Sagde farvel i omklædningsrummet: Det vil jeg savne mest

William Kvist besluttede allerede før VM, at han ville stoppe på landsholdet efter slutrunden, men holdkammeraterne fik først hans beslutningen af vide efter nederlaget til Kroatien

Få analysen af kampen fra kort efter slutfløjtet

NIZHNY NOVGOROD: William Kvist tog ordet i omklædningsrummet efter det bitre VM-nederlag til Kroatien.

Den danske viceanfører havde en besked til holdkammeraterne, som næppe kom bag på dem.

- Jeg sagde farvel til dem, efter Simon (Kjær, red.) og Åge (Hareide, red.) først havde sagt nogle ord. Jeg bad om ordet og sagde, at de godt kunne klare sig selv uden mig. Det kunne man jo se. Vi har masser af gode folk, der kan tage over. Det bliver ikke noget problem.

- Alting har sin tid, og det er tid for nogle andre til at tage over. Jeg har mærket efter, og det føles rigtigt i maven. Det skal være nu, sagde 33-årige William Kvist efter sin sidste tjans i landsholdstrøjen.

Det blev ikke til minutter i 1/8-finalen, selv om Kvist havde meldt sig klar. Han ville ikke lade sig stoppe et par brækkede ribben, men måtte iført sin rustning under trøjen nøjes med at følge dramaet fra sidelinjen.

Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix Sport og Spil Bliver kaldt VM's lækreste fodboldfan: Her er hendes frække fortid

At kunne sige farvel på bænken frem for på en båre betød dog noget den ofte udskældte midtbanespiller, der peger på sine sidste år på landsholdet under Åge Hareide som de bedste:

- Jeg gik fra at være skreget ude af landsholdet af alle til at være et af de meste sikre kort gennem VM-kvalifikationen. Det var en fantastisk rejse kulminerende med kampen i Irland, og det har været et højdepunkt i min karriere.

- Jeg har virkelig nydt det, men der er to år til næste slutrunde, og andre må føre staffetten videre.

Det blev ikke til spilletid for Kvist på den sidste arbejdsdag for landsholdet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det blev ikke til spilletid for Kvist på den sidste arbejdsdag for landsholdet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Beslutningen om at stoppe på landsholdet tog William Kvist før VM-slutrunden, og han er ikke i tvivl om, hvad han kommer til at savne mest: nationalsangen i Parken.

- Der føler man sammenhængskraften som dansker, og det giver vinger. Det vil jeg altid huske, og det vil jeg komme til at savne.

Køb ikke for mange spillere. Det er dyrt i transfergebyrer, fortæller manager-ekspert. Foto: holdet.dk Sport og Spil Manager-eksperten advarer: Sådan skal du IKKE gøre nu

Parken siger den defensive midtbanespiller dog ikke farvel til. Han har stadig to år tilbage af kontrakten med FC København, og selv om hans situation i foråret var problematisk, er farvellet til landsholdet ikke et farvel til fodbolden.

- Jeg har to gode år tilbage i FCK. Jeg er ikke mæt endnu, og havde det ikke været for de skide ribben, kunne det være, at jeg havde spillet fast ved VM.

- Så I er ikke så heldige, at I slipper for mig lige foreløbig, sagde William Kvist og leverede et af de få danske smil i mixed zone under Nizhny Novgorod Stadium.

William Kvist nåede 81 landskampe.

Se også: Åge overrasket over dårlige straffespark: - Vi har gode skytter

Kasper Schmeichel stod en fremragende kamp imod Kroatien. Foto: Lars Poulsen VM 2018 - 1. jul. 2018 - kl. 23:52 Kong Kasper om danske 'skurke': - De har min største respekt

Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Danskerne under lup: 'Vi mangler ham jo'

27 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere