Svensk skræk-scenarie: VM-stjerne skadet af egen anfører

En hård tackling fra anfører Andreas Granqvist sendte det svenske angrebs-es John Guidetti i græsset. Efterfølgende kunne han humpe rundt ved egen kraft, men han kommer til at holde pause

Alavés-angriberen John Guidetti måtte hjælpes fra træningsbanen fredag. Foto: Petr David Josek/AP
Alavés-angriberen John Guidetti måtte hjælpes fra træningsbanen fredag. Foto: Petr David Josek/AP

Alt var egentlig idyl i den svenske VM-lejr i den svenske 'riviera-by' Båstad fredag eftermiddag.

Solen skinnede, og spillerne havde gang i et let fem mod fem-spil, inden dagens træning var overstået.

Men ud af det blå satte anfører Andreas Granqvist en meget hård tackling ind på angrebs-esset John Guidetti, der vred sig i smerte og humpende måtte hjælpes af banen. Du kan se klippet af situationen her.

En meget voldsom tackling, som Guidetti ikke forstod det fjerneste af.

- Hvad fanden, hvorfor skal han tackle der?, råbte Guidetti, mens han tog sig til anklen.

Efterfølgende måtte Granqvist indrømme, at tacklingen ikke var helt god.

- Man vil vinde for enhver pris, men min tackling var skidt. Det er sådan noget, der sker til træning. Der er meget nærkampsspil fem mod fem.

Guidetti har ry for et være kontroversiel. Foto: Zuma Press
Guidetti har ry for et være kontroversiel. Foto: Zuma Press

Se også: Provokerende svensker svarer Bendtner igen

Se også: Svensk stjerne hånlig efter scoring: Derfor hader de ham i Ajax

- Men jeg håber og tror, at alt er godt med John.

- Jeg har talt med ham, og han har det bedre, og alt er godt mellem os, siger Andreas Granqvist.

To og en halv time efter forlod Guidetti spillerhotellet af egen kraft, da han humpende i et par badesandaler forsøgte at følge med holdkammeraterne Victor Nilsson Lindelöf, Mikael Lustig og Albin Ekdal.

Selv om det var tydeligt, at han stadig var i smerter, ville han intet sige om fodens tilstand.

– Vi får se. Det er for tidligt at sige, sagde Guidetti, der kommer til at holde pause på ubestemt tid.

Sverige spiller sin første VM-kamp 18. juni mod Sydkorea.

Paolo Guerrero kan alligevel spille med til VM, efter Den internationale sportsdomstol har droppet karantænen imod ham. Foto: Jean-Christophe Bott/Keystone/AP VM 2018 - 31. maj. 2018 - kl. 14:43 Absurd forløb: Dansk VM-modstander jubler over afgørelse

EM 2016 - 9. jun. 2016 - kl. 21:50 Håner de Danmark? Snupper Parkens målnet

Se også: Svensk FCK-profil: John Guidetti fik mig til at droppe alkohol

15 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere