Landsholdsprofil hylder træneren: Han er en stjerne hos os

- Vi kan smide tankerne lidt, men vi skal ikke stille os tilfredse med det, vi har opnået, siger Thomas Delaney

ANAPA (Ekstra Bladet): På mange måder er det typisk dansk at stille sig tilfreds, hvis man har nået sit mål. Så behøver man ikke ofre mere.

Det kan godt være VM-holdet fra 2002 havde følelsen af tilfredshed, da spillerne havde kvalificeret sig fra gruppen: Aktuelt behøver man ikke frygte Åge Hareides tropper kommer på banen med et udtryk af mæthed og tilfredshed søndag mod Kroatien.

Ifølge Thomas Delaney er Åge Hareide en stjerne blandt spillerne. Foto: Lars Poulsen.
Ifølge Thomas Delaney er Åge Hareide en stjerne blandt spillerne. Foto: Lars Poulsen.
 

- Den værste følelse er afgjort at være med for at synge nationalsang og klappe af en god modstander. Vi kan godt blive slået ud, men vi kommer under ingen omstændigheder til at lægge os ned, forklarer Thomas Delaney, der forstrakte et par ledbånd i højre arm under opgøret mod Frankrig. Men det får ingen indflydelse på hans medvirken mod Kroatien.

En god gruppe uden regler
Delaney er symbolet på en af dem, der har fået en hovedrolle på Åge Hareides landshold. Han har således spillet 25 af sine 30 landskampe under nordmandens ledelse.

- Åge er en stor stjerne blandt os spillere. Vi har en god gruppe uden regler, men med retningslinjer.

Den danske midtbanespiller Thomas Delaney fortæller, at Åge Hareide er en træner der ved, hvordan det danske landshold får resultater. Foto: Lars Poulsen.
Den danske midtbanespiller Thomas Delaney fortæller, at Åge Hareide er en træner der ved, hvordan det danske landshold får resultater. Foto: Lars Poulsen.
 

- Han er en træner der ved, hvordan vi får resultater og hvordan vi trives som gruppe. Han har også stor andel i, at vi står med 18 kampe uden nederlag, forklarer Thomas Delaney, der til enhver tid er parat til at gå på kompromis med spillestilen, hvis det skaber resultater som tilfældet var mod Frankrig.

- Jeg køber princippet om at spille primitivt hver gang, hvis det er det, der skal til for at få resultater. Sådan ved jeg, at alle har det, siger Thomas Delaney.

Ikke noget at tabe
I de tre første gruppekampe har han haft tre forskellige makkere – William Kvist, Lasse Schöne og Andreas Christensen.

- Jeg kan ikke sige, hvem der er bedst at spille sammen med, men det er klart, at jeg har rigtig gode relationer med William, fordi vi har spillet så meget sammen, forklarer han.

William Kvist er tilbage på træningsbanen efter den ribbenskade, han fik mod Peru. Han har fået en skinne, der beskytter hans ribben og derfor i spil til holdet mod Kroatien.

Dortmundspilleren Thomas Delaney slog både sin albue og sit knæ, da de spillede mod Frankrig. Foto: Lars Poulsen.
Dortmundspilleren Thomas Delaney slog både sin albue og sit knæ, da de spillede mod Frankrig. Foto: Lars Poulsen.
 

Danskerne kan spille uden det samme pres som spillerne havde på skuldrene i gruppefasen, hvor de skulle videre fra klubben.

- Vi har ikke noget at tabe. Vi kan godt smide tankerne lidt, men slet ikke stille os tilfredse med, hvad vi har opnået, forklarer Delaney, der glæder sig til duellen med den stjernebesatte kroatiske midtbane.

-  Luka Modric er en af de bedste midtbanespillere. Han kan lidt af hvert og er lidt frygtindgående, mener Danmarks hardhitter på midtbanen.

Se også: Vild udmelding: Eriksen er bedre end superstjernen

England tabte gruppefinalen mod Belgien og dribler nu uden om en potentiel svær kvartfinale mod Brasilien. Foto: AP VM 2018 - 28. jun. 2018 - kl. 21:55 YES - vi tabte: Nu er historien på Englands side!

Se også: Dansk drømmescenarie: Kan først møde Brasilien i finalen

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere