Pelé forventer brasiliansk VM-succes med fit Neymar

Fodboldlegenden Pelé er fortrøstningsfuld, når det kommer til Brasiliens VM-chancer og Neymars bentøj

Pelé tror, at Neymar bliver helt klar og kommer i form til VM. Foto: Ricardo Saibun/AP
Pelé tror, at Neymar bliver helt klar og kommer i form til VM. Foto: Ricardo Saibun/AP

Brasilien står med gode chancer for at stryge helt til tops og vinde sit sjette VM, når VM spilles i Rusland denne sommer.

Det vurderer fodboldlegenden Pelé, der selv var med til at vinde VM tre gange med Brasilien i 1958, 1962 og 1970.

Meget står og falder med Paris Saint-Germain-stjernen Neymar, der er ukampdygtig i omkring en måned mere, efter han er blevet opereret i sin højre fod og ankel.

Men Neymar skal nok nå topformen, mener 77-årige Pelé.

- Vi ved ikke præcis, hvad der kommer til at ske, men jeg tror nok, at han skal komme i form til VM, da skaden ikke er så alvorlig.

- Jeg håber, at han vil have det samme held ved VM, som jeg havde, siger Pelé.

Neymar var også en del af Brasiliens trup ved VM for fire år siden på hjemmebane, men ved den lejlighed blev Neymar skadet, så han ikke kunne deltage i semifinalen, som Brasilien tabte 1-7 til Tysklands senere verdensmestre.

Pelé forventer dog, at Brasilien denne gang er bedre rustet under landstræner Tite.

- Jeg er fortrøstningsfuld, da Tite, den nye træner, har haft tid til at sætte holdet op.

- Vi har en masse fremragende spillere i Europa. Udfordringen bliver at sætte dem sammen. Jeg tror, at vi vil få et godt hold til VM, lyder det fra Pelé.

Brasilien er i gruppe med Schweiz, Costa Rica og Serbien ved VM, der begynder 14. juni.

Se også: Rasende fans vakte opsigt: Det er pinligt at være her

Se også: Facaden krakelerer: Rivalerne lugter blod

Der er næsten garanti for ballade, når FC København og Brøndby IF tørner sammen. Ekstra Bladet undersøger, hvor dybt hadet stikker. Foto: Anthon Unger Sport og Spil Brøndby og FCK-fan mødes: Derfor hader vi hinanden

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen