Sendte Danmark ud af VM: Nu får Néstor hovedrolle i finalen

43-årige Néstor Pitana, der blandt andet dømte åbningskamp og Danmarks ottendedelsfinale, skal dømme VM-finalen søndag

Néstor Pitana bliver den anden argentiner i VM-historien til at dømme en finale efter Horacio Elizondo i 2006. Der tabte Frankrig i øvrigt...Foto: Hassan Ammar/AP
Néstor Pitana bliver den anden argentiner i VM-historien til at dømme en finale efter Horacio Elizondo i 2006. Der tabte Frankrig i øvrigt...Foto: Hassan Ammar/AP

Det bliver argentinske Néstor Pitana, der skal dømme søndagens VM-finale mellem Kroatien og Frankrig i Moskva.

Det oplyser Det Internationale Fodboldforbund, FIFA, torsdag.

Pitana, der tidligere har ernæret sig som skuespiller, har allerede dømt fire kampe under slutrunden i Rusland.

Han fløjtede turneringen i gang i åbningskampen mellem Rusland og Saudi-Arabien og dømte i Sveriges 3-0-sejr over Mexico i gruppespillet.

Det var også Pitana, der dømte Danmarks ottendedelsfinale mod Kroatien og siden kvartfinalekampen mellem Frankrig og Uruguay.

Og nu får han altså det ærefulde hverv at dømme finalen på Luszhniki Stadium i Moskva.

Manager-eksperten dropper Brøndby: Her er hemmeligheden til succes

Han vil blive suppleret af sine to argentinske linjedommere Hernán Maidana og Juan Pablo Belatti, mens hollænderen Björn Kuipers bliver fjerdedommer.

Néstor Pitana var også med ved VM-slutrunden i Brasilien i 2014. Her dømte han fire kampe, herunder Frankrigs 0-1-nederlag til Tyskland i kvartfinalen.

10 facts om VM-finalen

1) Finalen mellem Frankrig og Kroatien bliver den 20. af slagsen (i 1950 var der gruppespil for de fire bedste)

2) Det er Frankrigs tredje VM-finale. Den første var i 1998 og blev vundet med 3-0 over Brasilien. Siden tabte Les Bleus i 2006 til Italien efter straffesparkskonkurrence.

3) Det er Kroatiens første finale. Deres bedste resultat hidtil var bronzemedaljerne i 1998. De tabte semifinalen til Frankrig.

4) Kroatien bliver dermed det 13. land, der optræder i en VM-finale.

5) Det er niende gang, at finalen består af to europæiske hold.

6) Kroatien er det mindste land, der er i VM-finalen siden Uruguay i 1930. Kroatien har knap 4,2 millioner indbyggere.

7) De tre seneste finaler er endt uafgjort i ordinær spilletid. I 2006 vandt Italien efter straffesparkskonkurrence (over Frankrig), mens Spanien og Tyskland afgjorde det i forlænget spilletid i henholdsvis 2010 og 2014.

8) Didier Deschamps kan blive den tredje i historien, der både vinder VM som spiller og træner. Franz Beckenbauer og Mario Zagallo har tidligere gjort det med henholdsvis Tyskland og Brasilien.

9) Kylian Mbappé er som den eneste af spillerne hos finalisterne født efter VM-triumfen i 1998.

10) Kun to gange er en VM-finale blevet afgjort i en straffesparkskonkurrence - i 1994 og i 2006.

Det er anden gang i historien, en argentiner dømmer en VM-finale. For 12 år siden var Horacio Elizondo manden med fløjten, der sendte Zinedine Zidane i bad før tid efter skallen i brystet på Marco Materazzi.

Den gang tabte Frankrig finalen til Italien efter straffesparkskonkurrence.

De seneste to VM-finaler er blevet dømt af europæere.

FIFA har også udpeget dommeren til bronzekampen mellem Belgien og England. Det bliver iraneren Alireza Faghani.

Tøffes benhårde dom: De vinder guld, og de rykker ud af Superligaen

VM-journalist i modvind: Sendte sexet besked til landsholdsspillere

Ydmyget i bizart optagelsesritual: Tvunget til at være nøgen

Sagde hun det? Tennisstjernens uventede sex-afsløring

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri