Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Skadet Cornelius kæmper for VM-formen i FC København

Andreas Cornelius træner med i FC København, hvor han forsøger at overvinde en skade i baglåret og blive helt klar til VM

Cornelius kæmper for at blive klar til sommerens VM i Rusland. Foto: Jens Dresling/Polfoto.
Cornelius kæmper for at blive klar til sommerens VM i Rusland. Foto: Jens Dresling/Polfoto.

Andreas Cornelius var med til at banke Danmark til VM, og Atalanta-angriberen ventes også at være en af de 23, der skal med til Rusland, men Cornelius har fået en alt andet end god optakt til slutrunden.

Den tidligere FC København-angriber døjer i øjeblikket med en skade.

- Cornelius har en skade i baglåret, og han er den eneste spiller i truppen, som er skadet lige nu. Alle andre, som har været skadede, er klar igen, siger landstræner Åge Hareide og henviser til Simon Kjær. Andreas Bjelland og Kasper Schmeichel.

På grund af skaden har Andreas Cornelius ikke været aktuel for Atalanta på det seneste, men selv da han var kampklar, blev det ikke til mange minutter for den danske angriber. Andreas Cornelius fik fire minutter på banen mod Torino i slutningen af april, men han er ikke startet inde siden opgøret mod Crotone den 10. februar. I 2018 er det kun blevet til et enkelt mål for angriberen.

I første omgang handler det dog om at blive kampklar, og i disse dage kæmper Andreas Cornelius for at finde VM-formen i FC København. Onsdag var angriberen med på træningsbanen hos sin gamle klub, hvor han fik svedt nogle gram ud i solskinnet over Frederiksberg. Andreas Cornelius trænede for sig selv og var ikke med i spillet med bold. Han forlod træningsbanen som en af de første.

Andreas Cornelius er ikke den eneste landsholdsspiller, der lige nu er hjemme i barndomsklubben for at holde formen ved lige op til VM. I Søhøjlandet træner Kasper Dolberg med hos Silkeborg IF.

Se også: Her er den danske VM-trøje

Se også: Morten Nordstrand stopper karrieren

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen