Annonce:
Annonce:

Svensk anfører: Lodret uenig med Simon Kjær

- Han burde have været udelukket VM, siger den svenske kaptajn Andreas Granqvist om den peruvianske bomber Paolo Guerrero

Simon Kjær har arbejdet for at få den dopingdømte Peru-stjerne Paolo Guerrero klar til VM, men han burde ikke spille, mener svenskernes anfører. Foto: (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Simon Kjær har arbejdet for at få den dopingdømte Peru-stjerne Paolo Guerrero klar til VM, men han burde ikke spille, mener svenskernes anfører. Foto: (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Paolo Guerrero testede positiv for kokain, men peruvianeren får alligevel lov til at spille VM. Sveriges anfører Andreas Granqvist mener, det er helt ude i hampen.

Dermed er han i den grad lodret uenig med sin danske kollega Simon Kjær, der sammen med kollegerne fra Australien og Frankrig og den internationale spillerforening gik i brechen for den dengang karantæneramte sydamerikaner, der kiksede dopingkontrollen efter en VM-kvalifikationskamp mod Argentina sidste vinter.

Paolo Guerrero blev for få dage siden ved en schweizisk domstol løst fuldstændig fra den 14 måneder lange karantæne, CAS havde idømt den peruvianske rekord-målscorer. FIFA idømte ham først 12 måneders karantæne og halverede så senere til et halvt år, mens WADA ville have straffen skærpet til to år, og Paolo Guerrero naturligvis følte sig ramt af rent justitsmord og ville renses helt.

Annonce:

Det korte af det lange er, at med en normal straf, ville den giftige angriber have været udelukket fra løjerne i Rusland. Nu får Simon Kjær så alligevel ’fornøjelsen’ af at rende på den 34-årige kaptajn i VM’s første kamp, og det forstår Andreas Granqvist mildest talt ikke en hujende fis af.

- Han burde have været udelukket, siger den svenske anfører, der er blevet spurgt til sagen af det svenske medie fotbollskanalen.se i den oplagte forbindelse, at Sverige netop møder Peru i en testkamp lørdag på UIlevi i Göteborg.

Det spegede i sagen er jo, at et hav af andre sportsfolk historisk er blevet idømt langt strengere karantæner, selv om de havde alverdens sande eller syge moster-forklaringer parat i kategorierne ’forgiftede bøffer’, ’noget i drinken’ eller urene kosttilskud.

Desuden er Peru-bomberen, der scorede to gange i 3-0 sejren over Saudi-Arabien for nylig, ikke blevet frikendt af den alpine domstol. Den har blot neutraliseret de tidligere straffe, til sagen om koka-teen er gransket til bunds. Efter VM…

Andreas Granqvist er glasklar:

Annonce:

- Kokain tæller vel som doping og dermed to års karantæne, så jeg kan ikke svare på, hvordan han klarede at komme tilbage og blive klar til VM. Det er trist, hvis han har testet positiv og haft et ikke tilladt stof i sig og så alligevel får lov at spille. Jeg ved ikke, hvordan det går til, siger Andreas Granqvist til fotbollskanalen.se.

Den svenske kaptajn erkender blankt, at han ikke er ekspert på området:

- Om det er præstationsfremmende vil jeg ikke udtale mig om. Men det er ikke tilladt, siger Granqvist, der på det direkte spørgsmål, om peruvianeren burde have været udelukket fra VM svarer:

- Det synes jeg. Absolut!

Panik i Peru! VM-feberen raser hos dansk modstander

Absurd forløb: Dansk VM-modstander jubler over afgørelse

Danmark hjælper VM-rival: Anfører sender opsigtsvækkende erklæring

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: