Kroatisk landstræner: - Vores bedste kamp

Zlatko Dalic kalder finalen for Kroatiens "måske bedste VM-kamp", men der er ikke råd til fejl mod Frankrig.

Den kroatiske landstræner var skuffet, men roste sit hold efter nederlaget. Foto: Ritzau Scanpix
Den kroatiske landstræner var skuffet, men roste sit hold efter nederlaget. Foto: Ritzau Scanpix

- Nummer to er den første taber.

Sådan siges det i morskab. Og i alvor.

Det er aldrig festligt at være meget tæt på at nå det ultimative mål og så snuble på målstregen, som Kroatien gjorde ved VM i fodbold, der blev lukket med et 2-4-nederlag til Frankrig i finalen.

Alligevel skal kroaterne være stolte. Det siger træner Zlatko Dalic efter kampen, som kroaterne indledte bedst.

- Jeg lykønsker Frankrig med titlen. Vi spillede godt i de første 20 minutter, vi kontrollerede kampen, siger Dalic til Fifas hjemmeside.

Men efter 18 minutter var Mario Mandzukic uheldig, han headede bolden i eget net, og Kroatien var bagud 0-1. Kroaterne fik udlignet efter en lille halv time, men kort efter gik det galt igen.

- Vi kom tilbage, dominerede, og så fik Frankrig tilkendt straffespark, som Dalic opsummerer.

Træneren vælger dog i nederlagets stund at fokusere på, at den lille nation nåede hele vejen til finalen.

- Jeg lykønsker spillerne, det var måske den bedste kamp, vi spillede ved disse mesterskaber. Men mod så stærkt et hold som Frankrigs må du ikke begå fejl. Vi er lidt kede af det, men samtidig skal vi være stolte over det, vi har præsteret, siger Zlatko Dalic.

Barcelona-spilleren Ivan Rakitic mener, han og resten af kroaterne var uheldige i finalen.

- Vi var det bedste hold i første halvleg, vi angreb, men vi var uheldige. De scorede fire mål på deres tre afslutninger på mål.

- Men jeg må lykønske Frankrig, de fortjener det, siger midtbanespilleren.

Kroaterne kan dog juble over historiens bedste resultat i VM-sammenhæng.

Foto: AP VM 2018 - 15. jul. 2018 - kl. 18:54 FRANSK EKSTASE: Vanvittig målfest lukker VM

VM 2018 - 15. jul. 2018 - kl. 19:44 Trods finale-nedtur: Han er VM's bedste spiller

Didier Deschamps var glad for sejren, men ikke for selve spillet i finalen. Foto: Ritzau Scanpix VM 2018 - 15. jul. 2018 - kl. 20:24 Fransk landstræner efter triumf: - Vi spiller ikke en stor kamp

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere