Morten Olsen og Per Frimann: Derfor topper Belgien nu

De 'belgiske' fodboldeksperter Morten Olsen og Per Frimann giver baggrunden for, at den splittede nation nu endelig kan samle sig om 'Den Gyldne Generation', der skal toppe NU

Det belgiske landshold har samlet en splittet nation, fortæller Morten Olsen fra sit andet hjemland. Foto: Ritzau Scanpix
Det belgiske landshold har samlet en splittet nation, fortæller Morten Olsen fra sit andet hjemland. Foto: Ritzau Scanpix

- Jamen, stemningen er jo, som den ville være det i Danmark, fortæller Morten Olsen fra sit hjem udenfor Bruxelles, hvorfra han lige som resten af landet følger ’De Røde Djævle’ tæt under VM.

Det sidste har ikke altid været en selvfølge i den på mange måder delte nation, hvor flamsk og fransk så langt fra rimer. Det misforhold er nu sat på stand by.

- Jeg har aldrig set så mange flag i vinduerne. Folk hygger sig med naboerne foran storskærme i de mindre byer. Alle står bag holdet.

- På et tidspunkt havde vi to år uden regering. Belgien er jo kompromisernes land, ellers ville det ikke kunne eksistere. Der er splittelse kulturelt og mentalitetsmæssigt, men lige nu er vi belgiere alle sammen.

- Det er den sunde form for nationalisme, som et landshold kan skabe, og det er fantastisk at se. Bliver de verdensmestre vil det være ’once in af lifetime’, som da vi vandt i 1992.

- Og når du først har slået Brasilien, så har du fået bekræftet, at du har en god generation, og at det skal være NU, fortæller den tidligere toptræner med glød i stemmen.

Fodbold-Belgien håber, at den gyldne generation vil toppe og slå til nu. Foto: Ritzau Scanpix
Fodbold-Belgien håber, at den gyldne generation vil toppe og slå til nu. Foto: Ritzau Scanpix

Han flyttede første gang til landet i 1972, så han kan sit Belgien på godt og ondt. Også han har set intern splittelse spænde ben for landsholdet.

- Engang var blev også landsholdet udtaget som et kompromis med så og så mange valloner og flamlændere, men den tid er forbi. Nu har vi et multikulturelt samfund, som afspejler sig tydeligt i holdets diversitet. Det er en generation, der lever godt med hinanden, fortæller han.

Også den følelse af at være de små mod de store, som dansk fodbold altid har haft, er under forandring.

- Selv om Belgien var i VM-semifinalen i 1986 og i EM-finalen i 1980, så er man altid gået ud fra den underdog-rolle.

- Men siden gik fodboldforbundet talentmæssigt en anden vej med 4-3-3 systemet, og det har givet spændende spillere. Lukaku og Hazard er jo ’gade-og-vej-spillere’, men de er lige som de andre uddannet i klubbernes gode akademier.

- DeR er et godt miks lige nu med nogle lidt ældre spillere, men Lukaku og Hazard debuterede som 17-årige, og kernen på holdet har spillet sammen i ti år siden OL i Beijing, siger Morten Olsen, som nyder at se holdet spille.

- De har en vanvittigt dygtig træner i Roberto Martinez. Jeg kan godt lide hans måde at forsøge at diktere spillet på, men han er også fleksibel. Mod Brasilien, som er stærke i venstre side, gik man over i en 3-4-3. Det var bare en rokering på få meter, men det gjorde forskellen.

- Spillerne er taktisk dygtige, men han får også god hjælpe fra over 30 mand, der arbejder omkring holdet. Der er virkelig blev investeret i professionalisme.

Fodboldelsker Olsen kan næsten ikke vente på tirsdagens semifinale mod Frankrig, som han betragter som en moralsk finale. I hans optik var Brasilien det tredje velspillende tophold i turneringen.

- De ved godt, at Frankrig måske bliver en endnu sværere modstander end Brasilien, hvor alt også gik op i en højere enhed, og man havde det nødvendige held.

- Frankrig er blevet bedre undervejs, og nogle nøglespillere har fundet formen. De er forsvarsmæssigt bedre organiseret end Brasilien, der lever mere på individuelle færdigheder.

Tidligere var der et lillebror-forhold til Frankrig, men også det har forandret sig, forklarer Morten Olsen, som håber på en åben slagudveksling, men også forventer noget andet, mens stillingen er 0-0.

- Det kan godt blive lidt afventende, for begge hold ved, hvor dygtigt det andet er til omstilling. Måske vil en dødbold åbne kampen.

- Nøglen kan blive, hvem der scorer først, og hvilke arbejdsbetingelser det andet hold så får. For begge har power og hurtighed i omstillingerne, og Frankrig den hurtigste i den disciplin i Mbappé.

- Griezmann har fundet sin plads i en Messi-rolle, og hos Belgien er De Bruyne, som i starten fik lov at ofre sig for holdet, nu rykket lidt længere frem, så han kan blomstre offensivt. Når det først gælder, stepper de store spillere op.

Belgiske fans fejrer sejren over Brasilien på en plads i Bruxelles. Foto: Ritzau Scanpix
Belgiske fans fejrer sejren over Brasilien på en plads i Bruxelles. Foto: Ritzau Scanpix
 

Den hollandske indflydelse

- Indflydelsen fra hollandsk fodbold er kolossal, fortæller Per Frimann, der i 80’erne i fem sæsoner spillede for Anderlecht og siden har fulgt belgisk fodbold tæt.

- Ajax investerede for en del år siden i Beerschot, hvor man ville lave samme set up, men UEFA skred ind, fordi man ikke ville have klubber med samme ejerskab i de europæiske turneringer.

- Men Dembele, Vermaelen, Vertonghen og Alderweireld udsprang derfra, og siden overtog Anderlecht Beerschots chefudvikler og fremelskede spillere som Kompany og Lukaku.

- Der er flere udviklingssteder a la FC Nordsjælland dernede. Genk har for eksemplet uddannet Carasco, De Bruyne og Courtois. Andre er skolet i hollandske klubber.

- Generelt mister de belgiske klubber talenterne, når de er 15-16 år, men man må rose dem for, at de selv har formået at omstille sig.

- I Belgien er de per definition meget forsigtige, for de er jo klemt inde mellem Holland, Tyskland og Frankrig. Men nu henter de knowhow tilbage den anden vej og tager det positive af påvirkningen udefra. Det har gjort belgisk fodbold til en smeltedigel.

Kasper Schmeichel havde travlt under VM - kun overgået af Guillermo Ochoa i Mexicos mål. Foto: Ritzau Scanpix VM 2018 - 10. jul. 2018 - kl. 16:10 Vild VM-statistik: Schmeichel kun overgået af én mand

Fernandinho forlader Rusland og VM. Turneringen blev ikke det hit, mange havde forestillet sig, det ville blive for Brasilien. Foto: Andre Penner/AP VM 2018 - 8. jul. 2018 - kl. 22:52 Brasiliansk selvmålsskurk udsat for racisme og dødstrusler

Se også: Belgien i gigantisk VM-rus: Her er opskriften på succesen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere