Annonce:
Annonce:

Sådan er VM-formen: Schmeichel og Eriksen i top - tre stjerner har lang vej

Christian Eriksen og Kasper Schmeichel er i topform før VM, mens Andreas Cornelius, Nicolai Jørgensen og Pione Sisto formmæssigt står svagest lige nu

Ekstra Bladets folk i Rusland giver dig her denne morgens store nyheder inden VM
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

ANAPA (Ekstra Bladet): SK 7002 lettede mandag ved middagstid med 47 minutters forsinkelse fra Kastrup med direkte kurs mod Anapa ved Sortehavet, hvor landsholdet har base under VM-slutrunden.

Kl. 17.10 lokal tid ramte SAS maskinen russiske Anapa, hvor Åge Hareide og landsholdstruppen flyver fra til de tre gruppekampe i Saransk, Samara og Moskva.

Her blev landsholdstruppen modtaget af den blå bus, der følger det danske landshold. Bussen med et rødt-hvidt dannebrogflag og påskriften: Sammen skaber vi historie.

Efter et hurtigt holdbillede blev spillerne kørt direkte til spillerhotellet Beton Brut Resort, hvor landsholdet har de tre øverste etager.

Åge Hareide har været meget tilfreds med de hjemlige forberedelser. De har været optimale. Mandag aften begyndte de sidste forberedelser på træningsbanen i Anapa.

Annonce:

I træningslejren har landstræneren fået set, at Kasper Dolberg og Martin Braithwaite er dem, der har rykket sig mest. De banker i sandhed på døren til landstrænerens startformation.

- Vi er stabile ikke mindst defensivt. Det bliver vigtigt, at vi spiller med tålmodighed i vores spil. Jeg er sikker på det bliver tre meget tætte kampe, vi skal spille ved VM, siger Åge Hareide og slår fast, at hans succeskriterium er at bringe Danmark videre fra gruppespillet.

Landstræneren kan glæde sig over Kasper Schmeichel og Christian Eriksen er to af de etablerede, der virkelig har ramt VM-formen, mens det ser lidt mere uafklaret ud for Andreas Cornelius, Pione Sisto og Nicolai Jørgensen.

Her bringer vi oversigten over VM-formen hos Åge Hareides 23 udvalgte:

Derfor bobler VM-optimismen

1. Den solide defensiv

Der er slet ikke scoret på Kasper Schmeichel i fire kampe i 2018. Læg dertil, at der kun er scoret tre mål mod Danmark de seneste ti landskampe. Danmark har fået en solid defensiv og er svære at score mod. Andreas Christensen er hurtigt faldet til som makker til Simon Kjær. De supplerer hinanden fortræffeligt og har allerede nu fået en stærk indbyrdes spilleforståelse.

Kasper Schmeichel har også stor andel i den fornemme statistik. Keeperen leverer konstant på et højt, stabilt niveau og laver næsten aldrig kostbare fejl.

-

2. Eriksen viser vejen

12 mål i de 13 seneste landskampe fortæller alt om, hvilken betydning han har for det danske landshold. Eriksen viser i sandhed vejen for holdkammeraterne.

Der er ingen grund til at frygte, han ikke er fokuseret, selv om han netop er blevet far. Han er så rolig og afbalanceret, at han kan klare presset og forventningerne, der knytter sig til ham fra hele fodboldnationen. Men det kan være lidt bekymrende, at landsholdet er så afhængige af én spiller. For tænk, hvis han får en skade.

 

3. Den brede bænk

Kampen mod Mexico var et godt billede på, at Danmark har en stærk bredde på landsholdet. Holdet blev på ingen måder svækket med de udskiftninger, der skete undervejs i kampen. Det efterlader landstræneren med mange positive problemer, før han skal udvælge sine 11 til den vigtigste landskampe længe: Åbningskampen mod Peru. Resultatet af den kamp kommer til at definere hele Danmarks VM.

 

4. Kamp om offensive pladser

Hvis man havde spurgt Åge Hareide før kampene mod Sverige og Mexico, havde han ikke været ét sekund i tvivl om Nicolai Jørgensen og Pione Sisto skal spille fra start mod Peru næste lørdag. Men med de præstationer Martin Braithwaite og Kasper Dolberg har leveret i de kampe, banker de voldsomt på til startformationen. Braithwaite kan spille begge fløje. Det kan godt være landstræneren stadig vælger Jørgensen og Sisto, men de to alternativer har bevist, at vejen til startformationen ikke bør være så langt væk.

 

5. Schöne et klart alternativ til Kvist

William Kvist gjorde det solidt mod både Sverige og Mexico. Men det er vigtigt at have alternativer til alle positioner. Nu har landstræneren fået set – både mod Chile og i en halv time mod Mexico – at Lasse Schöne er et særdeles brugbart alternativ til FCK-veteranen. Spillemæssigt er de to vidt forskellige typer. Men

 

Men her er fire udfordringer til Hareide

 

1. Ingen venstrebenet i bagkæden

Det kan godt være reserven Jannik Vestergaard har et rimeligt venstreben, men hans foretrukne er nu engang højrebenet. Det kan under slutrunden blive en udfordring, at Danmark ikke –  på stopperpositionen – har en venstrebenet, der kan slå de lange diagonalbolde mod højrekanten – Yussuf Poulsen/Andreas Cornelius. Det kan blive en smule akavet, når en højrebenet skal slå dem.

 

2. Hvor langt er Cornelius fra kampformen

Andreas Cornelius har døjet med en skade de seneste uger. Han sneg sig ind i truppen og før kampen mod Mexico udtalte landstræneren, at Atalanta-spilleren er 100 procent spilleklar. Men faktum er, at han går ind til VM-slutrunden med fem minutters spilletid i benene siden 22. april.

Det var lidt overraskende han ikke fik en rolle mod slutningen af kampen mod Mexico, fordi hans enorme fysiske styrke med sikkerhed kommer til at spille en rolle i Peru-kampen.

 

3. Uroen i kulisserne

Daniel Wass, Nicklas Bendtner og Andreas Bjelland har skabt uro i kulisserne den seneste uge. Landstræneren hidsede sig op efter kampen mod Mexico, da han blev spurgt, at Bendtner tilsyneladende er spilleklar og formentlig en del af Rosenborg-truppen mandag. Han gjorde det klart, at det var sidste gang, han svarede på spørgsmål om spillere, der ikke var tilstede. Nu handler det om de 23, der er udtaget til VM. En gang for alle har Hareide nu lukket døren til uroen i kulisserne for at fokusere på VM.

 

4. Hvordan holdes reserverne til ilden

Lasse Schöne, Kasper Dolberg, Martin Braithwaite og Lukas Lerager kom ind mod Mexico og beviste, at de har niveauet til at være med. De svækkede i hvert fald ikke Danmark med deres tilstedeværelse efter pausen. Men hvad med alle de andre: Dem der er meget langt fra spilletid. Det er vigtigt for landstræneren, at de hele tiden holdes til ilden, så de kan presse holdkammeraterne på træningsbanen.

Åge elsker Rusland: Vi har fået den bedste bane

Bizar VM-optakt: Landshold mangler fodboldstøvler før VM-åbning

Kom med i kulissen: Sådan endte Delaney i Dortmund som Danmarks dyreste

Tottenham, Barcelona eller Real Madrid: Eriksen står med alle trumferne

Landsholdslegende uddeler stjerner: Så lækre er de danske slutrundetrøjer gennem tiderne

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: