Landstræner gal på VM-stjernen: Jeg havde knaldet ham én

Den franske teenage-stjerne spillede skuespil mod Uruguay, hvilket fik Martin O'Neill til at se rødt

Hør hvad Ekstra Bladets eksperter synes om kampen mellem Frankrig og Uruguay.

Der er så meget godt at sige om Kylian Mbappé.

Den franske teenager er ikke alene sikker på at blive kåret som VM's bedste unge spiller, han kan samtidig gå hen og blive verdens måske bedste spiller de næste ti år.

Men mod Uruguay i fredagens VM-kvartfinale viste Paris Saint-Germain-lejesvenden, at han også besidder en mørkere side.

I 2. halvleg, mens Frankrig var i boldbesiddelse og forsøgte at trænge gennem Uruguays defensiv, drev teenageren bag om Cristian Rodríguez.

Den sydamerikanske modstander var bevidst om sin modstander, der løb tæt ved ham, men han havde tydeligvis øjnene på bolden foran sig. Derfor så det besynderligt ud, da Mbappé et nanosekund efter faldt dramatisk til jorden og ømmede sig, så holdkammeraten i PSG, Neymar, må have rejst sig og klappet begejstret.

Det lignede umiddelbart, at staklen havde fået slået fire-fem tænder ud i 'sammenstødet'.

Det havde han ikke.

Og det vidste uruguyanerne så udemærket. Diego Godín var rasende og forsøgte at trække sin forslåede modstander op fra græsset. Uden held.

Han havde ikke mulighed for at se episoden igen. Det havde Martin O'Neill til gengæld.

Den irske landstræner, der efter dansker-lussingen i Dublin sidste efterår har fornøjelsen af at se VM-slutrunden hjemme fra den grønne ø, var stiktosset i ITV's ekspert-panel, hvor han sidder under VM - sammen med blandt andre Ryan Giggs.

O'Neill og Åge Hareide hilser på hinanden før de to landes VM-playoff-kampe i efteråret. Foto: All Over Press
O'Neill og Åge Hareide hilser på hinanden før de to landes VM-playoff-kampe i efteråret. Foto: All Over Press
 

Han medgav fuldstændig uden filter, at han, hvis han havde stået på sidelinjen som landstræner i den kamp, havde reageret voldsomt.

- Jeg er temmelig meget på Rodríguez' side her. Jeg havde knaldet ham én, kom det iskoldt fra den lettere koleriske stjernetræner.

Han fulgte dog hurtigt op og konstaterede: - Jeg er i øvrigt fuldstændig ude af stand til at slå nogen ned.

- Mbappé faldt på en fuldstændig absurd facon, og Rodríguez fortalte ham, at han skulle stoppe med at spille skuespil, konstaterede O'Neill ifølge avisen The Independent.

Peter Møller og resten af DR har leveret en fornem formidling af VM. Foto: DR Sport og Spil Den store tv-krig: Pas på det ikke bliver fætter/kusine-agtigt

Han var ikke ene om at levere en toppræstation for ITV i den kamp.

Som medkommentator var Gary Neville i flere situationer helt oppe og ringe. Først ved Antoine Griezmanns scoring til 2-0, hvor Fernando Muslera i Uruguays mål dummede sig eftertrykkeligt. Målmanden skulle bokse langskuddet væk eller gribe bolden. I stedet ramte bolden hans handsker og dumpede ind i det tomme mål. En klokkeklar brøler af den ellers bundsolide målmand.

- Hvad laver han?!?, udbrød Neville.

- Han prøvede helt tåbeligt at bokse den væk. Grib dog bare den fordømte ting. Det er en fodbold, ikke en bombe, brølede Neville, der også harcelerede mod José Giménez, der ikke kunne holde tårerne tilbage i slutfasen af kampen.

- Han græder. Hvad græder han for? Der er stadig fem minutter tilbage at spille i. Kom så ned i den anden ende og forsøg at score et mål! Jeg er tilhænger af følelser og passion, men det der er bare pinligt, kom det fra Manchester United-legenden.

Mbappé 'ømmer' sig, mens dommer Pitana forsøger at holde rasende Uruguay-spillere væk. Foto: Natacha Pisarenko/AP
Mbappé 'ømmer' sig, mens dommer Pitana forsøger at holde rasende Uruguay-spillere væk. Foto: Natacha Pisarenko/AP
 

Sport og Spil Tour-ekspert overrasker: Derfor skal du holde dig fra stjernesprintere

Sport og Spil Leicester vil bremse Schmeichel-skifte: Her er de brandvarme danske stjerner

Der herskede stor glæde på det svenske landshold, efter sejren i 1/8-finalen mod Schweiz. Foto: AP VM 2018 - 7. jul. 2018 - kl. 07:26 Sverige straffes med gigantisk VM-bøde

Antoine Griezmann og Kylian Mbappe fejrer målscoren til 1-0, Raphael Varane. Foto: AP VM 2018 - 6. jul. 2018 - kl. 18:04 Kæmpe drop og grådkvalt stjerne: De er klar til VM-semifinalen

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere