Se den inspirerende tale: Sådan skabte Pogba energi før VM-finalen

Paul Pogba tog ordet i det franske omklædningsrum før VM-finalen, hvor han mindede holdkammeraterne om, hvad der er på spil

Pogba med det trofæ alle spillere drømmer om at løfte. Foto: AP
Pogba med det trofæ alle spillere drømmer om at løfte. Foto: AP

Franske Paul Pogba har fået sin portion af kritik i løbet af sæsonen. Alt fra præstationerne for Manchester United, de skiftede frisurer og den uendelige strøm af 'dabbing' har han måtte høre for.

Til VM udfyldte han dog sin rolle på den franske midtbane til punkt og prikke. I finalen kunne han også juble over scoringen til 3-1, der så godt som punkterede de kroatiske modstandere.

Det var ikke kun på banen, at han gik forrest. Det viser en video fra det franske omklædningsrum før kampen.

- Drenge, jeg vil ikke sige så meget, vi ved allesammen, hvor vi er, hvad vi vil have, og hvor langt vi er kommet. Vi kan mærke det i vores hjerter og se det i vores øjne. Jeg kan se det drenge, vi er koncentrerede.

- Vi må ikke glemme, og måske gentager jeg mig selv, at vi er 90 minutter fra at kunne skrive historie. 90 minutter. En kamp. Jeg ved ikke, hvor mange kampe, vi har spillet i vores karriere, men det er en kamp, der ændrer alt, der ændrer historien, siger Pogba til holdkammeraterne, der har samlet sig omkring ham.

Der er et trofæ, men to hold. Det er det samme for dem. De vil også have det. Vi ved, at vi tabte finalen i 2016 (EM-finalen, red.), vi ved det. Vi kan mærke det, det er stadig i vores hoveder. I dag lader vi ikke et andet hold tage det, der er vores. I aften skal vi tænke på alle de franskmænd, der ser os. Deres børn, deres børnebørn og endda deres oldebørn. Jeg vil have, at vi går ind på banen som krigere og ledere.

Det blev som bekendt Frankrig, der tog en 4-2 sejr og VM-trofæet med hjem til Paris. Nu sidder Manchester United tilhængerne nok bare og håber på, at Paul Pogba kan tage det lederskab både på og udenfor banen med hjem til den kommende sæson af Premier League.

Se også: Afslører Frankrigs hemmelige trick: - De skal røre ved det

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere