Annonce:
Annonce:

Mexico sender tamme verdensmestre i knæ

Mexico viste kontraevner i verdensklasse, da de i Moskva slog et svagt tysk hold 1-0. Verdensmestrene fra 2014 ligner et hold, der får meget svært ved at forsvare guldet

Se Ekstra Bladets analyse af kampen her
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

MOSKVA (Ekstra Bladet): Brølet har formentlig kunnet høres i Mexico City. Og i Berlin…

Slagne stod de tyske verdensmestre tilbage på banen. Med armene i siderne. Imens sank mexicanerne sammen i græsset og samlede kræfter til at juble.

Mexicansk musik strømmede ud af højttalerne på Luzhniki, hvor de mexicanske fans havde deres livs fodboldfest.

Mexico havde besejret Tyskland. Verdensmestrene fra Tyskland. 1-0 vandt Mexico og har dermed sat Tyskland under et gevaldigt pres.

For vil verdensmestrenes forbandelse også ramme guldvinderne fra 2014?

I dette årtusinde er den forsvarende verdensmester tre gange røget ud i gruppespillet. Kun Brasilien kom videre i 2006, men deres titelforsvar sluttede allerede i kvartfinalen.

Spørgsmålet er, om Tyskland overhovedet kommer så langt. Godt nok er det stadig meget tidligt, men indsatsen mod Mexico lover ikke godt.

Annonce:

Joachim Löws mandskab var uden offensiv glød, og bagude tillod tyskerne den ene kontrachance efter den anden.

Det var meget ulig Tyskland, men på baggrund af især 1. halvleg var den mexicanske 1-0-sejr helt i orden.

Hirving Lozano blev matchvinder ti minutter før pausen og sørgede for en uforglemmelig VM-dag for de mange mexicanere i Moskva.

De tyske spillere måtte gå den tunge gang rundt på stadion og takke de medrejsende fans, som de ikke kunne belønne med tre point. Foto: Matthias Schrader/AP/Ritzau Scanpix
De tyske spillere måtte gå den tunge gang rundt på stadion og takke de medrejsende fans, som de ikke kunne belønne med tre point. Foto: Matthias Schrader/AP/Ritzau Scanpix

De festlige fans bar fjerkroner og sombreroer, og nogle af dem havde sågar medbragt kopier af VM-pokalen.

Jo, optimismen hos mexicanere fejlede intet i timerne op til opgøret mod de tyske verdensmestre på det til monumentale Luzhniki, hvor Lenin har fået lov at blive stående udenfor, selv om stadionet ikke længere bærer hans navn.

Inden for stadionmurerne brølede mexicanerne med på nationalsangen med passion, og efter kun et minut var de tæt på at kunne skrige ’gooooool’.

Hirving Lozano brød igennem, og Boateng måtte kaste sig ned for at blokere forsøget.

Annonce:

Så var tonen slået an til en underholdende 1. halvleg med Mexico i førersædet.

De skabte de største chancer, men Javier 'Chicharito' Hernandez tøvede helt uforståeligt, da han knap halvvejs var alene igennem.

Det grønklædte Mexico-mandskab spillede fremragende, og de omkring 30.000 mexicanere belønnede indsatsen med taktfaste olé-råb.

Mexico havde et frustreret tysk hold i knæ, og føringstræfferen var fortjent.

Tyskland havde vist sig sårbare på omstillinger, og i det 35. minut stak mexicanerne igen kniven ind.

Lozano blev efter en kontra i verdensklasse spillet fri i feltet, han rundede en passiv Mesut Özil med et smart træk ind i banen, inden han hamrede bolden ind ved roden af den ene stolpe. Gol!

Mexicanerne har fået tre point på kontoen og kan nu begynde at ane en 1/8-finale. Foto: Matthias Scharader/AP/Ritzau Scanpix
Mexicanerne har fået tre point på kontoen og kan nu begynde at ane en 1/8-finale. Foto: Matthias Scharader/AP/Ritzau Scanpix

Det var, som om det mexicanske jubelbrøl vækkede tyskerne. De forsøgte straks at svare igen.

Toni Kroos bragede et frispark på den mexicanske overligger, men de defensive bekymringer var ikke ovre for verdensmestrene.

Annonce:

Gang på gang blev de fanget i ubalance, og det kunne være gået endnu værre for ’Die Mannschaft’ i 1. halvleg.

I 2. halvleg trykkede tyskerne straks Mexico langt tilbage, men de grønklædte skabte stadig chancer mod et tysk hold, der efterlod store rum at løbe i.

Verdensmestrenes spil savnede både tempo og ideer, og ud over et akrobatisk saksespark fra Kimmich og et forsøg fra Timo Werner var det meget lidt, de havde at byde på i 2. halvlegs indledning.

Presset tog dog til, og for begge mandskaber blev det en kamp mod tiden.

Tyskerne forsøgte med en storstilet offensiv i kampens afslutning, men mexicanerne forsvarede sig bravt. Foto: Matthias Schrader/AP/Ritzau Scanpix
Tyskerne forsøgte med en storstilet offensiv i kampens afslutning, men mexicanerne forsvarede sig bravt. Foto: Matthias Schrader/AP/Ritzau Scanpix

Kroos sparkede snert forbi, og Draxler måtte se et mexicansk fod blokere hans afslutning. Gómez headede over, Brandt hamrede forbi. 

Det var trængselstider for de mexicanske spillere, men de fik pumpet energi ind i kroppen fra landsmændenes brøl, og efter nogle meget lange sidste minutter kunne de sammen fejre en historisk sejr over de mægtige tyskere.

Ingen verdensmester siden Brasilien i 1962 har formået at forsvare titlen. Tyskland ligner ikke et hold, der kommer til at lave om på det.

Skandalebilleder ryster verdensmestrene: 'Send dem hjem!'

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: