Nedtur! Sådan bliver Bendtners VM-frie sommer

I stedet for VM-kampe mod Peru, Australien og Frankrig skal vragede Nicklas Bendtner i aktion for Rosenborg, hvor sommerens modstandere hedder Vålerenga, Sandefjord og Tromsø

Bendtner var ellers optimistisk og kæk, da Danmark havde kvalificeret sig...

Nicklas Bendtners fodboldsommer bliver ikke helt, som han havde forestillet sig.

I stedet for VM-kampe mod Peru, Australien og Frankrig kan den vragede danske VM-angriber ’se frem til’ at skulle møde Vålerenga, Sandefjord og Tromsø.

Den norske Eliteserie holder ikke pause under VM-slutrunden. Det betyder, at Nicklas Bendtner ikke bare kan gå skuffet på sommerferie nu og pleje sin skadede lyske.

Han skal hjem til Trondheim og den norske liga.

Rosenborg spiller 11. juni nord for polarcirklen mod Tromsø. Den kamp bliver Bendtner næppe klar til, men til gengæld skulle der være en fin chance for, at han er fit for fight til hjemmekampen mod Vålerenga 24. juni.

Det er to dage før, at Danmark møder Frankrig i Moskva i sidste puljekamp.

1. juli har Rosenborg en udekamp i Sandefjord, inden det 7. juli gælder Tromsø på hjemmebane. Derefter går den norske liga på en kort pause, men så er der selvfølgelig de europæiske kampe.

Det er ikke kun en kæmpe bet for Bendtner, at han ikke kommer til VM. Også hans norske arbejdsgiver havde kalkuleret med et Bendtner-VM og et muligt salg efterfølgende.

- Og hvad sker med Bendtner og RBK (Rosenborg, red.) nu? De havde selvfølgelig håbet på en solid bunke med kroner efter VM, men nu bliver det vanskeligere.

- Hvor motiveret kommer han til at være i fortsættelsen, skriver TV2 fodboldekspert Jesper Mathisen på Twitter.

Han har ikke været imponeret over Bendtner i denne sæson.

Ifølge Mathisen har danskeren været langt under det niveau, han var på i sidste sæson, og det er ifølge den norske fodboldekspert underligt, når man tænker på, at han har haft et VM at motivere sig til.

Nicklas Bendtner har blot scoret tre mål i 11 ligakampe i denne sæson for de norske mestre, og sidste sæsons ligatopscorer fik for nogle uger siden hård kritik af den tidligere landsholdsangriber Ole Martin Årst i udsendelsen FotballXtra.

-  Bendtner kommer ikke til at være et savn for Rosenborg, som han har fremstået i de første ti kampe.

- Jeg synes, han har vært tam og uinspireret. At han har noget at gøre ved et VM, nej, det kan jeg ikke se, sagde Ole Martin Årst i udsendelsen.

I Rosenborg er Alexander Søderlund topscorer med seks mål i denne sæson, og selv om Nicklas Bendtner er et stort navn, er det ikke givet på forhånd, at han får pladsen i startopstillingen på bekostning af Søderlund.

Den norske angriber havde regnet med, at han skulle være 'the main man' på Lerkendal denne sommer, men nu får han uventet selskab af en dansker, der meget hellere ville være i Rusland...

Se også: Vraget til VM: Her er Bendtners reaktion

Se også: Slut med fredning: Bedst hvis Bendtner finder ny klub

Christian Eriksen har stærke kort på hånden efter flere år med sublime præstationer i Premier League. Han er i weekenden blevet hjemme fra Sverige, fordi kæresten, Sabrina, skal føde parrets første barn. Hun er allerede gået over tid. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Tottenham, Barcelona eller Real Madrid: Eriksen står med alle trumferne

38 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere