Populær dansk storskærm slukker: Slut på VM-tradition

INGEN VM-STORSKÆRM PÅ ISLANDS BRYGGE: Du skal til Aarhus, Aalborg eller Fredericia, hvis du vil se alle VM-kampene på storskærm i det fri - i København er kun Danmarks første kamp planlagt

Tror du, at du kan se VM på storskærm udendørs på Islands Brygge, som du plejer, så tager du fejl. Foto: Joachim Adrian
Tror du, at du kan se VM på storskærm udendørs på Islands Brygge, som du plejer, så tager du fejl. Foto: Joachim Adrian

Bor du i København, så ser det sort ud, hvis du vil mødes med vennerne under åben himmel og se sommerens 64 VM-kampe i fodbold på storskærm. Det har der ellers været en fornem tradition for de seneste mange år.

Ved VM 2010 og EM 2012 havde TV2 stillet en storskærm op på Kvæsthusmolen, og ved VM 2014 og EM 2016 havde DR en storskærm stillet op på Islands Brygge, men ingen af kanalerne satser denne gang på at vise samtlige kampe i København.

Hos DR flyttede sportsredaktionen ved årsskiftet fra DR Byen på Amager til havnen i Aarhus, og det bliver også her, at de viser samtlige 64 VM-kampe på storskærm.

- Vi har storskærm i Aarhus, og det giver mening, når vores sportsredaktion bor i Aarhus. Det er helt naturligt, siger DR-chefkonsulent Jan Rosendal til Ekstra Bladet.

- Det er første gang, vi har det i Aarhus, og vi håber, at aarhusianerne tager det til sig, ligesom københavnerne gjorde, siger Rosendal.

Artiklen fortsætter under billederne

Ved VM i 2014 var der masser af mennesker til storskærm på Islands Brygge - her Chile og Holland i aktion. Fotos: Peter Hove Olesen

Der var pølser på grillen på Islands Brygge, da Hollands slog Australien ved storskærmsarrangementet i 2014. Foto: Peter Hove Olesen
Der var pølser på grillen på Islands Brygge, da Hollands slog Australien ved storskærmsarrangementet i 2014. Foto: Peter Hove Olesen

Nicklas Bendtner skal hjem til Trondheim, hvor opgaver med Rosenborg venter, mens Danmark spiller VM i Rusland. Foto: All Over Sport VM 2018 - 3. jun. 2018 - kl. 23:41 Nedtur! Sådan bliver Bendtners VM-frie sommer

Mens DR altså viser alle VM-kampe på storskærm - i Aarhus, så satser TV2 anderledes.

TV2 viser Danmarks åbningskamp mod Peru den 16. juni på kæmpe storskærm i Parken, hvor der er lovet tørvejr og vil være gratis adgang.

- Vi har været lidt trætte af at kigge så meget på vejrudsigten under en slutrunde, og derfor har vi valgt en model, hvor vi bedre kan styre det denne her gang, siger TV2's sportschef Frederik Lauesen til Ekstra Bladet.

- Vi kommer også til at have storskærm i København 21. juni mod Australien, men stedet kan jeg ikke løfte sløret for endnu, siger Lauesen, der fortæller, at den sidste kamp mod Frankrig ligger hos DR, så her er der ikke noget storskærmsarrangement på vej.

Mens det altså for første gang i et årti ikke ser ud til, at man kan se samtlige slutrunde-kampe på storskærm under åben himmel i København, så kan det godt lade sig gøre andre steder i landet.

I Aarhus holder DR fodboldfesten, og i Aalborg kan man se alle kampe på Gl. Torv, mens Rådhuspladsen i Frederica viser imponerende 54 kampe. Og også i flere andre byer vil der være udendørs storskærm på mange VM-kampe.

Artiklen fortsætter under billederne

Da Chile slog Spanien ud af VM 2014 kom det bag på 20-årige Rebecca, der tabte et væddemål ved storskærmen. Foto: Peter Hove Olesen
Da Chile slog Spanien ud af VM 2014 kom det bag på 20-årige Rebecca, der tabte et væddemål ved storskærmen. Foto: Peter Hove Olesen

Hvem kan huske, om det var koldt i København ved VM 2014...? Foto: Peter Hove Olesen
Hvem kan huske, om det var koldt i København ved VM 2014...? Foto: Peter Hove Olesen

TV2 er således med som partner på DBU's tur rundt i landet, hvor der vil blive vist storskærmsbold i Roskilde, Herning, Horsens, Odense, Esbjerg, Aalborg, Helsingør og Køge, mens bronzekamp og finale så kan ses i København i forbindelse med finalen i eventen 'VM i straffe', som DBU tidligere har lagt på Rådhuspladsen.

- Vi har sagt, at vi er hele Danmarks tv-stadion, og for at komme så bredt ud som muligt, så har vi valgt at samarbejde med DBU på deres rundtur, siger Lauesen.

- Og så har vi jo altså den helt store kamp i Parken 16. juni, som forhåbentlig bliver en fest med mange deltagere. Vi håber, at danskerne vil tage godt imod det, siger Lauesen.

- Parken skulle alligevel have nyt græstæppe, så der bliver plads til 20.000 på grønsværen, og 6000 kan sidde på tribunen, siger Lauesen, der fortæller, at han mærker stor interesse for arrangementet og vil være tilfreds, hvis der kommer 15.000.

Til det gratis arrangement i Parken bliver dørene åbnet klokken 14.00, hvor man vil vise TV2's signal, så man får starten af racerløbet Le Mans, og så snart det er muligt, vil man gå på fodboldoptakt fra klokken 17.00, mens kampstart er klokken 18.00 til den storskærmsfest, som TV2 kalder en af de største i Europa.

Og mens der ikke er planlagt udendørs storskærmsvisninger af alle kampe i København under dette VM, så bliver det med garanti muligt at se kampene indendørs på københavnske barer, caféer og restauranter.

Skulle andre end TV2 og DR i sidste øjeblik have lyst til at arrangere storskærmsarrangementer udendørs i København, så er det fortsat muligt. I så fald skal man blot henvende sig til FIFA, og læse mere om reglerne for VM-fodbold på storskærm  - det kan blandt andet nævnes, at Klampenborg Galopbane 24 kilometer fra København sender Danmarks åbningskamp mod Peru, men altså heller ikke alle kampene.

Husk i øvrigt, at VM-finalen kun bliver sendt på denne kanal.

Nicklas Bendtner skaber altid godt humør og laver skøre ting, men det må landsholdet og alverdens tv-seere undvære denne sommer. Foto: Lars Poulsen VM 2018 - 4. jun. 2018 - kl. 12:58 Går verden rundt: Bendtner-beslutning vækker opsigt

Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

Brian Laudrup har lige scoret - og Søren Colding løber ud mod målscoreren. Få sekunder efter laver de jubelscenen, der er blevet ikonisk for dansk VM-succes. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Søren Colding om lige netop dét billede: Undskyld

65 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere