Maradona svinede dommer til: Nu reagerer FIFA

Det Internationale Fodboldforbund tager skarpt afstand fra legendens udtalelser om amerikansk dommer

Diego Maradona må holdes tilbage, ellers falder legenden ud over tribunen, da Argentina scorer mod Nigeria. Foto: All Over Press
Diego Maradona må holdes tilbage, ellers falder legenden ud over tribunen, da Argentina scorer mod Nigeria. Foto: All Over Press

Det Internationale Fodboldforbund, FIFA, tog onsdag skarpt afstand fra udtalelser, der kom fra den argentinske fodboldlegende Diego Maradona umiddelbart efter Englands sejr over Colombia i 1/8-finalen ved VM i Rusland.

Maradona udtalte efter kampen, at det var et 'monumentalt røveri', at FIFA havde valgt amerikaneren Mark Geiger til at dømme kampen.

- Jeg undskylder over for det colombianske folk, men spillerne bærer ikke skylden. Her er en mand, der udpeger en dommer, der - når man googler ham - ikke bør dømme en kamp i denne størrelsesorden, sagde Maradona til en venezuelansk tv-station.

Den argentinske legende, der selv var med til at vinde VM i 1986, er inviteret til slutrunden af FIFA.

Se reaktionerne på kampen her.

Hos FIFA er Maradonas ord ikke faldet i god jord. Forbundet kalder det 'ekstremt ærgerligt' at høre kommentarerne fra 'en spiller, der har været med til at skrive sportens historie'.

- Som følge af kommentarer fra Diego Armando Maradona i forbindelse med gårsdagens 1/8-finalekamp mellem Colombia og England tager FIFA på det skarpeste afstand fra kritikken af dommernes præstation, hedder det i en erklæring fra FIFA.

Sport og Spil Leicester vil bremse Schmeichel-skifte: Her er de brandvarme danske stjerner

- I øvrigt anser forbundet de yderligere kommentarer og antydninger for at være højst upassende og fuldstændig grundløse, tilføjes det.

Colombias anfører, Radamel Falcao, har også kritiseret Mark Geiger efter kampen. Han kalder dommerens præstation for en 'skændsel'.

Geiger tildelte England et straffespark i 2. halvleg efter en nærkamp mellem Carlos Sánchez og Harry Kane.

- Det var tydeligt, at han altid dømte til Englands fordel ved alle 50-50-afgørelser, og det er en skændsel i en 1/8-finale, sagde Falcao efter kampen.

Mark Geiger har tidligere været suspenderet fra at dømme international fodbold. Det skete, efter en række tvivlsomme domme under en kamp mellem Panama og Mexico i 2015.

Men hvis Geiger skulle være genstand for diskussioner, så er det ingenting sammenlignet med det, Maradona har været igennem verden over den seneste uges tid, efter han ved Argentinas kampe i gruppespillet blev set i VIP-logen enten skrigende eller sovende.

Sport og Spil Tour-ekspert overrasker: Derfor skal du holde dig fra stjernesprintere

Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix Sport og Spil Bliver kaldt VM's lækreste fodboldfan: Her er hendes frække fortid

52 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere