Annonce:
Annonce:

Største bonusaftale: Dansk VM udløser historisk millionbeløb

VM-guld udløser 4.316.000 kr. til hver dansker – alle 23 spillere er sikret 739.000 kr. for de tre gruppekampe ved VM

Friskt interview med Åge Hareide fra Rusland
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

ANAPA (Ekstra Bladet): 4.316.000 kr.!

Det er bonussen til hver af de 23 danske VM-spillere, hvis Åge Hareides tropper 15. juli vinder VM-titlen i fodbold.

Der er tale om en historisk stor aftale mellem DBU og Spillerforeningen, fordi det er den største aftale, parterne nogensinde har indgået i forbindelse med en slutrunde.

Parterne har den senere tid forhandlet med baggrund i det beløb i omegnen af 64 mio. kr., som DBU er sikret på forhånd for VM-deltagelsen. Altså uanset hvordan det går sportsligt under slutrunden.

Christian Eriksen, Kasper Schmeichel og de 21 øvrige danskere i VM-truppen er allerede sikret 739.000 kr. på forhånd for de tre kampe. Det er bonussen bare for at være med i det fornemme VM-selskab.

Danmark møder lørdag Peru i første kamp. Foto: Lars Poulsen
Danmark møder lørdag Peru i første kamp. Foto: Lars Poulsen

Hvis Danmark går videre fra gruppespillet og siden ryger ud i 1/8-finalen, udløser det en samlet bonus pr. spiller på 1.184.000 kr.

Annonce:

Kommer Åge Hareides tropper i kvartfinalen, er hver spiller sikret et samlet beløb på 1.905.000 kr.

Bliver semifinalen endestationen for Danmark, vil hver spiller være sikret 2.363.000 kr.

Går Danmark hele vejen, men taber finalen, udløser det tre mio. kr. til hver af de 23 spillere. Endelig er VM-bonussen altså på svimlende 4.316.0000 kr.

Hos DBU er elitechef Kim Hallberg tilfreds med aftalen om fordeling af VM-indtægterne.

- VM er en kæmpe begivenhed for dansk fodbold. Det giver samtidig en række indtægter, som vi deler med spillerne og samtidig investerer i talentudvikling, spillerudvikling og andre projekter i dansk fodbold. På den måde kan VM være med til at skabe yderligere udvikling af dansk fodbolds fremtid, siger han.

- Vi har haft en konstruktiv proces og et godt forhandlingsforløb med DBU, og resultatet er den potentielt største slutrundebonus nogensinde for et dansk landshold, siger direktør for Spillerforeningen Mads Øland.

Annonce:

De danske landsholdsspillere kan se frem til 4.316.000 kr. hver, hvis de bliver verdensmestre. Foto: Lars Poulsen
De danske landsholdsspillere kan se frem til 4.316.000 kr. hver, hvis de bliver verdensmestre. Foto: Lars Poulsen

DBU må aflevere ekstra bonus
DBU er sikret en indtægt i omegnen af 64 mio. kr. for VM-deltagelsen for de tre kampe. Men der er også tale om de højeste udgifter for landsholdet i forbindelse med deltagelsen i en VM-slutrunde.

Udgifterne til rejse, ophold og fortæring løber op i niveauet 30 mio. kr.

Dertil skal DBU og spillerne dele overskuddet. Det giver 17 mio. kr. til deling mellem spillerne (739.000x23 – 17 mio. kr.).

Derudover skal DBU aflevere yderligere 8,6 mio. kr. til landsholdsspillerne. Det skal unionen, fordi spillerne i aftalen fra 2015 gik med til at få reduceret indtægterne fra tilskuerne i kvalifikationen.

Omvendt fik spillerne også i aftalen fra dengang mulighed for at spille pengene hjem igen, hvis de kvalificerede sig til en slutrunde. Det skete med billetten til VM i Rusland.

Derfor ender DBU’s overskud reelt kun nede i niveauet 8,5 mio. kr., hvis altså Danmark kun opnår de tre gruppekampe ved VM.

Pr. spiller (akkumuleret)

Gruppekampene: 739.000

Ottendedelsfinale: 1.184.000

Kvartfinale: 1.905.000

Semifinale: 2.363.000

VM-sølv: 3.000.000

VM-guld: 4.316.000

Åge elsker Rusland: Vi har fået den bedste bane

Topklub fyrer og kræver penge af voldtægtsdømt spiller

Kom med i kulissen: Sådan endte Delaney i Dortmund som Danmarks dyreste

Fik hård besked inden VM: 'Jeg nåede ikke at sige farvel'

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Danmark skylder ikke Grønland noget
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: