succes på banen. Det førte tilmed til et lejeophold i Roma, hvor han dog ikke fik løn. Men på bundlinjen kunne han rejse fra Tyskland med et gigantisk smil på læben. Tre sæsoner udløste 75 mio. kr. brutto for anstrengelserne i Wolfsburg.

Skiftet til franske Lille førte til en mindre lønnedgang med 42 mio. kr. brutto over to sæsoner.

Siden kom løneksplosionen med skiftet til Fenerbahce, hvor han over to sæsoner hentede svimlende 120 mio. kr. bruttokroner.

Banen på stadion i Nizhny Novgorod ser ikke alt for god ud. Foto: Lars Poulsen.
Banen på stadion i Nizhny Novgorod ser ikke alt for god ud. Foto: Lars Poulsen.

Kasper Schmeichel og Simon Kjær var i højt humør under dagens pressemøde. Foto: Lars Poulsen VM 2018 - 30. jun. 2018 - kl. 18:34 Verden hylder Schmeichel: VM's bedste målmand

Hæver 240 mio. kr. i Sevilla
Sommerskiftet sidste år til Sevilla førte ikke til lønnedgang for landsholdets anfører. Den fireårige aftale udløser samlet 240 mio. kr. bruttokroner i løn.

Efter skiftet til den spanske tophold, sagde han til Ekstra Bladet:
- Jeg vil ikke tale om, hvor meget jeg tjener, men jeg er naturligvis ikke gået ned i løn ved at skifte til en bedre og større klub.
– Jeg synes, Sevilla har strakt sig langt i forhandlingerne med Fenerbahce. De har virkelig vist, at de ville have mig, og at de tror på mig, så jeg vil gøre alt for at betale tilbage på banen, sagde han.

Tænker aldrig over lønnen
Simon Kjær har aldrig talt direkte om, hvor meget han tjener. Men han erkender, at det er godt betalt at være professionel fodboldspiller på højeste niveau.

– Man kan altid diskutere, om nogen er så mange penge værd. Men i bund og grund er det svært at sige, hvad man er værd.

– Men jeg erkender blankt, at jeg har en god kontrakt, men det hænger nok sammen med den pris, jeg har kostet.

– Jeg tænker heller ikke et sekund over min løn i hverdagen. Og det har heller ingen betydning for, hvordan jeg gør tingene på træningsbanen, har Simon Kjær tidligere udtalt til Ekstra Bladet.

Naturligt flere følger Kjær
I flere internationale medier nævnes flere klubber på rygteplan at følge nøje med i Simon Kjærs VM-bedrifter på banen for Danmark. Et klubskifte ligger måske ikke lige for, eftersom han kun har været ét år i Sevilla. Men i fodboldens verden skal man aldrig udelukke noget.

- Jeg kommenterer aldrig på rygter og følger ikke med i dem, men med baggrund i det fantastiske VM Simon har præsteret, vil det kun være helt naturligt, hvis andre storklubber holder øje med ham, siger Simon Kjærs agent, Mikkel Beck.

Så meget har Simon Kjær tjent

Palermo: 30 mio. kr. brutto

Wolfsburg: 75 mio. kr. brutto

Lille: 42 mio. kr. brutto

Fenerbahce: 120 mio. kr. brutto

Sevilla: 60 mio. kr. brutto

Dertil kommer yderligere 180 mio. kr. i Sevilla, fordi han har tre år tilbage af kontrakten

Samlet: 507 mio. kr.

Note: Derudover kommer de personlige sponsorkontrakter Simon Kjær har formået at forhandle hjem.

 

Rusland er et af tre lande, der har fået store bøder fra FIFA. Foto: AP VM 2018 - 1. jul. 2018 - kl. 07:43 FIFA skrider ind: Straffer tre VM-lande!
Se også: Godt nyt for skadet VM-stjerne
Sport og Spil Landsholdets bedste scoringer: Her er deres koner og kærester


Foto: Ritzau Scanpix VM 2018 - 1. jul. 2018 - kl. 07:11 Modric kunne være endt i Brøndby: Nu taler han om sin svære situation

38 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere