Annonce:
Annonce:

Slut med druk-fester med prostituerede: Sådan blev taberhold VM-klar

Peru har solgt over 40.000 billetter til slutrunden i Rusland. Nogle af de mange fans hænger ud på spillernes hotel i Moskva, hvor der er liv og glade dage, men dog ikke som i gamle dage. Det er slut med vilde fester for landsholdet, der har forvandlet sig fra taberhold til selvtillidsfuld VM-deltager

Ekstra Bladets hold i Rusland og på Rådhuspladsen holder dig opdateret hele vejen igennem VM - få seneste nyt her
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

AaB-spilleren Édison Flores og Peru møder Danmark i første kamp. Foto: All Over Press
AaB-spilleren Édison Flores og Peru møder Danmark i første kamp. Foto: All Over Press
 

MOSKVA (Ekstra Bladet): Radioreporteren taler med ophidset stemme.

Lytterne i Peru skal have alt med, og stemmen i den grønne trøje stiger yderligere et par oktav, da døren til konferencelokalet går op.

- Edison Flores og Yoshimar Yotún på vej til Perus pressekonference!, brøler han, da de to trisser forbi de brune stole og sætter sig til rette ved den hvide dug, der er dækket med en skov at mikrofoner.

Perus pressedame må tysse på den eksalterede reporter, der lige når at give Yotún hånd og vinke til Flores, inden han skruer ned for stemmen og overlader scenen til hovedpersonerne.

En halv times tid senere er han dog på spil igen. 

AaB’eren Flores og Yotún får stukket mikrofonen op i snotten, da de ellers er færdige med at besvare spørgsmål og på vej ud.

Annonce:

Den opportunistiske radioreporter har set sit snit til at forlænge spørgeseancen. Flores og Yotún griner bare, det samme gør næsten alle andre i lokalet.

Den eneste, der virker en smule irriteret, er den presseansvarlige.

Peru-spillerne til tirsdagens træning inden mødet med Danmark. Foto: Eduardo Verdugo/AP
Peru-spillerne til tirsdagens træning inden mødet med Danmark. Foto: Eduardo Verdugo/AP

Slagsmål om samlekort
Hun er på overarbejde, efter Peru igen har fået et landshold, som vækker begejstring. For første gang siden 1982 er Los Incas med til VM, og interessen er enorm.

Hjemme i Peru har der været slagsmål om de populære Panini-samlekort

Der var sendt alt for få forsyninger, og som duer om brødkrummer sloges peruvianerne.

I Moskva er der ikke optræk til ballade. Her hersker forventningens glæde efter 36 år uden for det fine selskab. 

Nu er Peru igen en del af klubben, og 15 kampe uden nederlag vækker stolthed og giver selvtillid. 

Når Flores og Yotún taler om kampen mod Danmark, er det med en tydelig tro på holdet.

Annonce:

Det er ikke noget med, at de håber at vinde. Nej, de tror, at de vinder lørdag i Saransk. Og det samme gør de mange tusinde tilhængere, der følger dem i Rusland.

Der er VM-stemning i Perus hovedstad, Lima. Foto: Cris Bouroncle/Ritzau Scanpix
Der er VM-stemning i Perus hovedstad, Lima. Foto: Cris Bouroncle/Ritzau Scanpix

Elsker virkelig fodbold
Peru har solgt langt over 40.000 VM-billetter. Et par af dem til 42-årige Walter Carpio, der sammen med en snes landsmænd hænger ud i foyeren på Sheraton Moscow Sheremetyevo Airport Hotel.

Han bor på samme hotel som nationens helte – dog en etage længere nede – og er rejst til den russiske hovedstad fra den lille ferieby Mollendo tæt ved Stillehavet i det sydlige Peru.

Det har været en lang og dyr rejse, men som peruvianer ved man aldrig, hvornår man igen får muligheden.

- Der er total fodboldfeber i Peru, siger journalist og forfatter Daniel Titinger til Ekstra Bladet, da den officielle del af presseseancen er ovre.

For den fortsætter i foyeren på lufthavnshotellet, hvor Flores og Yotúns ord vendes og drejes. 

Journalisterne interviewer hinanden på kryds og tværs, og en dansker med et beskedent spansk ordforråd bliver pludselig populær.

Annonce:

Ekstra Bladets udsendte når at være igennem til adskillige radioprogrammer og skal på Danmarks vegne fortælle, hvad vi mener om Peru.

Svarene har de formentligt ikke fået meget ud af i de peruvianske stuer, men der bliver sagt muchas gracias, inden der speedsnakkes videre om VM.

- Vi elsker virkelig fodbold, siger Daniel Titinger nærmest undskyldende og forsøger at forklare det peruvianske mirakel.

Gareca har ændret alt
For hvordan ændrede et taberhold sig til en selvtillidsfuld VM-deltager.

Spillerne er ikke i store europæiske klubber, ja på papiret måske endda dårligere end tidligere, men indstillingen er til gengæld meget bedre, og det kan Peru takke argentinske Ricardo Gareca for.

- For nogle år siden var stemningen elendig. Når spillerne skulle spille for Peru, endte det med skandaler. Der var druk og fester med prostituerede. Det var, som om trøjen ikke var vigtig for dem.

Annonce:

- Men Gareca har ændret alt. Han har fundet spillere, som folk nærmest ikke kendte indtil for nylig. Nu er det et hold, siger Daniel Titinger, hvis landsmænd også havde det nødvendige held i VM-kvalifikationen, hvor de virkede færdige, men pludselig fik det til at svinge.

Argentineren Ricardo Gareca har fået styr på Perus landshold. Foto: AP/Yuri Cortez
Argentineren Ricardo Gareca har fået styr på Perus landshold. Foto: AP/Yuri Cortez

Held skulle der også til. I den sidste kamp scorede Guerrero med hjælp fra Colombias målmand, Ospina, på et indirekte frispark, og tidligere i kvalen fik de tre skrivebordspoint.

Chile klagede over, at Bolivia havde brugt en ulovlig spiller. Det gav chilenerne to ekstra point, men Peru tre, da de få dage forinden havde tabt til Bolivia.

Chile og Peru sluttede lige, men peruanernes målscore var to mål bedre. 

- Det var sådanne ting, der plejede at ske mod Peru. Vi var altid uheldige, ramte overliggeren, fik en dommerkendelse eller et sent mål imod os. 

- Nu er det vendt, siger Titinger.

I fuld fanudrustning
Han skal til at fortælle videre, men bliver afbrudt af et værre spektakel. Det er igen tid til halløj på lufthavnshotellet.

Paolo Guerrero har vist sig på en etage ovenfor, og nogle peruanske fans jubler op mod deres store helt, der svarer igen med smil og en tommelfinger i vejret.

Annonce:

Et par bredde vagter i jakkesæt og uden smil sørger for, at heppekoret ikke løber op ad trappen, men nøjes med at hylde stjernen på afstand.

Der er masser af fans fra Peru for at følge deres hold i Rusland. Foto: AP/Pavel Golovkin
Der er masser af fans fra Peru for at følge deres hold i Rusland. Foto: AP/Pavel Golovkin

De er dog meget tættere på deres VM-helte end så mange andre landes fans.

De kan som en slags fodboldens groupies hænge ud omkring hotellet, og til mandagens åbne træning på Arena Khimki var flere hundrede mødt op i fuld fanudrustning.

Også til de lukkede træninger støder man på grupper af peruanere uden for Dynamo Moskvas normale hjemmebane.

Som deres hold har de kæmpet sig frem og er der for at få et lille glimt og måske et par ord. 

Nøjagtig som radioreporteren med det betroede job at sende al info om den store fodboldfest hjem til Peru. Og allerhelst mens det sker…

Selvtillidsserien - 15 kampe uden nederlag

24/3 17: Venezuela-Peru 2-2

29/3 17: Peru-Uruguay 2-1

8/6 17: Peru-Paraguay 1-0 (testkamp)

14/6 17: Peru-Jamaica 3-1 (testkamp)

1/9 17: Peru-Bolivia 2-1

5/9 17: Ecuador-Peru 1-2

6/10 17: Argentina-Peru 0-0

11/10 17: Peru-Colombia 1-1

11/11 17: New Zealand-Peru 0-0

16/11 17: Peru-New Zealand 2-0

24/3 18: Peru-Kroatien 2-0 (testkamp)

28/3 18: Island-Peru 1-3 (testkamp)

30/5 18: Peru-Skotland 2-0 (testkamp)

3/6 18: Saudi Arabien-Peru 0-3 (testkamp)

9/6 18 Sverige-Peru 0-0 (testkamp)

Tidligere FCN-stjerne meldes enig med Napoli

Frankrig holder vejret: VM-stjernen i store smerter

Ekspert afslører sit VM-managerhold: Du sætter dit helt forkert

Kom med i kulissen: Sådan endte Delaney i Dortmund som Danmarks dyreste

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Danmark skylder ikke Grønland noget
Annonce:

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

Annonce:
Annonce:
Annonce: