Startede med et opkald fra Pogba: Frisør har scoret VM-drømmejob

Flere af de største fodboldspillere fra både Frankrig og Belgien gør brug af samme frisør, der er hentet til Rusland i forbindelse med VM

Kom med i Ahmeds barbershop her.

Fodboldstjerner står nærmest i kø for at klippet frisuren af den engelske frisør Ahmed Alsanawi under VM i Rusland.

Den engelske frisør driver frisørsalonen A Star Barbers i Chessington udenfor London, og han har gjort sig klogt i at specialisere sig i at klippe fodboldspillere.

Det har medført gode bekendtskaber, flere rejser og ikke mindst masser af arbejde under VM-slutrunden.

Den franske fodboldspiller Poul Pogba inviterede Ahmed Alsanaw til VM, for at han kunne klippe hans hår. Den indbydelse takkede den engelske frisør ja til, og det har vist sig at være et kæmpe gevinst for ham.

For slutrunden er endt med at blive en travl tid for Ahmed, da flere fodboldspillere har set deres snit til at skifte både frisure såvel som farve på håret.

Og det har givet den engelske frisør endnu flere kunder.  Stjerne-kartoteket tæller blandt andre Poul Pogba, Kylian Mbappé, Ousmane Dembélé, Eden Hazard til N'Golo Kanté.

Rygtet spredte sig hurtigt
Det hele startede da en helt speciel person ringede for at få et klip, nemlig United-stjernen Paul Pogba.

- Jeg klippede en del af Chelseas ungdomsspillere, og så spredte rygtet sig videre gennem instagram og så videre derfra. Og så ringede PP (Paul Pogba) til mig en dag. Han ringede til mig for at blive klippet, så tog jeg hen til ham, og han var vild med resultatet, fortæller Ahmed Alsanawi til SNTV.

Den franske VM-profil var så vild med resultatet, at han ringede til Alsanawi igen for at invitere ham til Moskva, da han følte trangen til et nyt klip under turneringen.

Og denne gang var det ikke blot Premier League-profilen, der havde brug for en omgang med saksen.

- Han ringede og spurgte om jeg kunne komme. Han sagde, at alle drengene havde brug for at få klippet hår. Jeg rejste af sted til Moskva med det samme, og så tog jeg faktisk allerede tilbage efter to dage. Det var hårdt. Jeg klippede fjorten personer på den tid. Det var galskab. Det gjorde ondt i mine øjne efterfølgende, fortæller Ahmed.

Den tilfredse frisør fortæller, at sociale medier som Instagram har gjort underværker for hans forretning og åbnet nye dyre for ham.

- Der er mange frisører derude nu, som gør deres job godt, og takket være Instagram og sociale medier har vi opnået respekt, og det lader til, at vi er på mode nu, så det er skønt, lyder det fra den glade frisør.

Den franske legende Thierry Henry, der i 1998 var med til at vinde VM på hjemmebane, benyttede også anledningen til at få trimmet både skæg og hår.

Her er et udpluk af spillernes hår, efter de er blevet klippet af Ahmed Alsanawi under VM ...

Først er Paul Pogba, der spiller som midtbanespiller i Manchester United.

Og her 24-årige Samuel Umtiti fra Frankrig, som er forsvarsspiller for FC Barcelona.

21-årige Ousmane Dembélé, der spiller for FC Barcelona.

@o.dembele7 #astarbarbers #france #worldcup #barber #hair #football

A post shared by A STAR BARBERS (@astarbarbers) on

Denis Cheryshev spiller til dagligt i Villarreal i den spanske La Liga. (Foto: AP) VM 2018 - 4. jul. 2018 - kl. 06:40 VM-stjerne anklaget for doping af sin egen far

Se også: Efter VM-nedturen: William Kvist stopper på landsholdet

Der var stor glæde blandt de danske fans på stadion, da Danmark vandt 1-0 over Peru. Foto: RITZAU VM 2018 - 22. jun. 2018 - kl. 18:13 Raser mod VM-spillerne: Ingen tak for støtten

Sport og Spil Leicester vil bremse Schmeichel-skifte: Her er de brandvarme danske stjerner

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere