Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata.
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder
annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil
fortsætte?
(En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere
her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal
overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at
annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar
nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge
annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en
uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel
indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der
foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Til VM med troen på noget stort: Vi er jo ikke jubelidioter
- Succeskriteriet er at komme videre fra gruppen, derfra må vi se, hvad der sker, siger Thomas Delaney
Annonce:
Følger FodboldFølg Fodbold
Følger LandsholdsfodboldFølg Landsholdsfodbold
Når SK7002 mandag kl. 12.15 letter fra Kastrup med kurs mod landsholdets VM-base i Anapa ved Sortehavet er der masser af tro, håb og forventning med i bagagen i den danske VM-lejr.
På trods af støjen fra de frasorterede spillere – Wass, Bjelland og Bendtner – ser de sportslige perspektiver fornuftige ud. Spillertruppen bobler af optimisme efter to en halv uges forberedelse i Danmark.
Det gør den, fordi landsholdet lørdag til VM-åbningskampen mod Peru vil være ubesejrede i 614 dage – 15 landskampe. En imponerende bedrift, der aldrig tidligere har overgået et dansk landshold.
- Den første kamp mod Peru er så afgørende for, om vi kan komme på andenpladsen i gruppen.
Vi er ikke jubelidioter - Vi har en stærk trup og succeskriteriet er, at vi skal videre fra gruppen. Hvis vi så møder Argentina, må vi se, hvad der sker, som Thomas Delaney formulerer det.
Annonce:
Med den melding rammer midtbaneprofilen meget præcis forventningen til VM i den danske trup.
Kasper Schmeichel stikker godt nok lidt ud. For han har troen på, at Danmark kan vinde VM. Den tro har målmanden med baggrund i, hvad der skete på hans klubhold – Leicester – i 2016. Her vandt den lille klub stik mod alle odds det engelske mesterskab. Derfor går landsholdets førstekeeper også ind til slutrunden med en tro på, at Danmark kan levere et mirakel på banen.
- Vi er ikke jubelidioter, men jeg synes vi er godt på vej til at være præcis, hvor vi skal være på nuværende tidspunkt. Nu kan vi i træningen blive langt mere detaljeorienteret frem mod kampen mod Peru, pointerer Thomas Delaney, der mener fire kampe uden mål mod Danmark giver en tryghed og sikkerhed for, at det er blevet meget svært at score mod et velorganiseret dansk landshold.
Annonce:
Her har vi set på, hvad der giver håb om et stort VM for Danmark, men vi har også fremhævet fire udfordringer, som Åge Hareide skal tænke på den kommende tid.
Sværere at finde de 11 Den kommende Dortmund-profil fik en time i farvelkampen mod Mexico, og han var imponeret over, hvad indskiftningerne leverede i den kamp.
- Det må være meget sværere for landstræneren at finde de 11, der skal spille fra start på lørdag. Jeg håber dog ikke, han skifter mig ud, smiler Thomas Delaney, der er lykkelig for, at fremtiden kom på plads i torsdags i form af den nye, gigantiske aftale med Borussia Dortmund.
- Jeg er glad for, jeg kan gå ind til så stor og afgørende begivenhed, hvor min fremtid er på plads. Det giver mig ro, fordi tingene allerede er afgjort.
- Dortmund er en kæmpe klub. Jeg glæder mig til at spille på det stadion. Men nu glæder jeg mig først og fremmest til min første slutrunde med Danmark, pointerer han.
Derfor bobler VM-optimismen
1. Den solide defensiv
Der er slet ikke scoret på Kasper Schmeichel i fire kampe i 2018. Læg dertil, at der kun er scoret tre mål mod Danmark de seneste ti landskampe. Danmark har fået en solid defensiv og er svære at score mod. Andreas Christensen er hurtigt faldet til som makker til Simon Kjær. De supplerer hinanden fortræffeligt og har allerede nu fået en stærk indbyrdes spilleforståelse.
Kasper Schmeichel har også stor andel i den fornemme statistik. Keeperen leverer konstant på et højt, stabilt niveau og laver næsten aldrig kostbare fejl.
