Rødt kort til sidst: Sverige vinder VM-gyser

På en solid defensiv præstation samt et sejrsmål af Emil Forsberg banede Sverige sig vej til kvartfinalen

Det svenske fodboldlandshold fortsætter sin succes ved VM-slutrunden i Rusland.

Tirsdag eftermiddag vandt Sverige sin ottendedelsfinale over Schweiz med 1-0 på et mål af RB Leipzig-spilleren Emil Forsberg midtvejs i anden halvleg.

Dermed er træner Janne Anderssons tropper klar til at spille kvartfinale på lørdag mod enten England eller Colombia, der tirsdag klokken 20 tørner sammen i ottendedelsfinalen.

Den svenske sejr var fortjent. De gul/blå skabte mest offensivt og havde igen en solid defensiv. I fire kampe ved VM er det kun lykkedes for de detroniserede tyske verdensmestre at score mod Sverige.

Første halvleg var en livlig omgang med muligheder i begge ender. Schweiz havde bolden mest, men svenskerne kom til de største chancer.

Den største af dem alle misbrugte Albin Ekdal efter 40 minutter, da han i helt fri position ved bageste stolpe helflugtede et perfekt indlæg fra Mikael Lustig langt over mål.

Også i anden halvleg var holdene angrebsivrige, men man skulle midt ind i halvlegen for at kunne aflæse det på måltavlen.

Den svenske kreatør Emil Forsberg modtog bolden uden for feltet og tog et træk mod højre og afsluttede.

Bolden havde kurs mod keeper Sommers favn, men strejfede schweizeren Manuel Akanjis fod og ændrede retning til målhjørnet.

Derfra havde svenskerne defensiv fokus. Bedst illustreret da 10'eren Forsberg blev skiftet ud for defensive Martin Olsson.

Sidstnævnte skulle styrke svenskernes venstre side, der skulle dæmme op for schweizernes stærke offensive kort Xherdan Shaqiri.

Schweizerne jagtede udligningen med en lang række indlæg, men oftest stod Sveriges bomstærke anfører, Andreas Granqvist, i vejen med hovedet.

Først i dommerens tillægstid kom Schweiz til en stor mulighed, men målmand Robin Olsen reddede det nærgående hovedstødsforsøg fra Haris Seferovic.

I stedet gik Sverige i kontra og fik faktisk tildelt et straffespark for Michael Langs nødbremse på Martin Olsson, men dommeren omstødte det til et frispark lige uden for feltet efter at have set sekvensen på video.

Lang blev udvist, Ola Toivonen fik reddet sig forsøg på frispark, og sekundet efter kunne den svenske jubel bryde løs.

Se også: Spansk avis rydder forsiden: Ronaldo på vej mod ny kæmpe-transfer

Flere jubelbilleder: Fotos: AP

Neymar vrider sig. Foto: Ritzau / Scanpix/ DAVID GRAY VM 2018 - 3. jul. 2018 - kl. 08:00 Alle er i oprør: Schmeichel vil have Neymar smidt ud!

Sport og Spil Tour-ekspert overrasker: Derfor skal du holde dig fra stjernesprintere

76 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere