Nye oplysninger efter vild VM-fejring: Endnu en person er omkommet

Den gode stemning kunne ikke opretholdes i den franske hovedstad, hvor der opstod kampe mellem fans og politi

Se de vilde scener fra Paris her (Video: AP)

Frankrig vandt VM i fodbold for anden gang i historien, og det har selvfølgelig medført, at store menneskemængder er samlet på gader og stræder.

Langt de fleste for at fejre den historiske sejr, men desværre var der også grimme scener i blandt.

Det franske politi måtte i fuld uniformering bekæmpe folk, der sendte kasteskyts af sted i Paris' gader.

Helt galt gik det i Annecy tæt på Lyon, hvor en 50-årig mand er død. Efter kampen hoppede han i Thiou-floden og pådrog sig så voldsomme skader i nakkeregionen, at han ikke kunne reddes af redningsfolkene.

Det fortæller Le Dauphine. Det er siden blevet bekræftet af nyhedsbureauet AFP.

I den lille nordfranske by Saint-Felix, døde en 30-årig mand efter at have styrtet ind i et træ i forbindelse med den fejring, der fandt sted efter kampens afslutning.

SE VIDEOEN ØVERST

Det franske nyhedsbureau AFP fortæller, at omkring 30 personer ødelagde og plyndrede en butik på Champs-Elysées, hvor tusindvis af fans var samlet.

Foto: AP
Foto: AP
 

Politiet måtte ty til tåregas, som fik folk til at flygte. Det lykkedes dog ballademagerne at stikke af sted med flere genstande, blandt andet dyr champagne.

Det beretter Le Parisien.

Foto: AP
Foto: AP
 

I den sydøstlige by Menton var der også voldelige sammenstød. Her blev politiet mødt med småsten, flasker øl og stole, skriver Nice-Matin. Også i Lyon er der meldinger om, at ordensmagten har benyttet tåregas i gaderne.

Flere andre steder har franskmænd fejret VM-triumfen ved at hoppe fra broer.

I Nancy i det nordøstlige Frankrig er en mand kommet alvorligt til skade, efter han faldt ned fra en varevogn, fortæller  L'Est Républicain.

Tæt ved i byen Frouard er tre børn i alderen tre til seks år blevet ramt af en motorcykel, som kom på afveje under fejringen. Ulykken skete omkring kl. 20.30.

Ofrene er sammen med deres mor blevet bragt til Brabois Hospital i Nancy, mens føreren af motorcyklen er flygtet, skriver Le Parisien efter at have talt med de lokale myndigheder.

I omegnen af 4000 er blevet indsat i Paris under VM i fodbold. Frankrig opretholder fortsat et højt sikkerhedsniveau efter terrorangrebene i 2015, hvilket førte til, at regeringen gav politiet øgede beføjelser med vedtagelsen af ​​nye anti-terror-love sidste år.

Straffe eller ej? Nej, mener Kroatiens træner. Foto: Ritzau Scanpix VM 2018 - 15. jul. 2018 - kl. 21:54 Kroatisk vrede efter VAR-dom: – Lad mig sige én sætning

Aktivisterne Pussy Riot har taget ansvaret for episoden under VM-finalen. VM 2018 - 15. jul. 2018 - kl. 18:28 Kæmpe VM-skandale: Aktivister invaderede banen under finalen

Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere