Mohamed Salah er klar til at tørne ud for Egypten tirsdag i det, der ligner en vind-eller-forsvind-kamp mod VM-værterne fra Rusland.
Det meddeler det egyptiske fodboldforbund via en talsmand.
Årets stjerneskud i international fodbold blev siddende ude på bænken, da egypterne tabte den første kamp i de sidste minutter mod Uruguay.
- Han var klar til at spille mod Uruguay, men træneren ville ikke løbe den risiko, siger han ifølge BBC.
Landstræner Hector Cuper ærgrede sig efter den første kamp over, at målet faldt så sent, at han ikke kunne sende Liverpool-angriberen med de 44 sæsonmål i aktion.
- Han er ekstremt vigtig for os, men vi har også et godt hold. Udfaldet kunne dog være blevet anderledes med ham på banen, men det ville også være en risiko at bede ham spille.
Billeder fra den egyptiske lejr indikerer dog, at Mo Salah fortsat har problemer med sin skulder. Holdkammerater hjælper ham således med at trække trøjer af og på. Du kan se fotos fra træningen her.
Islands uventede helt: Sådan snød jeg Messi
I chok efter mødet med 'uovervindelig' Schmeichel: - Vi var jo uhyre overlegne!