-
2. Eriksen viser vejen
12 mål i de 13 seneste landskampe fortæller alt om, hvilken betydning han har for det danske landshold. Eriksen viser i sandhed vejen for holdkammeraterne.
Der er ingen grund til at frygte, han ikke er fokuseret, selv om han netop er blevet far. Han er så rolig og afbalanceret, at han kan klare presset og forventningerne, der knytter sig til ham fra hele fodboldnationen. Men det kan være lidt bekymrende, at landsholdet er så afhængige af én spiller. For tænk, hvis han får en skade.
3. Den brede bænk
Kampen mod Mexico var et godt billede på, at Danmark har en stærk bredde på landsholdet. Holdet blev på ingen måder svækket med de udskiftninger, der skete undervejs i kampen. Det efterlader landstræneren med mange positive problemer, før han skal udvælge sine 11 til den vigtigste landskampe længe: Åbningskampen mod Peru. Resultatet af den kamp kommer til at definere hele Danmarks VM.
4. Kamp om offensive pladser
Hvis man havde spurgt Åge Hareide før kampene mod Sverige og Mexico, havde han ikke været ét sekund i tvivl om Nicolai Jørgensen og Pione Sisto skal spille fra start mod Peru næste lørdag. Men med de præstationer Martin Braithwaite og Kasper Dolberg har leveret i de kampe, banker de voldsomt på til startformationen. Braithwaite kan spille begge fløje. Det kan godt være landstræneren stadig vælger Jørgensen og Sisto, men de to alternativer har bevist, at vejen til startformationen ikke bør være så langt væk.
5. Schöne et klart alternativ til Kvist
William Kvist gjorde det solidt mod både Sverige og Mexico. Men det er vigtigt at have alternativer til alle positioner. Nu har landstræneren fået set – både mod Chile og i en halv time mod Mexico – at Lasse Schöne er et særdeles brugbart alternativ til FCK-veteranen. Spillemæssigt er de to vidt forskellige typer. Men
Men her er fire udfordringer til Hareide
1. Ingen venstrebenet i bagkæden
Det kan godt være reserven Jannik Vestergaard har et rimeligt venstreben, men hans foretrukne er nu engang højrebenet. Det kan under slutrunden blive en udfordring, at Danmark ikke – på stopperpositionen – har en venstrebenet, der kan slå de lange diagonalbolde mod højrekanten – Yussuf Poulsen/Andreas Cornelius. Det kan blive en smule akavet, når en højrebenet skal slå dem.
2. Hvor langt er Cornelius fra kampformen
Andreas Cornelius har døjet med en skade de seneste uger. Han sneg sig ind i truppen og før kampen mod Mexico udtalte landstræneren, at Atalanta-spilleren er 100 procent spilleklar. Men faktum er, at han går ind til VM-slutrunden med fem minutters spilletid i benene siden 22. april.
Det var lidt overraskende han ikke fik en rolle mod slutningen af kampen mod Mexico, fordi hans enorme fysiske styrke med sikkerhed kommer til at spille en rolle i Peru-kampen.
3. Uroen i kulisserne
Daniel Wass, Nicklas Bendtner og Andreas Bjelland har skabt uro i kulisserne den seneste uge. Landstræneren hidsede sig op efter kampen mod Mexico, da han blev spurgt, at Bendtner tilsyneladende er spilleklar og formentlig en del af Rosenborg-truppen mandag. Han gjorde det klart, at det var sidste gang, han svarede på spørgsmål om spillere, der ikke var tilstede. Nu handler det om de 23, der er udtaget til VM. En gang for alle har Hareide nu lukket døren til uroen i kulisserne for at fokusere på VM.
4. Hvordan holdes reserverne til ilden
Lasse Schöne, Kasper Dolberg, Martin Braithwaite og Lukas Lerager kom ind mod Mexico og beviste, at de har niveauet til at være med. De svækkede i hvert fald ikke Danmark med deres tilstedeværelse efter pausen. Men hvad med alle de andre: Dem der er meget langt fra spilletid. Det er vigtigt for landstræneren, at de hele tiden holdes til ilden, så de kan presse holdkammeraterne på træningsbanen.