Annonce:
Annonce:

Schmeichel reddede Danmark i VM-sejr

Kasper Schmeichel leverede pragtkamp, og Yussuf Poulsen blev matchvinder, da Danmark var pivheldige med at vinde over Peru

Peruvianske José Galvan var en tur i Ekstra Bladets VM-studie. Få hans syn på kampen, kom med til fest i regnvejr i Aalborg og få analyse af den danske sejr direkte fra Rusland her. Producer: Martin Lorentsen
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

SARANSK (Ekstra Bladet):

Danmark tradition for gode åbningskampe ved VM blev i den grad videreført i Saransk lørdag aften.

Her var Danmark heldige med at vinde 1-0 over Peru foran 40.502 tilskuere i en kamp, hvor Kasper Schmeichel blev den store danske redningsmand. Nu har Danmark vundet fire af fem åbningskampe ved VM.

Det mest positive for Åge Hareide var afgjort resultatet i en kamp, hvor det danske spil i lange perioder slet ikke fungerede. Danskerne virkede tunge og uden den nødvendige power både fra midtbanen og i angrebet.

To udgik med skader
Men det blev også en dyr sejr for Danmark. William Kvist blev båret ud med en ribbenskade allerede før pausen, mens Andreas Christensen måtte trække sig mod slutningen med en lægskade.

Annonce:

Åge Hareide havde nævnt omstillingerne som et dansk våben. Det blev på sådan en, at Danmark sikrede sig sejren. Yussuf Poulsen blev dansk matchvinder efter en smart aflevering fra Christian Eriksen i en situation, hvor Peru blev fanget i ubalance. Kreatøren løb ind i mellemrummet og spillede Yussuf Poulsen, der scorede med sit venstreben.

Sejren har stor betydning for de danske muligheder videre i turneringen, men Åge Hareide har meget at arbejde med for at få det danske spil til at fungere bedre mod Australien torsdag i Samara.

Christian Eriksen var i oplæggerens rolle og tæt på at score, men den danske kreatør slog alt for svage dødbolde, lige som hverken Pione Sisto eller Nicolai Jørgensen fandt fodfæste.

Schmeichel i særklasse
Kasper Schmeichel leverede endnu en pragtpræstation for Danmark. Han får den sjældne karakter – 6 – for sin usædvanlige præstation. Med det femte cleansheet i træk i 2018, har han nu holdt målet rent i 534 minutter.

Uden en storslået indsats fra ham, havde Danmark været i alvorlige problemer, fordi de i flere perioder reelt var overmatchet af Peru.

Danskerne kom specielt mod slutningen til at slå alt for langt tilbage på banen.

Annonce:

Men både før pausen og i de kritiske situationer i anden halvleg stod Kasper Schmeichel distancen. Han blev Danmarks redningsmand

Hang slet ikke sammen
På tribunen på Mordovia Arena var der flere end 20.000 peruvianere og de havde ingen problemer med at overdøve de 645 danskere. På banen virkede det også som om Peru var i overtal.

Danmark kunne slet ikke få spillet til at fungere. De var kontant på bagkant af de peruvianske kombinationer. Spillet hang slet ikke sammen. På midten sled Christian Eriksen med at finde pladsen. I forreste linje var danskerne ufarlige.

Danmark var heldige at holde skansen før pausen. Det gjorde de kun, fordi Kasper Schmeichel, Simon Kjær og Andreas Christensen var de eneste, der leverede på et højt, stabilt niveau før pausen.

Annonce:

Fjernede støttebenet
Det var måske ikke verdens største straffespark, som Yussuf Poulsen begik på Christian Cueva kort før pausen. Kampens gambiske dommer Bakary Gassama så det i hvert fald ikke i første omgang. Men 30 sekunder senere kom han på andre tanker. Han blev kaldt ud for at gense episoden, efter FIFA har indført VAR, Video Assistant Referee.

Det er videodommerne, der kontaktede den gambiske dommer direkte og gjorde ham opmærksom på muligheden for at gense episoden. Videodommerne har base i Moskva og kommunikerer direkte med dommeren.

Efter at have genset hændelsen dømte han straffespark. Yussuf Poulsen fjernede støttebenet, viste billederne. Kantspilleren gav dommeren mulighed for at dømme straffesparket.

Christian Cueva sparkede forsøget langt over selv, på trods af, at Kasper Schmeichel havde kastet sig til den ene side.

VM-sensation i Moskva! Randers-keeper kiggede Messi ud

Kig på Ronaldo, Eriksen!

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bar røv - eller vi betaler 143 milliarder
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: