Serie A-klub viser interesse for Nicolai Jørgensen

Nicolai Jørgensen er gået fra brandvarm til lunken efter VM, skriver hollandsk avis

Nicolai Jørgensen græmmer sig, da han har brændt sit straffespark mod Kroatien. Foto: Lars Poulsen
Nicolai Jørgensen græmmer sig, da han har brændt sit straffespark mod Kroatien. Foto: Lars Poulsen

Nicolai Jørgensen var flyvende i sin første sæson i Feyenoord, hvor han endte som ligatopscorer i Holland.

Den forgangne sæson var slet ikke på samme niveau, og angriberen styrkede heller ikke sin aktie under VM.

Og i fodboldens verden er der afregning med kasse et.

Rotterdam-avisen Algemeen Dagblad skriver torsdag, at interessen for Nicolai Jørgensen er dalet efter VM.

I vinter var den danske landsholdsspiller et varmt emne i Premier League-klubben Newcastle United, men et skifte blev aldrig til noget, og i skrivende stund skal Feyenoord opleve en noget lavere interesse for angriberen end tidligere.

Der er dog stadig bejlere.

Brøndby-jubel efter en Hany Mukhtar-scoring i sidste sæson. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Manager-eksperten dropper Brøndby: Her er hemmeligheden til succes

Avisen skriver, at Serie A-klubben Atalanta lurer på Nicolai Jørgensen, og dermed kan der altså være en ren dansk angrebsduo på vej i Bergamo, hvor Andreas Cornelius huserer til dagligt.

Historien melder dog ikke noget om, hvor konkret interessen er fra støvlelandet.

Nicolai Jørgensen fastslog tilbage i marts over for tipsbladet.dk, at han umiddelbart sigtede efter et klubskifte denne sommer.

- Vi må se, hvad der sker. Jeg tror, at det var planen fra start - to eller to-et-halvt år i Feyenoord og så videre. Hvis der kommer noget, så må vi kigge på det med Feyenoord, lød det fra Nicolai Jørgensen.

Danskeren har kontrakt med Feyenoord frem til sommeren 2021.

Se også: FIFA skrider til handling: For mange smukke kvinder ved VM
 
Foto: Alastair Grant/AP Intl. fodbold - 12. jul. 2018 - kl. 04:56 Harry Kane i sit livs skuffelse: Det gør meget ondt

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen