Imens mange danskere stadig hænger lidt med hovedet ved tanken om søndagens kamp mod Kroatien, så er vores blå-gule naboer i anderledes optimistiske.
Gennem VM-slutrunden har svenskerne nemlig kunne følge et landshold, der i den grad har overgået de flestes forventninger, og som endte på førstepladsen i gruppespillet, hvor de blandt andet skulle møde de regerende verdensmestre fra Tyskland og et særdeles veloplagt mandskab fra Mexico.
Lykkerusen nåede dog helt nye højder, da svenskerne tirsdag gik videre til kvartfinalerne efter at have slået Schweiz 1-0. Det er det bedste resultat, Sverige har opnået i VM-sammenhæng siden 1994, hvor det blev til bronze ved VM i USA.
Rødt kort til sidst: Sverige vinder VM-gyser
Den svenske VM-feber raser
Forude venter der nu en endnu større udfordring for det svenske mandskab, når de skal møde England, der ikke fået nogen VM-medaljer siden 1966, og som nu for alvor kan spotte en mulig finaleplads ude i horisonten.
'It's coming home,' lyder det engelske mantra, som er blevet et slags symbol på holdets flotte præstationer, der kan vise sig blive afslutningen på en årelang forbandelse, hvor det engelske landshold ikke har kunnet skabe resultater ved slutrunder - til trods for at have stribevis af dygtige spillere på holdet.
I Malmø raser VM-feberen for alvor raser i disse dage. På husmurene og i vinduerne hænger det svenske flag, folk på gaden har taget landsholdstrøjen på og højt hævet over gågaden svejer blå og gule guirlander.
Ekstra Bladet er taget en tur over Øresund for at snakke med vores naboer om Sveriges flotte præstationer ved årets VM-turnering og om udsigten til - måske - at kunne komme endnu længere.
Jonnie Nilsson
- Det er helt fantastisk! Jeg så kampen hjemme på tv og troede aldrig, det skulle gå sådan, og da slet ikke i ordinær spilletid. Når vi skal møde England på lørdag, kan alt ske, så man kan jo altid håbe, at de klarer sig hele vejen til finalen. Hvis det lykkedes, håber jeg, de skal spille mod Brasilien, for dem kan jeg rigtig godt lide. Det ville være perfekt.
Johan Olsson og Elenor Johansson
- Vi bor i Stockholm, men så kampen hos min søsters familie, og hele byen gik i stå i går, fordi alle enten så kampen hjemme eller på en bar. Jeg tror, at kampen mod England bliver meget tæt og at den ender i straffesparkskonkurrence. England har mange dygtige straffesparksskyttere for eksempel Harry Kane, men Sverige ender selvfølgelig med at vinde, siger Johan Olsson, der i dagens anledning har iført sig den blå-gule landsholdstrøje.
Kristoffer Svensson
- Jeg så desværre ikke målet, fordi jeg blev nødt til at tage på arbejde. Da jeg fandt ud af, at Sverige havde vundet, blev jeg meget glad. Jeg tror ikke, vi kan få en bedre mulighed til VM, end vi har nu. Vi kan heldigvis ikke møde Brasilien før finalen, så vi har en større chance, end vi har haft længe. Jeg tror, vi slår England 2-1 i overtiden, og at målene bliver scoret af Fosberg og Granqvist. Hvis det ender med at lykkedes, bliver stemningen helt fantastisk her i Malmø, siger han.
Ruben og Ole Jarl sammen med morfaren, Hans, og morfarens kone, Marianne
- Jeg blev overrasket over, at de vandt mod Schweiz, for de har både Xhaka og Shaqiri. Jeg så kampen på campingpladsen sammen med min lille bror, min morfar og min morfars kone. Jeg er spændt på kampen mod England på lørdag, men jeg tror, de får det svært - selvom de skal nok ende med at vinde. De skal bare blive ved med at kæmpe! Granqvist er min yndlingsspiller, og jeg tror, han kommer til at score på straffe, forudsiger Ruben Jarl.
Børge Olsson og Maj Lis Margitsson
- Det var en vældig flot indsats mod Schweiz. Hele Malmø var nedlagt, og der var ingen mennesker udenfor. Vi har jo ingen verdensstjerner mere, men alligevel et fantastisk landshold, der kæmper som et hold for vinde. I har jo nogle bedre spillere i Danmark, for eksempel Christian Eriksen. Hvis man kigger tilbage i tiden, har England været rigtig svære at slå, men jeg tror på, det kan lykkedes på lørdag, vurderer Børge Olsson.
- Janne Andersson har også været enormt dygtig, synes jeg. Holdet har leveret en flot fælles indsats, og jeg tror ikke, det ville være gået bedre, hvis Zlatan havde været med. Ronaldo er et godt eksempel, for han har været ganske vist spillet godt, men han har jo også brug for de gode afleveringer. Det var det samme med Zlatan. De kan ikke vinde kampene alene, siger Maj Lis Margitsson
Rødt kort til sidst: Sverige vinder VM-gyser
Stjernen gør tykt grin med sig selv - Umuligt at vise børn VM-jubel
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.