På forhånd var der ikke ret store forventninger til værtnationens Ruslands fodboldhold ved den igangværende VM-slutrunde, men 5-0 mod Saudi Arabien og 3-1 mod Egypten har været imponerende.
Går man længere ned i tallene, så er der et punkt, hvor russerne har været helt suveræne - nemlig på antallet af løbede kilometer.
118 kilometer løb holdet i første kamp, mens det blev til 115 kilometer i andet opgør, og det er turneringens to bedste noteringer foreløbig og langt foran Egyptens 112 kilometer, der er den næsthøjeste notering og endnu længere foran gennemsnittet på blot 105 kilometer.
Og midtbanespilleren Aleksandr Golovin, der både har scoret og assisteret ved VM, topper den individuelle liste med hele 69 sprinter i åbningskampen.
- For at gennemføre så mange gentagende eksplosive accelerationer må du være i super-form. Russerne er ekstra motiverede på hjemmebane, men i lyset af, at anti-doping-arbejdet i Rusland har det svært, er det godt at være klar over vigtigheden i at få testet i fodbold. Det er en meget fysisk krævende sport, siger TV2 Norges dopingekspert Mads Kaggested til VG.
Efter sejren mod Egypten kom den tidligere sportsminister Vitalij Mutko i omklædningsrummet og lykønskede med sejren. Det er Mutko, der menes at stå bag den systematiske doping i forbindelse med vinter-OL på hjemmebane i Sochi i 2014.
Undgå betting-fælder: Her er spillene, du IKKE må hoppe på
Og kort før denne VM-slutrunde kunne den tyske journalist Hajo Seppelt, der afslørede 2014-skandalen, også afsløre, at der på det nuværende russiske fodboldlandshold også var en spiller, der beviseligt var dopet.
Der var tale om den 28-årige back Ruslan Kambolov, men han blev kort før VM fjernet fra truppen med meldingen om en skade.
Kambolov skulle i 2015 have afgivet en positiv dopingprøve, men urinprøven blev byttet ud og erstattet af en ren prøve.
- Kambolovs urin blev definitivt udbyttet. I et møde den 10. juni 2015 byttede jeg urinprøven ud - præcis som jeg skrev i min dagbog. Kambolov var dopet, og FIFA ved det, siger Grigorij Rodtjenkov, der er tidligere chef for det russiske antidopinglaboratorie, i den nye ARD-dokumentar.
Artiklen fortsætter under billederne
Efter sejren mod Egypten fik den russiske træner Stanislav Tjertjesov spørgsmål om doping-sagen, men det var ikke noget, som han ønskede at svare på. Først lod han som om, at han ikke hørte det, og siden nægtede han at besvare norske VGs spørgsmål.
- Jeg forstår ikke spørgsmålet. Kan du tage den igen, sagde landstræneren, inden pressechefen viskede ham noget i øret, og der så blev svaret.
- Det her er et pressemøde om kampen. Dit spørgsmål har intet med kampen at gøre. Jeg svarer med glæde på spørgsmål om den i stedet, sagde landstræneren.
Den norske doping-ekspert understreger, at der på ingen måde er dækning for at sige, at de russiske VM-spillere er dopede, men han peger på, at det nok havde været klogere at være åben omkring det hele og svare på spørgsmålene.
Ruslands næste VM-kamp spilles mandag mod Uruguay, der også kommer med to sejre i de første to kampe, men ikke har løbet nær så langt som russerne.
Chokerende VM-øjeblik: Sportsjournalist raget på for åben skærm
Det værste jeg har set: Verdensstjerne smadrer dommerstol
Golf-stjerne tabte - så fik han tæv af konen
FIFA skrider ind: - Vi accepterer det ikke!
Afslørede Tøftings familietragedie: Det var kalkuleret ondskab