Kuriøst jobskifte: Fodboldredaktør skal sende Danmark ud af VM

Fodboldredaktøren Taco Van den Velde er med i Australiens trænerstab ved VM og skal være med til at sende Danmark ud i mørket

Hollandske Bert van Marwijk (billedet) får hjælp af en sportsjournalist til VM i Rusland. Redaktøren på Voetbal International er nemlig med som assistent for Australien. Foto: AP Photo/Sakchai Lalit
Hollandske Bert van Marwijk (billedet) får hjælp af en sportsjournalist til VM i Rusland. Redaktøren på Voetbal International er nemlig med som assistent for Australien. Foto: AP Photo/Sakchai Lalit

Når Danmark 21. juni løber på banen mod Australien i Samara, er det ikke kun de australske spillere, der skal besejres i kampen om videre avancement fra gruppe C.

På trænerbænken har Australien nemlig som bekendt den hollandske trænerlegende Bert van Marwijk siddende.

Han førte i 2010 sit hjemland frem til VM-finalen, og selv om de senere år har budt på mindre succesfulde ophold i HSV og i Saudi-Arabien, så er det stadig en taktisk kapacitet, som Australien har hyret ind til VM, efter Ange Postecoglou smed håndklædet i ringen, da han havde kvalificeret Socceroos til slutrunden.

Sådan spilles kampene i Danmarks VM-gruppe

16. juni

Frankrig-Australien i Kazan

Peru-Danmark i Saransk

21. juni

Danmark-Australien i Samara

Frankrig-Peru i Jekaterinburg

26. juni

Danmark-Frankrig i Moskva

Australien-Peru i Sochi

For at skabe succes på den korte tid, som Marwijk har haft med det australske landshold, har han hyret sit eget team ind af assistenter. Otte hollandske assistenter for at være præcis. Og van Marwijk betaler endda teamet af egen lomme, da Australiens fodboldforbund ikke havde midler til det i budgettet.

Teamet består blandt andet af Marwijks svigersøn, Mark van Bommel, der har en glorværdig karriere bag sig i bl.a. PSV, Barcelona og Bayern München. Også velkendte navne som Roel Coumans og Jürgen Dirkx er med på holdet.

Men særligt et navn i trænerteamet falder i øjnene: Taco Van den Velde. Ikke kun fordi det er et specielt navn, men Taco Van den Velde er til dagligt chefredaktør på det hollandske blad Voetbal International, og redaktøren har taget orlov fra sit normale job for at hjælpe Bert van Marwijk igennem VM-slutrunden i Rusland.

Bert van Marwijk har længe haft et godt øje til Taco Van den Veldes taktiske analyser af modstanderen, og chefredaktøren hjalp også sin landsmand i tiden i Saudi-Arabien. Sådan fortæller hovedpersonen selv om det noget specielle jobskifte:

- Via mit job har jeg altid haft god kontakt med Bert van Marwijk, og vi har talt meget om taktik i fodbold. Han ved godt, hvordan jeg tænker fodbold, og hvordan jeg analyserer ting.

- Han spurgte mig, om jeg havde lyst til at assistere ham i Saudi-Arabien, ligesom han bad mig lave en analyse af holdet og dets chancer for at komme med til VM. Jeg vendte tilbage og sagde, at holdet underpræsterede netop nu, og der var gode muligheder for at træde ind og ændre tingene, siger Taco Van den Velde ifølge mediet fcafkicken.

Bert van Marwijk og co. kun skal føre Australien igennem VM, hvorefter australske Graham Arnold overtager jobbet som chef for Socceroos. Så lad os bare satse på, det bliver tre kampe og så tilbage til skrivebordet hos Voetbal International for Taco Van den Velde...

Kom med i kulissen: Sådan endte Delaney i Dortmund som Danmarks dyreste

Bizar VM-optakt: Landshold mangler fodboldstøvler før VM-åbning

Storklub i opløsning? Tre VM-profiler vil væk efter overfald

Klar besked til Hareide: - En omgang rendyrket vrøvl

Velkommen til VM i bøvl og ballade

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.